Introduktion
Hundested Skanse kaldes også Kikhavn Skanse, og det er en af de mange tusinde skanser, der efter Englandskrigen blev opført overalt langs de danske kyster for at holde fjenden på afstand.
Landskabet
Hundested Skanse ligger yderst på Halsnæs-halvøen, hvor en flere kilometer lang kystklint strækker sig mod nordøst. På toppen af denne klint – lige udenfor Hundested Havn – ligger skansen.
Plantelivet
På Skansen vokser: Håret høgeurt, knold-rottehale, alm. kamgræs, dansk astragel, dansk kambunke, vår-potentil, knold-ranunkel, blågrøn star, kornet stenbræk, stribet kløver, tidlig dværgbunke, rank forglemmigej, mark-frytle, fåre-svingel, dunet havre, eng-havre og alm. hjertekarse.
Kulturhistorie
Hundested Skanse er fra Englandskrigen i 1807-1814. Skansen blev opført for at beskytte Isefjordens indsejling.
Voldanlægget har været helt lukket med en grøft ud mod havet. Mod syd og vest var skansen beskyttet af ekstra jordvolde. I dag er denne del ved at styrte i havet. Isefjordens anden side blev bevogtet af Skansehage Batteri.
Hundested Skanse rummede otte kanoner og to kraftige morterer.
Danmark forsøgte at holde sig neutral under Englandskrigen, der var en udløber af Napoleonskrigene. England krævede imidlertid den danske flåde udleveret. De betragtede den som en mulig trussel. Danmark ville ikke udlevere flåden, men måtte bøje sig for kravet efter et kraftigt bombardement i København.
Krigen, der fulgte, kom til at forme sig som en søkrig i de danske farvande med åbne kanonbåde og små kaperskibe mod de engelske fartøjer.
Da flåden var tabt, lå de danske kyster ubeskyttede hen. Mange batterier og skanser blev opført langs de danske kyster for at hindre fjendens landgang og beskytte særlig vigtige punkter. Endvidere blev kyststrækningerne mellem forsvarsværkerne patruljeret af de lokale afdelinger af kystmilitsen.
Ture og seværdigheder
Der er ingen egentlige turmuligheder på det forholdsvis lille og trange skanseareal, så nyd udsigten.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 58.195', Y: 11º 50.950'

Fra Amtsvejen, rute 225, gennem Hundested drejes lige før Hundested Havn og Station mod nord ad Skansevej.

Skansen ligger derefter højt ud mod havet. Der er en stor P-plads ved Skansen.

GPS-koordinater:
P-plads ved Hundested Skanse: N 55  o  58.195' E 11  o  50.950'

Vis  Hundested Skanse  på et større kort
Fredningen og dens pleje
Hundested Skanse, 0,4 ha., fredet 1933.
Skansen ligger i den nordlige udkant af Hundested. Ud mod havet ligger skansen på toppen af en høj skrænt, der er under stadig nedbrydning, og kystlinjen er i dag meget tæt på skansen.
Turistforeningen ønskede i 1933, at der pålægges skansen en servitut, der sikrer almenheden adgang til terrænet. Hidtil havde skansen henligget frit, uindhegnet, græsbevokset og ubenyttet over en 80 meter lang strækning og mange turister besøgte skansen for at nyde udsigten.
Turistforeningen tilbød at erstatte den betaling der måtte tilgå ejeren af jordstykket.
Link til fredningskendelse
Hundested Skanse , 1933