Kongeåen
Introduktion
Kongeåen er en del af den danske nationalitet. Gennem 56 år overskred man landegrænsen til Tyskland, når man passerede åen.
Når man i dag triller over åen ad de mange broer på strækningen mellem Foldingbro og Gredstedbro fortæller alene disse navne om, hvor stor betydning åen har haft.
Denne omtale koncentrerer sig om forløbet i Esbjerg Kommune – fra Villebølle/Tobøl i øst ved rute 425 til Gredstedbro i vest.
Kongeåen. Foto: Claus Nissen
Landskabet
Kongeåens forløb virker umiddelbart besynderligt. Kilderne til den 65 km lange å udspringer syd for Vamdrup i Østjylland, kun 15 km fra Lillebælt.
Men i det sydlige Østjylland ligger vandgrænsen langt mod øst, for det var her, den sidste is havde sin hovedopholdslinje og efterlod et så kuperet landskab, at vandet vest for ikke kunne løbe gennem det.
På så godt som hele strækningen løber åen gennem hedesletten, som også isen valgte at benytte, da den smeltede. Nord for åen ligger Holsted Bakkeø og syd for Rødding Bakkeø. Udspringet er ca. fem km sydøst for byen Vamdrup og Kongeåen løber mod vest i en bred smeltevandsdal. Efter at have passeret Foldingbro og Gredstedbro løber den i inddigede marskaflejringer via Kongeåslusen til Vadehavet 10 km nordvest for Ribe. Den lange å afvander kun 455 km², fordi den midterste del af oplandet er meget smalt.
Det største tilløb er Vejen Å fra nord, og den bugtede strækning herfra til Gredstedbro samt de nærmeste enge er fredet (1980). Her er ådalen også smallest. Der findes mange dambrug langs åen.
Plantelivet
I selve Kongeåen vokser gul åkande og storblomstret vandranunkel . Langs bredderne kan du finde orkideen maj-gøgeurt , nyse-røllike og almindelig mjødurt . Gul iris , lådden dueurt , enkel pindsvineknop , lav ranunkel , tagrør og manna-sødgræs . Kæmpe-bjørnekloen har etableret sig i gamle, afsnørede kanaler af åen. I ådalens tørre og våde enge vokser gifttyde , tjærenellike , vandpeberrod , tykskulpet brøndkarse , vand-brandbæger og mange andre planter.
I søen ved det fredede område Åtte Bjerge to km nordvest for Foldingbro, kan du i en lille sø se langbladet ranunkel , tvebo baldrian og stjerne-star , og i lyngbakkerne guldblomme , blåbær , klokkelyng , engelsk visse , smuk perikon , hoved-frytle , hjertegræs og maj-gøgeurt .
Gul åkande findes hvor strømmen i åen er lav.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Den lange og næsten uregulerede å giver plads og rum til mange fiskearter: Havørreden er den mest kendte – og efterstræbte. Men også bækørred , regnbueørred og laks finder op i å-systemet. Den sjældne og fredede snæbel har svært ved at svømme op i å-systemet, da der er spærringer og fald undervejs. Region Syddanmark arbejder på at skabe en Kongeå med færre spærringer og forhindringer for fiskene.
Om vinteren opholder vandstæren sig ved åen og den hurtige, blå isfugl kan ses i glimt. Fiskehejren er udbredt langs Kongeåen. På begge sider af vandløbet findes flere arealer med ferske enge. Vibe , rødben og dobbeltbekkasin tumler sig i lufthavet over engene. Fra maj slutter nattergalen sig til koret. I åen og i søerne med tilknytning til åen ses lille og toppet lappedykker . Fiskeørnen kan også slå et slag forbi.
