Spændende natur og fugleliv og samtidig et attraktivt rekreativ område
Kær Vestermark
Introduktion
Kær Vestermark ligger på Als, og er en del af Kær Halvø lige umiddelbart nord for Sønderborg. Området har indtil 2014 været øvelsesplads for Hærens Sergentskole efter Forsvarsministeriet i 1963 overtog arealet. Da Forsvarsministeriet besluttede at sælge Kær Vestermark som led i nedlægningen af Sønderborg Kaserne, overtog Sønderborg Kommune området den 1. maj 2014. Sønderborg Kommune og DN besluttede herefter i fællesskab at rejse fredningssag for Kær Vestermark. Formålet med fredningen er at bevare og udvikle områdets naturværdier og rekreative potentiale. Og også at sikre offentlig adgang overalt på det tidligere øvelsesareal.
Mange af forsvarets arealer indeholder store naturværdier i form af et rigt dyre- og planteliv samt store, sammenhængende landskaber. De påvirkninger, landskabet har været udsat for, er ofte gået helt uden om forsvarets øvelsespladser. Nogle øvelsespladser har ligget i naturtilstand i flere generationer, enkelte har aldrig været rørt, og den naturlige flora og fauna har haft gode muligheder for at udvikle sig frit. Kær Vestermark fremtræder i dag som et kulturlandskab, der har sin oprindelse i de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet med en række udflyttede gårde fra landsbyen Kær og rester af der til hørende gamle hegn vinkelret på kysten, småskove samt nyere hegn og småplantninger. Da Kær Vestermark ikke har været traditionelt intensivt opdyrket siden 1963, og gårdene ikke været beboede, henligger området uopdyrket i græs med høslet og mange små vandhuller. Dette gør tilsammen området til et meget attraktivt fugleområde trods skydebanen i den nordlige del af området. En lille skovparcel med gammel bondeskov i skoven Mosen godt og vel 1 km nordøst for Kær Vestermark, har også tilhørt forsvaret som øvelsesplads, og er en del af det fredede område.
Landskabet
Landskabets geologiske historie kan føres tilbage til slutningen af sidste istid (weichsel-istiden, ca. 115.000-10.000 år siden). Fra Sverige og Norge bredte det imponerende nordeuropæiske isskjold sig hen over den nordlige halvkugle og dækkede størstedelen af Danmark med enorme ismasser.
Da isfronterne omsider smeltede tilbage, var der i området omkring Kær Vestermark opstået et nyt landskab. Inde under isen havde isens voldsomme kræfter modelleret landskabet og skabt nye landskabsformer. Isen bevægede sig konstant og store mængder smeltevand søgte til stadighed ud mod isranden. På grund af det høje tryk fra det fortsat tilstrømmende smeltevand og isens bevægelse, blev de underliggende jordlag langsomt slebet af og materialet blev ført med af såvel is som vand. Mens isen fortsat gled hen over underlaget, blev materialet afsat – partikel for partikel og lag for lag. På den måde er der blevet opbygget et lag af moræneler, fra 15 til 30 meter tykt, hvis nederste del er ældst, og øverste yngst.
Hvor moræneaflejringerne således er afsat under istiden, er jordbunden i den nordlige del af øvelsespladsen omkring Kær Vig formet efter istiden. Området har, efter at isen trak sig tilbage, været så tilpas lavt, at der er opstået søer. Disse søer groede til i den efterfølgende varmetid. Da plantemateriale kun nedbrydes langsomt under vandmættede, anaerobe forhold, blev der dannet tørvebund af det ophobede, uomdannede organiske materiale. I dag er godt 2 % af Kær Vestermark mose.
1700-tallets spor efter landboreformen: På Kær Vestermark ligger der, tilbagetrukket fra kysten, en række spredte gårde i landskabet, der formodentlig er udflyttede gårde fra landsbyen Kær i forbindelse med den sidste udskiftning af landsbyen i 1793.
