Introduktion 
        
            Kauslund skov, der somme tider kaldes for Karlslund Skov, er en lille ubemærket perle, som kun få finder frem til. Skoven, der har fået lov til at passe sig selv i mange år, er helt anderledes end de fleste danske småskove. Skoven tilhører Døllefjelde Menighedsråd og har på den måde undgået kommerciel udnyttelse – noget der er kommet naturen til gode.
 
     
    										
    
        Landskabet 
        
            Fredningen af Kauslund Skov skete, fordi den har ligget stort set uberørt hen i mange år. Det præger vegetationen, der domineres af mange gamle egetræer og nogle usædvanligt store træer af fuglekirsebær. Under disse større træer vokser mange mindre træer og buske som for eksempel hassel og hyld. Skoven har stort set ingen stier og henligger derfor i en næsten naturlignende tilstand.
Der er dog siden sat spørgsmålstegn ved, om skoven har været urørt hele tiden, idet skovhistorikeren Eiler Worsøe mener, at skoven har været stævningsskov eller løveng tidligere.
 
     
    																																								
    
        Ture og seværdigheder 
        
             Download kort  (PDF-fil)
DNs lokalgruppe i Nysted har i samarbejde med Døllefjelde menighedsråd banet og markeret en sti gennem skoven og opstillet en orienteringstavle på Karlslundevej. Indgangen er i skovens nordøstlige hjørne.
 
     
    										
    
        Vejbeskrivelse 
        
            GPS X:54º 43.413', Y: 11º 41.332'
<p> I Døllefjelde køres ad Karlslundevej nær kirken. 900 m fremme ad denne vej kommer man til skoven. Her i skovhjørnet fører en meget dårligt vedligeholdt sti et stykke ind i skoven. Ud over denne er der ikke adgang til den private skov, som dog kan betragtes udefra. Se <a href="http://www.fredninger.dk/dnressources/kort_Kauslund.pdf" target="_blank">  kort </a> (PDF-fil)</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.72244&longitude=11.68799&zoom=15&maptype=3" target="_blank">  <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
         
     
    										
    
        Fredningen og dens pleje 
        
            Den 4 ha store Kauslunde Skov blev fredet så tidligt som i 1924. Skoven hørte på den tid direkte under præstekaldet i Døllefjelde-Musse. Fredningssagen blev påbegyndt i 1919 på foranledning af blandt andet Naturfredningsnævnet. Fredningen betød, at præsten efter fredningen fik begrænset sin ret til hugning af træ til kun ”to bunker gærdsel” og som kompensation fik en erstatning. Fredningen bestemte også, at en beplantning med graner i den nordøstlige del af skoven skulle fjernes. I dag er det menighedsrådet i Døllefjelde, der står som ejer af skoven.
 Link til fredningskendelse
  Kauslund Skov  , 1924
 
     
    										
    
        Yderligere information 
        
             Om fredningen og dens bestemmelser
 Guldborgsund Kommune
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf: 54731000