Kirkeskoven og Kirkeengen
Introduktion
Det er sjældent at have så gammel og bynær skov, som det er tilfældet med Kirkeskoven. Skoven udgjorde sammen med kirken og Kirkeengen byens sydlige grænse i gamle dage. Skoven er en enestående oprindelig løvskov med over 200 meget gamle træer og med mange sjældne og rødlistede arter. Der er registreret 229 gamle træer med høj andel af eg, men også småbladet lind, spidsløn, ask, bøg, naur,
avnbøg, storbladet elm, småbladet elm m.fl. Flere er over 350 år gamle.
I den sydlige del af Kirkeskoven er der en lille indhegnet dyrehave, som rummer en bestand af sikahjorte.
I forlængelse af Kirkeskoven mod øst ligger Kirkeengen neden for Vordingborg Kirke. Den udgør med sine græssende kreaturer en lille landskabelig perle. Kirkeengen er først og fremmest smukt beliggende mellem skoven og ruinterrænet med Gåsetårnet og tilsammen udgør de en vigtig grøn rekreativ kile for Vordingborg.
Landskabet
Kirkeskoven er naturmæssigt helt unik og rummer en lang række af dyr, planter og svampe, som er sjældne og truede både på landsplan og globalt. De gamle træer og det døde ved er levesteder for disse dyr og svampe.
Plantelivet
Skoven består overvejende af eg, men også småbladet lind, spidsløn, ask, bøg, naur,
avnbøg, storbladet elm, småbladet elm findes. I skoven findes også lærkespore, almindelig bingelurt, dansk ingefær, majblomst, anemoner og ikke mindst ramsløg, som sætter sit markante præg på skoven.
Mange svampe findes i skoven og især på det nedbrudte ved. Derfor er det vigtigt, at døde træer får lov at blive liggende.
Kirkeengen har aldrig været opdyrket eller på anden måde jordbehandlet. Kirkeengen huser tilsyneladende ikke nogen sjældne arter, men 75 plantearter lod sig registrere i løbet af et enkelt besøg i september. Blågrå siv er meldt herfra. Det tyder på en vis kalkpåvirkning og området har muligvis potentiale til, at visse orkidéarter kan trives med.
Dyrelivet
Kirkeskoven er ynglelokalitet for flere arter af flagermus. Der er ikke lavet systematiske undersøgelser, men i forbindelse med kulturnatten er registreret dværgflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, sydflagermus, brunflagermus og vandflagermus. Det er oplagt, at arter som langøret flagermus og skimmelflagermus også burde kunne findes og måske frynseflagermus og bredøret flagermus.
Flagermusene er tilknyttet gamle træer med hulheder. Alle arter bruger dem i forbindelse med dagsrast om sommeren, og nogle arter er afhængige af hule træer i forbindelse med overvintring og til ynglekolonier.
De store gamle træer er ynglesteder for en del fugle. Der findes ikke systematiske ornitologiske optegnelser, men det vides, at ualmindelige arter som huldue og korttået træløber er observeret i Kirkeskoven. De ynder begge gammel løvskov med hulheder. Derudover kan ses en række mere almindelige skovfugle inklusive, broget fluesnapper, rødstjert, spætmejse, allike og stær, der også er hulrugere.
Kulturhistorie
Allerede på gamle raderinger fra 1600-tallet er der skov, der hvor kirkeskoven er i dag. Flere af træerne fra dengang står der endnu og er derfor 350 år gamle eller måske endnu ældre. Driften af Kirkeskoven har hidtil haft som mål at bevare de gamle træer, sikre naturlig foryngelse samt undgå beskæring og andre indgreb.
Den nordlige halvdel af Kirkeengen er udpeget som kulturarvsareal af national betydning.
Middelalder- og renæssancebebyggelsen, som i dag kaldes Vordingborg Slotsruin, er centreret omkring ruinterrænet. Hele ruinterrænet er fredet. Slottet er en af landets bedst bevarede middelalderlige borganlæg.
