Kløvermarken
Introduktion
Fredningen af Kløvermarken har nok været en af de mere kontroversielle fredninger i det seneste årti. Er DN nu begyndt at frede fodboldbaner, lød spørgsmålet. Og vel med rette, hvis man kaster et hastigt blik på sagen. Men Kløvermarken gemmer på store kulturhistoriske fortællinger foruden at det er et af de sidste områder, hvor man fra åbent land kan nyde synet af byens tårne og spir.
Tidl. overborgmester Ritt Bjerregaard havde lovede københavnerne billige boliger og de skulle bl.a. bygges på Kløvermarken. DN var imod det oprindelige forslag til byggeri, men var efter en dialog med kommunen indstillet på at acceptere et vinderforslag, der tillod byggeri mod havnen og som efterlod store dele af Kløvermarken som rekreativt område. Byggeplanerne led imidlertid skibsbrud i Borgerrepræsentationen og DN besluttede først herefter at rejse en fredning. Så historien om at DN hindrede byggeri af Ritt Bjerregaard billige boliger passer. Det forslag var faldet inden fredningsforslaget var fremsat.
Landskabet
Fredningsområdet afgrænses mod øst af Raffinaderivej, mod syd af Uplandsgade, mod vest af nyttehaver og Kløvermarkens Tennisklub og mod nordvest af Kløvermarksvej.
Kløvermarken ligger på det nordlige Amager som et stort åbent fladt grønt landskab midt i den tætte storby kun ca. 2 km. Fra Rådhuspladsen. Området er karakteriseret ved det åbne kig i alle retninger. Især kigget mod city i nordvest giver et indtryk af byens profil med tårne og spir i det fjerne. Vender man derimod blikket mod syd og øst, stoppes det åbne kig af Prøvestenens siloer og blandet erhvervsbyggeri i Kløvermarkens rand.
Kløvermarken består i dag langt overvejende af græsplæne med randbevoksning. Med fredningen ønsker DN det åbne landskab udviklet, så der skabes grundlag for et større naturindhold til glæde for både brugere og den vilde flora og fauna. Dette bør ske i respekt for og samklang med det stigende behov der er i København for idrætsfaciliteter, herunder særligt fodboldbaner.
Mellem Kløvermarksvej og Stadsgraven ligger syv haveforeninger. Desuden ligger der langs det tidligere baneareal mellem Uplandsgade og Kløvermarken en stribe kolonihaver. På selve Kløvermarken ligger blandt andet Kløvermarkens Idrætsanlæg.
Kulturhistorie
Kløvermarkens historie går langt tilbage. Arealet udgør resten af det oprindelige glacis – fæstningsbyens forterræn med demarkationsbegrænsninger og frit skydefelt. Kløvermarken er i dag det sidste areal som er tilbage af demarkationsområderne udenfor Københavns volde, og som en del af Amagerbro det eneste af brokvartererne, som ikke er bebygget. Arealet har også tjent som Christianshavns gamle fælled, ligesom oprindeligt Nørre Fælled, Blegdams Fælled og Øster Fælled, som nu udgør Fælledparken. Fællederne var de fælles græsningsarealer, der hørte til byerne.
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor flyvningen tog de første spæde skridt, husede Kløvermarken Danmarks første flyveplads, og mange af flyvehistoriens pionerer brugte Kløvermarken til deres flyvninger. Fra omkring 1910 fløj Jacob Ellehammer således fra Kløvermarken, og brødrene Wright, der var de første til at foretage en motoriseret flyvning i verden i 1903, har ligeledes fløjet fra Kløvermarken. Den 5. januar 1910 satte flyveren Robert Svendsen dansk rekord i en højde af 84 meter over Kløvermarken. Arealet har desuden tjent som militærets flyveplads omkring 1. Verdenskrig.
Kort efter Anden Verdenskrigs afslutning lå Danmarkshistoriens største flygtningelejr på Kløvermarken. Den eksisterende fra 1945-49 og kunne huse 18.000 mennesker i de barakker, der fyldte hele området. Efter 2. verdenskrig var der 240.000 tyske flygtninge i Danmark og de 92.000 af dem var i Københavnsområdet fordelt på 151 lejre. Tyskerne boede i lejrene indtil de kunne vende hjem. De flygtninge, der døde under opholdet i flygtningelejren på Kløvermarken, blev begravet på Vestre Kirkegård i København sammen med de flygtede tyske soldater. I dag er der ingen spor efter flygtningelejren på Kløvermarken.
I dag benytter mange sportsklubber Kløvermarken til kampe og træning. En mindre område huser kolonihaver.
Vejbeskrivelse
<p> Fra København køres over Knippelsbro til Christianshavn og videre ad Torvegade over voldanlægget. Drej ad Vermlandsgade og Kløvermarksvej til stor p-plads ved idrætsanlæggene.</p><p> GPS-koordinater viser til p-pladsen: <span class="eniro-gps-value eniro-gps-gps-value"> N 55° 40.313', E 12° 36.413'. </span></p>
Fredningen og dens pleje
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der i 2009 rejste forslag til fredning og anførte blandt andet anført:
“I 2006 besluttede Københavns Kommune, at der skulle bygges 5000 billige boliger rundt omkring i København. Som led i det påbegyndte kommunen en planproces for at kunne opføre op til 3000 boliger på Kløvermarken. hvoraf kun en del skulle være billige boliger. Resten skulle udbydes på lige markedsvilkår og på den måde være med til at finansiere de billige almennyttige boliger.
Kommunen havde i første omgang besluttet sig for et byggeri på Kløvermarken, der var udformet som en ringbebyggelse hele vejen rundt i kanten af Kløvermarken. Det var et 22 meter bredt bælte i 3-15 etager. Tanken var, at der fortsat skulle kunne spilles fodbold på Kløvermarken, uanset at der blev opført 3000 boliger, som ville omkranse fodboldbanerne.
Baggrunden for fremsættelsen af fredningsforslaget er ønsket om at sikre, at Kløvermarken ikke gøres til genstand for byudvikling, men bevares som et offentligt og rekreativt grønt område ud fra landskabelige, kulturhistoriske og rekreative hensyn.”
I 2010 rejste foreningen en tillægsfredning for et mindre areal, da foreningen ikke var opmærksom på et mindre areal langs Prags Boulevard, del af matr.nr. 427 Amagerbros Kvarter, København, som tillige burde være omfattet af fredningsbestemmelserne for Kløvermarken, såfremt fredningen skal kunne leve op til sit formål.
Fredningen blev gennemført i 2011 for dels at sikre det rekreative område dels for at sikre udsigten fra Prags Boulevard og Raffinaderivej mod byens tårne og spir.
Link til fredningskendelse
Kløvermarken , 2011
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf: 33663366