Introduktion
To tredjedele af kysten mellem Frederikssund og Frederiksværk er tæt bebyggede sommerhuskolonier. Kun få steder er det muligt fra landevejen at se udsigter ud over Roskilde Fjord. Få kilometer syd for Frederiksværk ligger et af de åbne, rekreative områder, Hvide Klint.
Landskabet
Kysten mellem de to købstæder er – foruden at være voldsomt bebygget af sommerhuse – særdeles kuperet. Syd for Frederiksværk ligger en flere kilometer lang kystklint ud til fjorden. Det højeste punkt er på 55 meter.
Hvide Klint er navnet på klinten, der ligger nordligst. Den adskiller sig ikke fra de øvrige klinter, da den delvis er begroet, men frem til 1940-1950 var det en ubeskyttet kyst med større nedbrydning fra havet end nu. Dermed blev klinten ofte eroderet, og den hvide klint stak frem og så fra søværts side meget lys ud.
Ture og seværdigheder
Fjordstien går gennem fredningen. Der er skiltet i Frederiksværks sydlige del. Det er muligt at gå op gennem bebyggelsen og langs Strandvejen retur.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 57.034', Y: 12º 01.472'

Fra Hillerødvejen, rute16, mod Frederiksværk drejes lige efter Kregme til venstre ad Strandvejen.

Fra Strandvejen drejer man – ved indkørslen til Frederiksværk – til venstre ad Unholtvej over jernbanen og umiddelbart til venstre igen. Ved Parkovsvej kan man parkere i skoven på en p-plads med GPS-positionen: N 55 57.034' E 12 01.472'

Fra P-pladsen kan man gå ned til fjorden.

Vis  Hvide Klint  på et større kort
Fredningen og dens pleje
Hvide Klint, 23 ha, fredet 1978
Kommunen ønskede området fredet, men er også betænkelig ved, at det kan betyde ekstraudgift i form af fredningsomkostninger. Overfredningsnævnet mente, at en fredning ikke nødvendigvis betyder, at der ikke kan bygges nye huse, men at Fredningsnævnet skal godkende bygningernes udseende, og de må ikke være højere end en etage.
Fredningen blev gennemført og det sikres, at de eksisterende skovbevoksede arealer bevares. Områdets karakter som rekreativt område og landbrugsområde skal sikres, og det skal fortsat udgøre en grøn kile i det tæt bebyggede område.
Kommunen ser gerne, at småskovene bliver så afvekslende som muligt. Der skal være lysninger med græs- og blomsterenge, nogle steder tættere skov og kratbevoksning på skrænterne, hvor de er stejlest. Der skal være åbne og græsklædte arealer, der sikrer udsigten.
Link til fredningskendelser
Hvide Klint , 1978
Kregme Strand , 1940
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000
Læs også
Folder: Fjordstien 3