Kragelund Mose, 9 ha, 1977.
Kragelund Mose har, som så mange andre, været offer for Hedeselskabets vidtløftige afvandingsplaner. Dengang drøftede man om man skulle frede visse arealer i mosen, især et lyngareal og området med miler fra tørvebrænding.
Det statslige Naturfredningsråd var af den mening, at der allerede nu var opdyrket i en grad, så der kun knytter sig ringe naturhistoriske interesser til dens bevarelse, men rådet mente også, at en bevoksning af bævreasp og en lille sø med vandhuller fra tørvegravningens tid skulle ligge urørt.
Danmarks Naturfredningsforening mente, at der mindst tre steder i mosen findes hundrede år gamle tørvekulmiler som er fredningsværdige – foruden et rigt dyre- og planteliv og mange fuglearter, som for eksempel urfugl, stor regnspove og blå kærhøg, som bør bevares.
Under en besigtigelse af mosen fandt man mange steder dybe huller med rester af tørvekul, og at det område som i givet fald skulle fredes ville være ca. 5 ha stort.
Naturfrederne rejste på ny sagen efter nogle års pause. Man pegede endnu engang på milernes store kulturhistoriske interesse.
Naturfredningsrådet drøfter fredningen med nationalmuseet og man anser milerne for et have en stor interesse, og foreslår mosen fredet. Museet skriver: ”Tørvekulmilerne i Kragelund Mose må betragtes som en stor sjældenhed. Nok har man fra litteraturen kendskab til kulproduktion gennem brænding af tørv, men her i Kragelund Mose er man for første gang stødt på et sted, hvor denne kulproduktion har fundet sted. I betragtning af den intensive udnyttelse, som tørvemoserne har været genstand for i dette århundrede, altså efter at tørvekulproduktionen er gået af brug, er det meget tvivlsomt om sådanne miler findes bevaret andre steder. Nationalmuseet kan derfor, som det kan forstås, kun anbefale, at de her bevarede spor efter en gammel nu glemt form for brændselsproduktion sikres mod tilintetgørelse”.
Link til fredningskendelse
Kragelund Mose , 1977