Kabbel og Lemvig Sødal
Introduktion
Den gamle købstad Lemvig lå i århundreder i bunden af en tunneldal, der strækker sig fra Limfjorden mod syd til hedesletten omkring Klosterheden. Byen voksede i 1900-tallet op ad morænebakkerne på begge sider af dalen. I 1980’erne sikrede Danmarks Naturfredningsforening gennem to fredningssager, at de smukke bakker nordøst og syd for byen blev bevaret, så den smukt beliggende by også i fremtiden kan leve op til sit tilnavn ”Vestjyllands smilehul”.
Landskabet ved Kabbel bugter sig langs Limfjorden.
Foto: DN Lemvig
Landskabet
Da indlandsisen fra Skandinavien under sidste istid nåede længst mod syd og vest lå isranden langs Jyllands højderyg og i en linje fra Viborg til Bovbjerg – kun få kilometer syd for hvor Lemvig nu ligger. Under det flere hundrede meter tykke islag løb smeltevandet gennem tunneler mod vest og syd til israndens gletsjerporte, hvor det strømmede ud og dannede de store vestjyske hedesletter.
De store mængder smeltevand dannede en kun få kilometer lang, men mere end 40 m dyb dal ned i undergrunden.
Den gamle købstad er anlagt i bunden af Lem Vig og omfattede gennem mange århundreder kun de flade arealer i bunden af tunneldalen ud mod Limfjorden. Sidst i 1800-tallet begyndte byen at brede sig op ad bakkerne og med efterkrigstidens velstandsbølge blev der bygget yderligere villakvarterer ovenfor bakkerne.
De smukke varierede morænebakker, der endnu er bevaret nordøst og syd for byen, er gennemfurede af små bække omgivet af krat. Store dele af de stejle bakker kan ikke dyrkes, men kun bruges til græsning. Bakkerne består af lerede jorder, som ligger frodigt grønne året rundt og danner en smuk ramme om byen. Resten er alm. landbrugsland.
Lemvig Sødal er det bakkede landskab syd for byen.
Foto: DN Lemvig
Plantelivet
De dele af morænebakkerne, der er for stejle til at dyrkes, ligger som overdrev. På grund af den lerede jordbund vokser her mange planter knyttet til næringsrige jorder f.eks. hulkravet kodriver , blodrød storkenæb og knoldet mjødurt .
Dyrelivet
I krat og småskove i bækdalene ses mange små- og vadefugle f.eks. kærsanger , ringdrossel, svaleklire, mudderklire , stenpikker og højt oppe i luften ses musvågen , der med sit skarpe blik holder øje med fødeemner ved jorden.
Der holder også rådyr til særlig omkring Kabbel.
Kulturhistorie
Naturen omkring Lemvig ligner slet ikke det øvrige Vestjyllands flade og sandede egne. De frodige morænebakker skabt under sidste istid danner et smukt landskab præget af store landbrugsejendomme omgivet af grønne marker – et landskab der ellers hører Østdanmark til.
Gennem mange århundreder var Lemvig en beskeden havneby, der ikke fyldte meget i det storslåede landskab omkring Lem Vig. Byen var anlagt på en forhøjning mellem vigen og Lemvig Sø i bunden af den 40 m dybe tunneldal. Byen var let at sejle til, men vanskelig at køre til ad de stejle veje ned gennem dalens sider. Som et af de få steder i det flade Danmark skulle man gennem flere hårnålesving.
Da jernbanen kom til byen i 1879, begyndte byen at brede sig op af bakkeskråningerne og på det flade land ovenfor dalen.
De frodige landbrugsjorder på Lemvigegnen har altid givet gode udbytter ligesom de brede strandenge langs Limfjorden har været gode græsgange til opdræt af stude. Derfor har Lemvigegnen – i modsætning til andre dele af Vestjylland – været et velstående område.
Lemvig er også kendt i hele Danmark som ”Lidenlund”. Byens borgere, huse og omgivende landskab inspirerede tegneren Gantriis til den populær tegneserie ”Livets gang i Lidenlund” der på en godmodig måde karikerer livet i en lille dansk provinsby.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag – Lemvig Sødal (PDF-fil)
Download kort og turforslag – Kabbel (PDF-fil)
Trampestierne fra Lemvig Sø mod syd i bunden af den dybe tunneldal giver spændende oplevelser af de dramatiske bakkedrag der omgiver dalen.
