Karlstrup Mose

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

De meget forskellige biotoper har naturligvis forskellige floraer. De fleste steder er jorden dog næringsrig og fugtig, så der er ganske frodigt.

Én yderlighed er tætklippede boldbaner og intensivt dyrkede græsmarker med tilstræbt monokultur af få højtydende græs-sorter. En anden er fugtigt kalkkær med mange hulkravede kodrivere. En tredje er tæt pilekrat, og en fjerde er birkeskov på forholdsvis fattig bund.

Der er også skove af brændenælder og andre næringselskende grove stauder. Og steder, hvor invasive arter som f.eks. gyldenris , rynket rose og snebær fortrænger den vilde flora. Dominerende bevoksninger af kæmpe-bjørneklo er blevet bekæmpet – med dispensation – af den største grundejer: Skov- og Naturstyrelsen.

Man ved ikke altid, hvilke planter, der har overlevet fra naturlig mosetilstand, hvilke der har hørt til bøndernes forbedring af foderværdien, og hvilke der er forvildet fra ulovligt udsmidt haveaffald. Strand-kvan er nok en sejlivet overlever, mens krybende og blå kulsukker kan være kommet til som foder.

Gul frøstjerne , kløvkrone og takkeklap er nok gode gamle moserelikter.

Det er også sjovt at se forskellene på forskelligt græssede folde.

En specialitet er f.eks. Skov- og Naturstyrelsens naturplejefolde sydpå, som har udviklet en mosaik af tætte tjørneskove med lysninger. Under tjørnekronerne holder dyrene nogenlunde åbent.

Lidt nordligere er foldene lidt mere åbne og rummer mere pil. Det kan vise noget om arealernes brugshistorie inden de kom for fæfod. Man kan også tydeligt se, at tagrør hæmmes af græsning (og tramp), mens invasive gyldenris-arter ser ud til at være hyppigere i foldene end udenfor.

Ligesom planterne holder til i forskellige biotoper, gør svampene det også. Hvert år holder svampeforeningen tur i Karlstrup Mose og finder foruden dejlige vårmusseroner mange andre arter.

Strand-kvan er temmelig sjælden, men ikke sådan til at overse, 120-230 cm høj. Foto: Biopix /Nils Sloth

Dyrelivet

Kulturhistorie

I forhistorisk tid var noret et dejlig trygt sted og rigt spisekammer med vildt, fisk og skaldyr. En boplads fra ertebølletiden er f.eks. udgravet i området ”Skalbagen”, og en anden ved Karlstrup mosevej.

Som mose har området senere været under konstant hævd; især med græsning, høslæt og tørvegravning. Og dyrkning af pil. Man kan stadig finde forskellige kultivarer og krydsninger. Nogle af dem er plantet under 2. verdenskrig som en slags beskæftigelsesprojekt for at hindre at arbejdsløse blev sendt på (tvangs-)arbejde i Tyskland.

Et andet kulturspor er et ”tørveskrab” sydligt. Altså ikke en tørvegrav, men et sted, hvor man har skrabet det øverste tørvelag væk – og derved skabt en rig ”kalkkær”-vegetation på et lille område.

Udenfor fredningen, men ret tæt på, ligger Karlstrup Kalkgrav, der er et flot naturområde med mange fossiler. Og samtidig et kulturminde om kalkgravningen, der har betydet en del på egnen. Men ikke lige i mosen, der netop er en slags fordybning i kalken, som ellers ligger meget højt på egnen.

Der er en del mærkelige stednavne i, og omkring mosen. F.eks. ’Silkemad’ og ’Ellesmad’, som er navne på steder med tidligere kilder. ’Ræveholm’ og ’Smedeholm’ forklarer sig selv, men handler ’Lopholm’ om lopper, eller hvad? At ”loppe den”? (på engelsk kan ’at styne’ hedde ’to lop’.). Skalbagen er endnu særere. Det har næppe noget at gøre med det svenske ’skalbagge’ = bille, men hvad så? Gamle muslingeskaller?