Den overordnede hegnsstruktur med hegn vinkelret på kysten er også en rest fra de store landboreformers tid og er i dag præget af landbrugets strukturudvikling, der allerede satte sit præg på landskabet i begyndelsen af 1900-tallet og har ført til større marker og dermed færre hegn. Flere er hegnene på Kær Vestermark er mere markante, fyldige og artsrige end man normalt ser, da området ikke har været traditionelt intensivt dyrket siden 1963. Mens området har været forsvarets øvelsesplads er der blevet plantet nye hegn og kulisseagtige småplantninger, der skaber en mosaik af bevoksning, der bryder græsmarkerne mellem de øst-vestgående hegn op, og sammen med småskove, krat og hegnsstruktur danner små – middelstore landskabsrum.
Bevoksningerne fungerer som effektive spredningskorridorer for insekter, fugle og pattedyr.
Den vestvendte kystskrænt ned mod Als Sund er bevokset af et smalt bælte af gammel skov og krat og i tilknytning her til er der 3 små, gamle skovpartier oven for kystskrænten. Her til kommer den lille skov ved Lykkegård langs vejen Vestermark.
Da Kær Vestermark ikke har været traditionelt intensivt opdyrket siden 1963 og gårdene i samme periode ikke været beboede, som følge af Forsvarets brug af arealet, henligger de største arealer i dag som græs med høslet hvor en række små vandhuller og moseområder har fået lov at blive liggende.
Kær Vig nord for Kær Vestermark er en afsnøret fjordarm, som er en af landets allertidligste eksempler på inddæmningsarbejde. Startende med en række mindre moseområder i østenden ligger vigen i en lang tunneldal, der snor sig markant ud mod Als Sund og fortsætter på vestsiden af sundet i dalen fra Sandbjerg Mølledam op til Nydam Mose.
Plantelivet
Græsklædte arealer og overdrev: Størstedelen af arealerne på Kær Vestermark henligger i græs med mange øst-vestgående levende hegn. Der er i området anlagt volde og foretaget beplantninger. Arealerne er forpagtet ud og har i mange år været drevet med høslæt af en lokal landmand efter aftale med forsvaret. På grund af den forholdsvis intensive landbrugsdrift fremstår arealerne i dag som en overvejende monoton, græsurtevegetation, der er tydeligt kulturpåvirket, men som har udviklet sig siden 1962 til et botanisk interessant område. Tidligere blev en stor del af området gødet, men det ophørte omkring 2002. De tørre dele af de græsklædte arealer vil med den rigtige pleje/drift med tiden og såfremt der ikke gødes kunne udvikle sig til eninteressant og artsrig overdrevsnatur, hvilket allerede i dag ses en del steder i særligt den kystnære del af området. Fredningen bevirker, at der ikke længere kan hverken gødes, sprøjtes eller omlægges, hvilket vil understøtte udviklingen af en langt større biodiversitet inden for en årrække.
Botanikken på græssletten er hovedsaligt fløjlsgræs, draphavre, alm. rapgræs, hundegræs, rødsvingel og krybhvene. Der ses også udbredt forekomst af græsbladet fladstjerne og kantet perikon, hovedfrytle, Hieracium nemorivagum (høgeurt art) samt stedvis forekomst af vellugtende gulaks, foruden mælkebøtte, lancetbladet vejbred, alm. syre, hvidkløver, fin kløver og gåsepotentil, samt enkelte maj gøgeurter og skov-hullæber.
Krat: Spredt på arealet er der mindre nyere beplantning og selvgroede krat. Særligt de selvgroede krat er værdifulde som levested for områdets dyreliv.
På skrænten mellem Kær Vestermark og Alssund er der en gammel selvsået bevoksning. Løvtræsbæltet består primært af hjemmehørende træer og buske som udvikler sig naturligt i fri dynamik med den uregulerede kyst. Den autentiske natur langs kysten har høj naturkvalitet og bidrager væsentligt til biodiversiteten indenfor fredningen. Enkelte steder er der gennem tiden blevet reguleret i vegetationen for at sikre en udsigt over Alssund. Fredningen sikrer, at naturskoven langs skrænten bevares med fri succession på nær eksisterende og få nye udsigtskiler. Udsigtskilerne defineres i plejeplanen.
De kratlignende bevoksninger består overvejende af slåen, tjørn, kornel, hassel, kvalkved, hunderose og benved, men også havtorn og syren og rynket rose.