Ture og seværdigheder
I skoven er der allerede mange stier og skoven er meget benyttet som rekreativt område for mange mennesker. Fra skoven kan man gå langs Margrethestien og se Kirkeengen, inden man slutter en gåtur ved Gåsetårnet og voldanlægget.
Vejbeskrivelse
I Vordingborg kan man parkere ved Skovvej lige overfor Kirke Alleen oh så har man Kirkeskoven vest for sig og Kirkeengen øst for sig. Alternativt parker ved borgruinen og oplev hele naturområdet i sammenhæng.
Fredningen og dens pleje
DN ønskede området fredet for at sikre biodiversiteten tilknyttet de gamle træer og den døde ved, når træerne segnede af alderdom. Gennem de senere år har der været forskellige trusler imod både Kirkeskoven og Kirkeengen. I Kirkeskoven har der været flere indgreb med fældning af gamle træer, som har været skadelige for skovens biodiversitet. Samtidig har der været forslag om sportshalsbyggeri tæt på skovpavillonen. For få år siden var der også forslag om vej- og parkeringsareal på Kirkeengen.
Fredningsnævnets medlemmer var enige om, at Kirkeskoven og Kirkeengen var fredningsværdige og skal fredes, jf. naturbeskyttelseslovens kapitel 6 om fredning.
Fredningsnævnet henviser til Kirkeskovens særlige naturværdier med mange meget gamle træer og sjældne arter og arter, der er i risiko for at uddø. Fredningsnævnet henviser endvidere til Kirkeskovens centrale beliggenhed og betydning som rekreativt område i Vordingborg by.
Vedrørende Kirkeengen henviser fredningsnævnet til den særlige landskabelige værdi på grund af beliggenheden op til Kirkeskoven, Vordingborg Kirke, voldgraven og ruinterrænet med Vordingborg Slotsruin og Gåsetårnet.
I forhold til det oprindelige fredningsforslag fra DN og Vordingborg Kommune ændrede Fredningsnævnet bestemmelserne i § 6 om plejeplaner og -myndighed, hvor man tog Miljøstyrelsens indsigelse om at bringe plejeplaner i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Endvidere syntes Fredningsnævnet at det var hensigtsmæssigt at nævne de plejeforanstaltninger, der sikrede fredningens formål.
Pleje
Delområde A (Kirkeskoven):
– Kirkeskoven skal fastholdes som skov og ligge urørt hen. De gamle træer skal således stå, til de går ud og forsvinder af sig selv.
– Dog kan der ske udtynding i genopvækst med henblik på at øge biodiversiteten.
– Eventuel foryngelse skal ske naturligt.
– Beskæring og undtagelsesvis fældning kan alene ske af hensyn til offentlighedens sikkerhed, og skal da udføres så nænsomt som muligt. Der skal så vidt muligt ske kronereduktion frem for fældning.
– Fældede eller væltede træer kan fjernes fra stier og veje, men skal blive liggende i skovbunden af hensyn til biodiversiteten, der knytter sig til gamle døde træer.
Delområde B (Kirkeengen):
– Kirkeengen skal fastholdes lysåben, men fredningen er ikke til hinder for, at der med tiden opstår enkelte solitære træer eller trægrupper.
– Kirkeengen må ikke sprøjtes, gødes, omlægges eller på anden måde jordbehandles.
– Fredningen er ikke til hinder for græsning og høslæt.
– Fredningen er ikke til hinder for genskabelse af den naturlige hydrologi i området efter fredningsnævnets godkendelse.
– Fredningen er ikke til hinder for, at den eksisterende regnvandsledning, der ligger nedgravet på langs af engen, vedligeholdes og evt. erstattes af en større dimensioneret ledning.
Delområde C (dyrehave):
Området kan fortsat anvendes som dyrehave.
Fredningen er ikke til hinder for græsning og høslæt.
Link til fredningskendelse
Kirkeskoven og Kirkeengen, 2022 (pdf)
