Introduktion
Syd for landsbyen Javngyde ligger et 31 hektar stort, fredet område omkring Knudå og den vestlige ende af Ravnsø. Det er et smukt og afvekslende bakkeland, med skov, enge, agerjord og krat. Ved Ravnsø findes smalle områder med tagrør og ellesump. Skovene består overvejende af løvtræer, men også lidt granbevoksning. Ved vandløbene kan man være heldig at se isfuglen eller bjergvipstjerten.

En dejlig eng ved Javngyde. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På de fugtige enge vokser eng-kabbeleje , almindelig mjødurt , engblomme og maj-gøgeurt . I rørskoven ses, ud over tagrør , smalbladet dunhammer , sø-kogleaks , lådden dueurt , kalmus , vand-pileurt . Flere steder, både ved Ravnsø og langs Knudå, er der bevaringsværdige sumpskove med rødel , femhannet pil og grå-pil .
Småskovene består af forskellige træer og buske, som ahorn , ask , eg , bøg , birk , hassel og drue-hyld , foruden rød-gran og ædel-gran . I skovene såvel som i de mere åbne områder vokser også brombær , hindbær og fuglekirsebær . På de sandede overdrev ses blandt andet hedelyng , bølget bunke , blåbær og gyvel .
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er adgang til det fredede område ad stier og skovveje.
Turforslag
Man kan køre eller gå igennem den lille skov sydvest for landsbyen Javngyde, og i skovkanten helt mod vest har man udsigt til et fint stykke ålandskab, som kan nydes fra en bænk. Der er desuden lidt småstier i denne del af skoven.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du finder links til i boksen til højre.
1. Ravnsø. En 182 hektar store sø, der har dybder på op til 33 meter. Søen er fældeplads for toppet lappedykker.
2. Ålandskab. Det varierede landskab rummer bevaringsværdige sumpskove med rødel og pilekrat.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 6' 25.53", Y: 9º 49' 20.25"

Mellem Ry og Nørre Vissing, syd for Låsby.

Vejbeskrivelse
Fra Herningmotorvej (rute 15) tages afkørsel 24 i Låsby. Herefter køres lidt vestpå ad Randersvej, hvorefter man drejer sydpå ad Ravnsøvej, der går ned til landsbyen Javngyde.

Offentlig transport
Der er ingen offentlig transport til Javngyde.

GPS-koordinater
Ovenstående koordinater viser P-plads syd for landsbyen Javngyde.

Fredningen og dens pleje
I 1966 blev 31 hektar syd for landsbyen Javngyde fredet for at beskytte de landskabelige og naturhistoriske værdier mod bebyggelse.
Link til fredningskendelse
Javngyde , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Skanderborg Kommune
Rådhuset
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf: 87947000