Skov: Nordøst for den primære militære øvelsesplads, råder kommunen over en parcel af skoven ved Ulkebøl Nørremark (Mosen). Skovområdet er en rest af gammel bondeskov og består primært af blandet løvskov i varierende alder med en fin underskov. Skovbunden er fugtig og gennemskåret af et grøftesystem. På arealet findes enkelte sjældne planter, bl.a. gøgelilje og skovhullæbe. Skoven fremstår generelt som et meget varieret skovbillede med forskellige træarter i varierende aldre. Skovbundsvegetationen er frodig, om end områdets hidtidige anvendelse som bivuakeringsområde og deraf følgende hyppige nedgravninger, nogle steder har efterladt skovbunden bar. Der er en udbredt mangel på gamle og døde træer, der er vigtige for en lang række dyr og insekter. Skoven bærer generelt ikke præg af intensiv skovdyrkning – et billede der dog brydes ved skovvejen, hvor en indhegnet nykultur af birk, bøg og ask er anlagt langs vejen.
Syd og vest for skydebanen ved Bygegård ligger en skov med højstammet monokultur af eg med en undervegetation af skov-elm og tjørn. Centralt i skoven har et større parti døde elme fået lov at blive stående til stor gavn for f.eks. insekter og hulrugende fugle. Skoven er drevet på traditionel forstlig vis.
Ved Løkkegård ligger Løkkegård Skov som biologisk set er meget varieret. Hvor den østlige del tydeligt bærer præg af intensiv øvelsesbrug og hyppige nedgravninger, er den vestlige del – ellesumpen – meget interessant. Ellesumpen er et fint eksemplar på en for Nordeuropa enestående biotoptype.
Skovenes træarter er stilkeg, ask, fuglekirsebær, bævreasp, skovelm, hvidtjørn, avnbøg, bøg, parklind, dunbirk, hassel, sitkagran, hyld, rød-el, mirabel og ahorn.
Søer, vandhuller og moser: Spredt over øvelsespladsen brydes de ensartede slettelandskaber af en række mindre vandhuller. Alle de små vandhuller og vådområder fungerer som levesteder og trædesten for områdets dyre- og planteliv. Vådområdernes plejetilstand er dog generelt dårlig, og plejetiltag er tiltrængt. Et uigennemtrængeligt krat af træer og buske omgiver nogle vandhuller og overskygger mange steder den åbne vandflade. Foruden at nedsætte vandtemperaturen betyder den massive opvækst også en forringet vandkvalitet, da træer og buske kaster bladmateriale i vandet – organisk materiale, som kun nedbrydes langsomt i ferskvand.
Nogle af vandhullerne har endvidere meget stejle brinker – af og til næsten lodrette skrænter. Foruden at begrænse etableringen af en egentlig vandhulsvegetation betyder de stejle skrænter, at der sjældent findes en lavvandet, varm bredzone, der er betingelsen for padders ynglesucces.
I enkelte af de bedste vandhuller findes den på landsplan sjældne løvfrø. Mange af de øvrige vandhuller er dog potentielle løvfrø-lokaliteter, og der er ingen tvivl om, at dens udbredelse på øvelsespladsen ville være større, hvis vandhullernes kvalitet på øvelsespladsen generelt blev forbedret.
Søernes vegetation er overvejende bredbladet dunhammer, alm. vandranunkel, knæbøjet rævehale, manna-sødgræs, grenet pindsvineknop, svømmende vandaks, vandrøllike, tagrør, vandpileurt og vejbredskeblad.
Af karakteristisk mosevegetation kan nævnes top star, næbstar, blærestar, tagrør, bredbladet dunhammer, vandmynte, lodden dueurt, sværtevæld, alm. mjødurt, vandmynte, kær tidsel, eng karse og hyldebladet baldrian.
Vandløb: Med undtagelse af enkelte, åbne vandløbsstrækninger ledes størstedelen af øvelsespladsens overfladevand bort fra terrænet via rørlagte dræn og grøfter.
