Jægerspris skyde- og øvelsesterræn – en “sovende” fredning
Jægerspris skyde- og øvelsesterræn har, gennem en mangeårig anvendelse til øvelsesformål for militære aktiviteter, bevaret og udviklet et enestående naturindhold.
Baggrunden for fredningen er, at Jægerspris skyde- og øvelsesterræns meget attraktive beliggenhed vil kunne gøre området til genstand for spekulation, den dag Forsvaret evt. måtte forlade området. Der er ingen aktuelle planer herom, men da vi gennem de sidste mange år har set, at Forsvarsministeriet løbende har afhændet øvelsesområder, afspejler nærværende fredning en rettidig omhu i forhold til at beskytte områdets natur- og landskabsværdier.
NB! Fredningens bestemmelser træder først i kraft, den dag Forsvarets brug af området evt. ophører.
Introduktion
Hele Jægerspris skyde- og øvelsesterræn var oprindelig landbrugsland, hvor de første skydeøvelser fandt sted på lejede marker i 1882.
Fredningsområdet har aldrig rummet egentlige landsbyer, men kun mindre samlinger af gårde og huse, som er udflyttet fra Over og Neder Dråby i forbindelse med udskiftningen. De fleste ligger langs Kulhusvej i mindre ejerlav med navne som Slagelsegårde, Troldegårde, Nygårde og Nyhuse, alle Dråby Sogn (figur 5).
Efter i mange år at have lejet jord til skydeøvelser af de lokale bønder, opkøbte og eksproprierede Forsvaret i slutningen af 1930’erne den vestlige del af skydeterrænet vest for Kulhusvej. Området blev dog fortsat drevet som landbrug, hvilket først ophørte i perioden mellem 1950 og 1968. I starten af 1960’erne blev arealet øst for Kulhusvej opkøbt, og her er landbrugsdriften ophørt mellem 1968 og 1975.
Ved at være etableret på landbrugsjord adskiller Jægerspris skyde- og øvelsesterræn sig fra de fleste øvrige militære terræner i Danmark, som overvejende er etableret i naturområder. At der alligevel er både bevaret og opstået meget store naturværdier skyldes flere forhold. For det første nåede landbrugsdriften ikke nutidens intensive niveau med hensyn til anvendelse af kunstgødning og pesticider, hvilket til dels også gælder de tilgrænsende marker, som Forsvaret lejer af Kong Frederik VII’s Stiftelse, og som har ligget brak i en lang periode.
Selv da området har været mest opdyrket, har der eksisteret mange gode levesteder for det vilde plante- og dyreliv i form af enge og moser, tørve- og mergelgrave, småskove, gravhøje og ikke mindst overdrev og hede på og nær kystskrænterne. Sammenholdt med cirka 50 til 70 års ophør af landbrugsdrift og de naturmæssigt rige omgivelser i Nordskoven og i Hornsherreds varierede kystlandskab, er det derfor ikke overraskende, at der i dag findes en rig natur i langt størstedelen af området.
Landskabet
Skydeterrænet ligger i et afvekslende landskab, som består af de to hovedelementer småkuperede morænebakker og hævet havbund. Inden for fredningsområdet findes dele af tre bakkepartier, som er dannet af sidste istids gletschere. Det højeste punkt er Brandbjerg på 22 meter. Imellem bakkerne ligger en relativt flad slette på hævet havbund.
Plantelivet
Med over 450 registrerede plantearter er skydeterrænet en meget rig botanisk lokalitet. Flere end 400 af disse tilhører den hjemmehørende danske flora, hvilket betyder, at godt hver tredje oprindeligt vildtvoksende danske planteart kan træffes her! Mange af arterne er sjældne, heraf 5 i en sådan grad, at de er på rødlisten. De rødlistede og flertallet af de øvrige sjældne arter er knyttet til de tørre naturtyper overdrev og hede, som er særlig rigt udviklet på og nær kystskrænterne, på områdets mange gravhøje og som desuden breder sig på den tidligere dyrkede jord.
