Introduktion
Den gamle hulvej i Millinge er en meget smuk fredning, og er trods sin lidenhed et besøg værd. Et stengærde omgiver den korte hulvej på både nord og sydsiden, og på nordsiden ses en vigeplads, hvor gærdet danner en svag bue ind på den nærliggende mark. Vejen, som gik mellem Svanninge og Falsled, var uden tvivl i funktion i 1600-tallet og vigesporets bredde fortæller om vognens størrelse dengang. Millinge hulvej blev fredet i 1963.
Den smukke hulvej omkranset af stengærder. Foto: Torben Gang Rasmussen
Plantelivet
Plantelivet på de busk- og træbevoksede stengærder langs hulvejen i Millinge er ganske artsrigt. Ud over bregnen engelsød , som er dominerende, findes tandbæger , pyrenæisk storkenæb samt smukke bevoksninger med mos og lav. Hulvejen starter ved Lindegård prydet med et gammelt lindetræ på den stenbrolagte gårdsplads.
Kulturhistorie
Da stengærderne langs hulvejen i Millinge blev opført, var landet omkring den gamle vej uden tvivl kreaturgræssede. Gærderne havde da to betydninger. Dels at undgå husdyr på vejen og dels blev de omgivne jorde tømt for sten, hvorved græsvæksten og dermed græsningsværdien blev forøget.
Generelt set kan gærder danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller holde kreaturer ude fra skov eller dyrkede marker. Gærderne giver det fynske landskab karakter og kan fortælle om gamle besiddelser, landsbystrukturer foruden mark- og skovinddelinger. På Fyn findes ca. 7000 km gærder både sten- og jordgærder som er beskyttet imod ødelæggelse.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 7.894', Y: 10° 13.066'
<p> Den fredede hulvej danner et 60 meter langt forløb ved Lindegård i den nordlige udkant af Millinge. Fra Fåborg køres ad Assensvej til Millinge. I vejsvinget i Millinge holdes til højre ad Kirkegyden. Efter 400 meter holdes til vestre ad Lindegårdsvej. For enden af Lindegårdsvej går hulvejen ind til venstre (GPS N 55° 7.894' E 10° 13.066').</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004816f7b388a37fbbd7&ll=55.131839,10.218229&spn=0.008587,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004816f7b388a37fbbd7&ll=55.131839,10.218229&spn=0.008587,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hulvej i Millinge </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Hulvejen i Millinge blev fredet ved kendelse i Fredningsnævnet i 1963 med henblik på at bevare et kulturminde. Sagen blev rejst af Nationalmuseet. Hulvejen med de omgivne gærder må ikke lide nogen form for overlast.
Link til fredningskendelsen
Hulvej i Millinge , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530