Hvor udformningen af det naturlige, snoede vandløb igennem Fiskebæk Slugt giver god vandføring og varieret lystilgang, har særligt vandløbet sydvest for Løkkegård skov en – ud fra biologisk synspunkt – uhensigtsmæssig udformning. Vandløbet, der er rørlagt på størstedelen af strækningen, er etableret med det primære formål at kunne lede varierende vandmængder fra kraftvarmeværket bort, men udgravningen har været så effektiv, at også den tilstødende ellesump er blevet drænet. Vandløbet er meget dybt med stejle, næsten lodrette kanter og havde under markregistreringen lav, stillestående vandføring.
Karakteristisk vegetation i vandløbene er lodden dueurt, sideskærm, alm. fredløs, manna-sødgræs, knæbøjet rævehale, tagrør, tykakset star og vandmynte.
Dyrelivet
Fugleliv: Øvelsespladsen en vigtig lokalitet som yngleområde for rovfugle bl.a. musvåge, tårnfalk og spurvehøg. Der er desuden registreret både havørn, blå kærhøg, hedehøg og engsnarre i området inden for de seneste år, ligesom der er truffet rødrygget tornskade hyppigt ynglende omkring Bygegård.
Når man taler om Kær Vestermark, stammer den mest usædvanlige observation af fugle fra årene 2003-07, hvor lokaliteten var i fokus som landets første og foreløbigt eneste dokumenterede (i 2006) fund af ynglende sydlig nattergal. Kær Vestermark er for Sønderborg Kommune et af de bedste ynglesteder for almindelig nattergal. Tidligere kunne den findes i nogle skel sydøst for Bygegård, mens den de sidste år har opholdt sig ved den lille sø nord for Løkkegård.
Derudover er der truffet rigtig mange arter på tidspunkter og med en adfærd, der tyder på, at de er potentielle ynglefugle. Det gælder for Kær Vestermarks tilfælde: allike, broget fluesnapper, blåmejse, bogfinke, bynkefugl, bysvale, dompap, engpiber, fasan, gransanger, græshoppesanger, grønirisk, grå fluesnapper, gråkrage, gråspurv, gulbug, gulspurv, gærdesanger, gærdesmutte, gøg, halemejse, havesanger, husrødstjert, husskade, hvid vipstjert, jernspurv, korttået træløber, kærsanger, landsvale, løvsanger, munk, musvit, nattergal, ringdue, rødhals, rødstjert, sangdrossel, sanglærke, skovskade, skovspurv, solsort, sortkrage, stillits, stor flagspætte, stær, tornirisk, tornsanger og vibe.
Pattedyr: Hare, rådyr, mår og ræv er jævnlige gæster, mens grævling sidst er observeret i 2006, og det er derfor uvist om den stadig er i området.
Som en del af DN Sønderborgs flagermusprojekt er der observeret flagermus flere steder på Kær Vestermark. Arterne er ikke blevet verificeret, men der er tale om mindst 3 og muligvis 4 forskellige arter: syd flagermus, brunflagermus, dværg flagermus og pipistrel flagermus. Der er observeret mindst 6 flagermus arter omkring Sandbjerg Gods, som er lige på den anden side af Als sund og det vurderes at mange af disse arter vil kunne forekomme på Kær Vestermark.
Alle flagermus arter i Danmark er fredet og på Habitatdirektivets Bilag IV, og Danmark har derfor en forpligtigelse til at beskytte de områder som flagermus bruger til at jage og opholde sig i.
Padder: Der findes flere forskellige padder i området, blandt andet løvfrø, stor vandsalamander, lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø.
Løvfrøen er en af vores mest spændende padder. Den lever det meste af sit liv klatrende rundt på grene og blade af buske og træer. Den yngler i små solbeskinnede vandhuller i
Østjylland, på Als, Lolland og Sydbornholm, og altså også i fredningsområdets vandhuller i Sønderborg. Vandhullerne på Kær Vestermark er vigtige for løvfrøen, fordi de er egnede ynglelokaliteter.
Løvfrøen er generelt gået meget tilbage. Den er forsvundet fra 97 % af de vandhuller, hvor den fandtes i 1950. Tilbagegangen er nu stoppet, og den samlede danske bestand er nu på vej frem igen.