Snæbel er mere spidssnudet end f.eks. helt.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Kongeåen var i tidlig middelalder kendt af pilgrimme som en naturgiven hindring mellem Nørrejylland og Sønderjylland. I løbet af 1200-tallet blev åen også en statsretlig skillelinje mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget Danmark, og det blev cementeret ved Ribeoverenskomsten i 1460, hvor der blev skabt en personalunion mellem Danmark, Slesvig og Holsten. Fra anden halvdel af 1500-tallet frem til 1850 var åen en del af toldgrænsen mellem kongeriget og hertugdømmet. Det havde særlig betydning for den jyske udførsel af okser, hvoraf der skulle betales eksporttold til kongen. Det var medvirkende til, at åen i folkemunde gradvis skiftede navn fra Skodborgå til Kongeåen. Efter krigen 1864 lagde åen frem til 1920 navn til den dansk-tyske grænse, Kongeågrænsen.
Kongeåen løber i en op til to kilometer bred å-dal, der oprindelig er skabt af smeltevand fra den smeltende is ved hovedopholdslinjen længere østpå. Iskanten lå ved Lunderskov og Vamdrup. Siden har åen skåret sig ned i den brede dalbund.
Dalen gennemskærer bakkeøerne Brørup og Rødding, og de står med stejle skrænter ud i dalen. Det gælder eksempelvis ved det fredede areal, Åtte Bjerge nordvest for Foldingbro. En sti fører mellem de lyngklædte, bevoksede bakker til Flaghøjen, hvorfra der er en fin udsigt til Kongeådalen.
Langs Kongeåen ligger flere gamle engvandingsanlæg, der var i brug frem til 1970. Ved at føre noget af å-vandet ud i sidekanaler kunne man udnytte kanalens svagere fald i forhold til åen, og lade vandet sive fra sidekanal tilbage til åen gennem store enge, som dermed kunne avle mere græs.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er muligt at besejle Kongeåen i kano i hele vandløbets længde. Man kan altså sætte kanoen i vandet, hvor man lyster.
I den del af fredningen der ligger i Esbjerg Kommune, er der ikke de store turmuligheder. Det er dog muligt at køre i bil eller på cykel langs vejen, der syd for åen går mellem Gredstedbro og Tobøl, og retur norden for åen. Rundturen er på 24 km.
Vejbeskrivelse
<p> Kør ad E20 (Esbjergmotorvejen) og tag afkørsel 70. Følg rute 425 mod syd. Efter 14-15 km’s kørsel kommer du til Tobøl og godt én kilometer derefter passerer du åen.</p><p> Ved Tobøl i øst er der rastepladser ved Kongeåen - ovenstående GPS-koordinater viser til en.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.40787&longitude=8.88511&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Arealer langs Kongeåen, 1850 ha., fredet 1980
Danmarks længste og smalleste fredning sikrede for 21 år siden denne historisk interessante ådal. Fredningen begynder sydøst for Vejen og den slutter i vest i Gredstedbro, en længde på 30 km. For det meste omfatter fredningen kun en få hundrede meter bred stribe på begge sider af åen, men den lange strækning medfører, at fredningen alligevel er på 820 ha.
Denne omtale begrænser sig til området fra Gredstedbro i vest til overgangen ved Tobøl 10 km mod øst. Det er den fredede del af Kongeåens omgivelser, der samtidig ligger i Esbjerg Kommune.
Fredningen har været omfangsrig med hundrede af ejere og mange interessekonflikter.
Fredningen sikrer et naturligt og ureguleret vandløbssystem, bevarer landskabelige karakterer, herunder de dyrkede landbrugsområder, tilgodeser botaniske, zoologiske og geologiske, arkæologiske og historiske interesser i såvel undervisningsmæssig som forskningsmæssig henseende.
Efter fredningsnævnets kendelse om fredning anker 371 af lodsejerne fredningen til overfredningsnævnet. Flere af de tidligere amter og Danmarks Naturfredningsforening anker også afgørelsen.
Det statslige naturfredningsråd støtter fredningen og ønsker den udvidet. Overfredningsnævnet ønsker også området fredet.
Fredningen blev gennemført, og det betyder blandt andet, at der ikke kan etableres nye dambrug eller udvidelse af eksisterende. Alle mindre sideåer skal være fri for kunstige indgreb. Uopdyrkede arealer må ikke inddrages under plov, men de må gerne bruges som græsningsarealer.
Link til fredningskendelse
Kongeådal , 1980