Der er grund til her at nævne den sjældne Salep-Gøgeurt, som oprindelig var kendt i nogle få hundrede eksemplarer, men som siden har bredt sig over større dele af terrænet, hvor den nu i de bedste år tælles i tusinder og udgør Danmarks største bestand.
Dyrelivet
Skydeterrænet rummer en veludviklet fauna af de typiske danske arter af pattedyr, fugle, krybdyr og padder, og særligt bemærkes en righoldig fauna af dagsommerfugle med hele 37 arter, heraf 11 rødlistede og 4 rødlistede arter af køllesværmere.
Af arter som på forskellig vis er beskyttede efter habitatdirektivet forekommer stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, markfirben, skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl og 5 arter af flagermus.
Kulturhistorie
Egnen omkring Jægerspris er rig på fortidsminder, hvilket ikke mindst gælder det militære skydeterræn, som rummer to storstensgrave fra bondestenalder og ikke færre end 37 gravhøje, som formentlig helt overvejende er fra bronzealder. Særlig bemærkes den imponerende ”Mølledys” med to velbevarede jættestuekamre.
De ovennævnte fortidsminder er alle fredede, og desuden kendes over 100 ikke-fredede fortidsminder i form af bopladser, gravpladser, overpløjede gravhøje og ruiner m.v.
Af sten- og jorddiger, som er beskyttede efter museumslovens § 29, er der registreret knap 9 kilometer. Det drejer sig såvel om gamle skeldiger fra udskiftningen eller endnu ældre og om overvejende stensatte fredskovdiger
Ture og seværdigheder
På skydeterrænet, det vil sige området vest for Kulhusvej, er der ikke offentlig adgang på grund af faren for forsagere (ikke-eksploderet ammunition). Der bliver derimod afholdt guidede ture, såvel offentligt annoncerede som efter aftale med foreninger og skoler m.v.
Ifølge drifts- og plejeplan 2008-2022 for Jægerspris skyde- og øvelsesterræn er der offentlig adgang til hele øvelsesterrænet, det vil sige området øst for Kulhusvej, på tidspunkter hvor der ikke afholdes øvelser. Relevante oplysninger herom fremgår af informationsposter samt på forsvarets hjemmeside https://www.forsvaret.dk/da/oevelsesaktiviteter/region-hovedstaden/jagerspris-skydeterran-og-skydebaner/.
I de senere år har man desuden valgt at give tilladelse til færdsel i strandkanten langs Isefjorden på dage, hvor der ikke afholdes skydninger, hvilket især benyttes af lystfiskere.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Fra Jægerspris køres mod Kulhuse ad Kulhusvej. Efter slottet drejer vejen skarpt mod nord, og regnet fra dette sving køres 3 km mod nord, hvor fredningens område starter vest for vejen, efter yderligere 1 km nås også den del af fredningsområdet som ligger øst for vejen, indtil fredningsområdets nordlige grænse nås efter yderligere 2 km, altså i alt 6 km nord for det skarpe sving ved Jægerspris slot.
Fredningen og dens pleje
Fredningen er besluttet af Fredningsnævnet for Nordsjælland ved afgørelse af 15. november 2022 og kan ses her: https://www2.blst.dk/nfr/08256.00.pdf
Området plejes og drives af forsvaret i overensstemmelse med drifts- og plejeplaner, som med nogle års mellemrum revideres. Planerne kan ses her:
https://www.ejendomsstyrelsen.dk/da/om-os/publikationer/drifts–og-plejeplaner/
Såfremt der på et tidspunkt sker det, at forsvaret forlader området, vil plejemyndigheden enten blive den offentlige myndighed, der evt. overtager området, eller hvis området overgår til privat eje, vil kommunen være plejemyndighed.
Yderligere information
DN Frederikssund:
frederikssund@dn.dk