Tidligere var den største trussel opfyldning af vandhuller. Nu er det mere tilgroning og overgødskning af vandhuller.
De seneste års oprensning af nogle af vandhullerne har været meget gavnlige for padderne, og det kan i dag konstateres at eksempelvis den grønne løvfrø er i fremgang. Det vurderes at der fremadrettet bør ske en oprensning af vandhullerne hver 5-6 år hvis padderne fortsat skal kunne trives i området.
Krybdyr: Der er observeret snog og almindelig firben.
Kulturhistorie
Oldtidsfund, krige, danmarkshistorien i området: Sønderborg og omegn blev under krigen 1864 centrum for de voldsomste og dermed blodigste krigshandlinger. Sønderborg er i første omgang kendt for den månedlange belejring af Dybbølstillingen og efterfølgende slag den 18. april. Men den 29. juni 1864 angreb preussiske tropper øen Als i en vanskelig og dristig operation, som kronedes med held og dermed definitivt afgjorde krigen til fordel for de allierede Preussen og Østrig. De to slagmarker Dybbøl Banke og Arnkil er derfor fredede områder og administreres af Naturstyrelsen.
Området Kær Vestermark og landsbyen Kær blev ved slaget om Als ramme om det sidste og afgørende slag mellem den danske reserve og den fremrykkende preussiske hovedstyrke. Både i landsbyen Kær og langs Vestermark i udkanten af Kær Vestermark finder man mindesten og krigergrave for de faldne. De fleste gårde på Kær Vestermark lyder årstallet 1864, så det er sandsynligt, at de er blevet beskadiget ved de voldsomme krigshandlinger.
Området er pga. sin historie og efterfølgende landbrugsmæssige relativt ekstensive anvendelse som øvelsesplads ideelt til levendegørelse af den nationalt betydningsfulde historie om krigen 1864. Noget man ikke kan gøre på de fredede slagmarker på Dybbøl Banke, der præges af de mange monumenter og krigergrave og derfor må behandles med den fornødne respekt.
Hvert år samles flere hundrede aktører fra mange lande for over en hel weekend i juni at genopføre det afgørende slag under de rette forhold og på det historisk korrekte tidspunkt. Begivenheden, der kaldes ”Kampen om Als”, vokser år for år, da krigen 1864 er betydningsfuld set i et europæisk perspektiv. Krigen 1864 kan ses som det første skridt mod den nationale samling af de mange små og store tyske stater i et stort Tyskland, som vi kender det i dag.
I dag er der flere af forsvarets tekniske anlæg tilbage i området. Det drejer sig i nord ved Kær Vig om skydebanen, der er omgivet af et voldanlæg. Her ligger også gården Bygegård, som på grund af at være omkranset af et højt pigtrådshegn får karakter af teknisk anlæg. I syd ved Sønderborg Renseanlæg ligger Forsvarets øvelsesbane og midt i området et bunkersanlæg godt skjult i bevoksning.
Ture og seværdigheder
Den fremtidige anvendelse, ture og seværdigheder mm. er ikke endeligt fastlagt endnu. Sønderborg Kommune er undervejs med at udvikle en helhedsplanen for området. Der er blandt andet skitseret ideer til et friluftscenter, shelters, kajakbroer, ridestier og ruter til mountainbike m.v
https://sonderborgkommune.dk/borger/kaer-vestermark
Vejbeskrivelse
Fredningen og dens pleje
Fredningens væsentligste formål er at sikre, at områdets landskabelige værdier bevares, og at området fremtræder overvejende lysåbne, blandt andet med græsning.
Samtidig skal området holdes åbent for offentligheden, så den bynære beliggenhed kommer Sønderborgs befolkning til gode som forholdsvist robust nærrekreativt område med mange muligheder for friluftsudfoldelse. Det er derfor tilladt at færdes overalt i området, medmindre der er arrangementer på de dele af området, som kortvarigt forhindrer dette.
Link til fredningskendelse:
https://www2.blst.dk/nfr/08201.00.pdf
Yderligere information
Sønderborg Kommune
Vand og Natur
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
Tlf.: 88 72 40 84