Introduktion
Hvid Sø er en af de mange søer i området omkring Skjoldenæsholm. Det er et stykke af skrænten ned til søen, der er fredet.
I fredningen fremgår det at: ”Skrænten ned til Hvid Sø…. fredes således, at den på skrænten og langs denne samt i søkanten stående bevoksning ingensinde må fældes, ryddes eller nedskæres. Fredningen sikrer dertil offentligheden adgang langs søens sydligste bred og mulighed for badning i søen.
Søen ligger godt skjult af skov, by og utilgængelige landbrugsområder og er derfor ukendt for mange. Men en tur rundt om søen er en god oplevelse, hvis man vil opleve indbegrebet af en dansk skovsø.
Landskabet
Hvid Sø er omgivet af høje træer, som vokser helt ned til bredden. Flere steder er der dog kun tale om en smal bræmme af træer med bagved liggende agerland. Søen har ikke særlig meget plantevækst, og de mest iøjnefaldende planter er de mange gule og hvid åkander. En enkelt badebro bryder det ensartede billede af søen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Følg stien, der starter ved tennisbanerne i Jystrup, men på den modsatte side af vejen. Denne sti går rundt om det meste af søen. Egentlig ender stien blindt, men hvis man drejer til højre kort forinden, kan man følge stier og veje i den omgivende skov, idet man hele tiden holder mest muligt til venstre. Man ender ved vejen til Skjoldenæsholm, og herfra er der kun kort vej tilbage til udgangspunktet.
På den anden side af vejen til Jystrup ligger den større sø Valsølille Sø, som også er seværdig. Det er tilladt at bade i søen og ophold følger de gængse regler i naturbeskyttelsesloven for private arealer, så ophold kun tilladt fra solopgang til solnedgang.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 31' 20.93", Y: 011º 51' 44.45"
<p> Fra Ringsted nord ad Roskildevej, rute 14, til Ortved. Drej ad Næbsmøllevej til Jystrup og fortsæt mod Skjoldenæsholm ad Skjoldnæsvej. Inden man kommer ud af Jystrup, passerer man nogle tennisbaner på venstre hånd. Overfor disse baner fører en sti ned til Hvid Sø. Det er muligt at parkere flere steder i nærheden.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473d4a0a30528c0985&ll=55.521683,11.859484&spn=0.017006,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473d4a0a30528c0985&ll=55.521683,11.859484&spn=0.017006,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Hvid Sø </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningen dækker en matrikel ved Hvid Sø, matrikel 7n, som er den sydlige skrænt ned til Hvid Sø, samt stien ved søen nedenfor skrænten. I fredningen fremgår det at: ”Skrænten ned til Hvid Sø…. fredes således, at den på skrænten og langs denne samt i søkanten stående bevoksning ingensinde må fældes, ryddes eller nedskæres
Ejeren af Hvid Sø og dens nærmeste omgivelser ønskede og fik i 1953 en fredning, som også skulle gælde for kommende ejere af området. Søen har i mange år været brugt til badning, og fredningen sikrede fortsat adgang til dette og også adgang til stien ved søen.
Link til fredningskendelse
Hvide Sø, 1953

Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ringsted Kommune
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf: 57626262