Skaaren, Skaalebækbro og Inheden er andre navne, det kunne være interessant at få belyst. Og hvad med ’Karlslunde’? På gamle kort hedder det bl.a. Kalvslunde. Har det noget med offerlunde at gøre? Er ’Karl’ (og ’kalv’) dæknavne for Thor?

’Trylleskoven’ er et ret nyt navn (og plantagen er ret ny), men strandvolden, den er plantet på, har det mærkelige gamle navn ’Jærnen’. Hvorfor? Og hvad tror I, det betyder?

Mellem S-togslinjen og Køge Bugt Landevejen anes endnu, i vildnisset af bl.a. hyld, el, mirabel, bøg, eg, birk, ask (og lidt kæmpebjørneklo) spor efter en planlagt, men opgivet campingplads. Store skovfyr på rad og række afslører den.

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Karlstrup Mose (inklusive Karlslunde Mose, Engstrup Mose og Vaseeng) er fredet gennem to fredninger.

Det er nærliggende at tage Trylleskov-fredningen med, som øst for Gammel Køge Landevej forbinder mosen med Køge Bugt, men den tager vi for sig selv, da de to forskellige navne er kendt hver for sig. På en tur er det nærliggende at besøge begge sider af landevejen.

Karlstrup , 1956

Den første og mindste fredning på ca. 16 ha hedder ”Karlstrup” og er rejst i 1945 og afsluttet 1956 efter lokal modstand og statslig ekspropriering på baggrund af at Friluftsrådet gik ind i sagen med anbefaling af at arealet, som ligger nær ”Karlstrup Strandpark” (= Trylleskoven + kystheden nord for) blev indrettet til lejrplads.

Det var en tid, hvor friluftslivet og byggeriet (især af sommerhuse) blomstrede langs Køge Bugt, og dels fortrængte den gamle landbokultur; dels kæmpede om pladsen. I dette tilfælde vandt friluftslivet altså. En del af det oprindeligt foreslåede område udgik for at spare penge. Der må hverken bygges eller anbringes misprydende indretninger, med mindre de er nødvendige for camperingen – som dog blev forhindret, inden den rigtig kom i gang.

I dag er det meste af arealet dækket af blandet, til dels selvsået skov, og S-toget kører lige igennem. Der er også en stor (og for øvrigt botanisk værdifuld) P-plads for Trylleskovens strandgæster.

Karlstrup Mose , 1985

Den store fredning på ca. 123 ha støder op til den lille og hedder Karlstrup Mose. Den er rejst 1978 af Danmarks Naturfredningsforening og vedtaget 1985 efter lidt forhandlinger om erstatning, motorvejsrasteplads, landskabspleje, grandyrkning og så videre – og efter megen offentlig polemik.

Vilkårene for dyre- og plantelivet skal ”søges opretholdt – eventuelt forbedret”, som det kancelli-stilistisk hedder, og offentligheden skal sikres adgang.

Der må ikke uden videre bygges, opstilles skydetårne, master, springbaner o.l., camperes, terrænændres, reklameres, drænes, laves veje (men gerne stier), belyses eller plantes. Men gerne fjernes beplantning, og også gerne fortsættes det landbrug, der hidtil er drevet – men man må også gerne holde op. Pesticider er kun tilladt på landbrugsarealer, og affald og forurening er forbudt overalt.

Det offentlige må gerne lave naturpleje, og også plante skærmende langs motorvejen. Efter dispensation er der også plantet birk langs S-togslinjen, smurt (ikke sprøjtet) kæmpebjørneklo med gift, stillet nogle trim-redskaber i hjørnet af en boldplads, erstattet gamle stynede popler med nye egetræer, lavet støjvold langs motorvejen og en stribe mindre tiltag.

Link til fredningskendelser

Karlstrup , 1956

Karlstrup Mose , 1985