Stierne fra byen mod nordøst følger den store smukke Tannebækdal og slutter for enden af Kabbelvej er nord for Kabbel med vide udsigter over Nissum Bredning. For enden af vejen er der en lille parkeringsplads med sti og trappe til stranden. Herfra fører en sti langs Lem Vig tilbage til byen.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 33' 56.00'', Y: 8º 19' 1.47''
<p> Vandringer på stisystemet nordøst for byen kan udgå fra rensningsanlægget ved Rønbjerghage eller fra Kabbelvej nord for Nørlem Kirke. Ovenstående GPS-koordinater viser hertil. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/R%F8nbjerghage31,7620&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Vandreture gennem tunneldalen syd for byen kan udgå fra parkeringspladsen ved Søvejen ud for nordenden af Lemvig Sø. GPS: Lat: N 56º 32' 53.40" Long: E 8º 18' 47.35". <br/> <a href="http://www.findvej.dk/S%F8nderbjerg3A,7620&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> Vandringer på stisystemet nordøst for byen kan udgå fra rensningsanlægget ved Rønbjerghage eller fra Kabbelvej nord for Nørlem Kirke. Ovenstående GPS-koordinater viser hertil. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/R%F8nbjerghage31,7620&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Vandreture gennem tunneldalen syd for byen kan udgå fra parkeringspladsen ved Søvejen ud for nordenden af Lemvig Sø. GPS: Lat: N 56º 32' 53.40" Long: E 8º 18' 47.35". <br/> <a href="http://www.findvej.dk/S%F8nderbjerg3A,7620&zoom=17&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Kabbelfredningen er på ca. 220 ha.
Den smukke beliggenhed ud til Limfjorden mellem de høje bakkedrag og marklandskab kom i slutningen af 1970’erne i farezonen, da byggeri og planer om nye omfartsveje truede naturværdierne omkring byen. Fredningen var et forsøg på at standse byspredningen efter at Torsvej blev byggemodnet.
Danmarks Naturfredningsforening fik derfor i 1978 og 1980 gennemført to fredningssager dels for at sikre bakkerne omkring herregården Kabbel nordøst for byen dels for at undgå en omfartsvej, der skulle skære sige gennem bakkerne syd for Lemvig Sø.
Samtidig ønskede foreningen at forbedre adgangen til at færdes i det smukke landskab. Der var stor tilslutning i Lemvigs befolkning til at bakkerne skulle fredes og stor modstand mod den voldsomme omfartsvej – så fredningssagerne fik en let gang.
I fredningsbestemmelserne er fastlagt flere vandrestier fra byen mod Kabbel og mod syd forbi Lemvig Sø. Af de tre foreslåede stiforbindelser på tværs af fredningen er kun den i Tannebækdalen blevet realiseret.
De smukke overdrev særlig omkring Kabbel søges plejet ved afgræsning som er en forudsætning for den særlige flora og fauna i bakkerne.
De tidligere strandenge ud for Kabbel var, da fredningen blev gennemført, dyrkede marker beskyttet af diger mod Lem Vig og tørlagt ved pumpning. Nu er afvandingspumperne fjernet og området er blevet til en sø med et rigt fugleliv.
Link til fredningskendelser
Kabbelgård , 1979
Kabbel Syd og Nørlem Kirke , 1980
Lemvig Sødal , 1978
Kabbel Nord, 1979
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Lemvig Kommune
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Tlf. 96631200
Se også:
På www.lemvigmuseum.dk findes meget mere om området
Gode links til området, tips om foldere, bøger og anden information
Fra Vesterbjerg ved Lemvig Museum udgår en ca.14 km lang ”Planetsti” som fører langs Lem Vigs vestside mod nord. Fra stien er der smukke udsigter til morænebakkerne omkring Kabbel øst for vigen. Langs Planetstien står pæle med modeller af planeterne i solsystemet i målestokken 1:1 milliard.
