Hovedengen ved Ribe
Introduktion
Ribe Bys beliggenhed er helt unik og har ikke sit sidestykke i Danmark. Grænsen mellem den gamle bevaringsværdige by og de omkringliggende enge er knivskarp. Med få skridt kan man gå fra brostensbelagte, snævre gader til sjappende, våde enge.
Byen ligger kun 5 km fra Vadehavet. Byen er kendt for sin domkirke, hvis tårne gennem århundreder på lang afstand har markeret byen i det flade landskab, og også i dag er byens profil relativt uberørt af den moderne udvikling. Den centrale del af byen ligger ved Ribe Å, der har flere regulerede løb til tidligere vandmøller. Gadesystemet fra middelalderen er næsten intakt. Ved åen markerer Stormflodssøjlen de værste oversvømmelser siden 1634, og længst mod vest ligger Slotsbanken med resterne af Riberhus.
Markant i Ribes vestlige bydel, på grænsen til engene, ligger Riberhus Voldsted på en slotsbanke, der er en opkastet, næsten kvadratisk banke på ca. 90 m×90 m med en højde på ca. 8 m, omgivet af en 32 m bred voldgrav. På banken findes sparsomme rester af middelalderlige bygninger. Riberhus menes etableret i 1100-tallet, og blev ombygget og udvidet flere gange, senest under Christian 3., som tilføjede fire hjørnerondeller, hvis udseende i dag skyldes en restaurering fra 1940’erne. Folkevisen knytter dronning Dagmars navn til Riberhus.
Ribe Enge. Foto: Claus Nissen
Landskabet
Det flade landskab vest for Ribe består af finkornede saltvandslag aflejret gennem de seneste 3000-4000 år, dvs. marsk. Langs Ribe Vesterå er havaflejret sand af tidevandet. Hovedvandløbet er Ribe Vesterå, som fra nord får tilslutning af sidevandløbet Tved Å og fra syd får tilslutning fra Stampemølle Å. Alle vandløbene er gennem tiden blevet regulerede, men i 2002 blev en strækning af Stampemølle Å vest for Ribe genslynget, således at åen er blevet i alt 300 meter længere.
Den gamle købstad og bispesædet Ribe er tæt forbundet med marsken, engene, åen og havet ved byen. Navnlig engene lige omkring Ribe har gennem århundreder spillet en afgørende rolle i Ribes kulturhistorie. Derfor er det usædvanligt, at der helt frem til nutiden omkring Ribe Vesterå er bevaret åbent, dyrket land, som tegner en skarp grænse til middelalderbyens centrum og Domkirken. Denne markante grænse mellem land og by giver byens indbyggere, de mange turister, som besøger den historiske købstad, og de mange tusinde, der dagligt passerer forbi på omfartsvejen, en særlig oplevelse af det særprægede, attraktive kulturmiljø, som landskabet og den stadigt levende og aktive by udgør.
Plantelivet
Fredningsområdet er i dag præget af områder med græs- og korndyrkning, langvarig brak og afgræsning. Områdernes gennemskæres af forholdsvis rene vandløb, som er vigtige for den sjældne laksefisk snæbel . Engene omkring Stampemølle Å er hidtil blevet holdt åbent ved høslæt eller afgræsning. Dele af det fredede område er beskyttet som fersk eng efter naturbeskyttelseslovens § 3, og den østlige del af Hovedengen er præget af en ret intensiv anvendelse til bl.a. dyrskuer og andre offentlige arrangementer.
Dyrelivet
Dyrelivet er ikke grundigt undersøgt, men formodes at omfatte almindeligt forekommende arter som følge af den nuværende temmelig intensive arealanvendelse. Om sommeren yngler enkelte par gråænder og enkelte par viber på engene, men ellers forekommer ingen ynglende engfugle. I vinterhalvåret raster og fouragerer gråand , blishøne , hættemåge , stormmåge , råge , allike , agerhøne, musvåge , tårnfalk og stær .
Danmarks sidste vilde par storke havde i mange år rede på Domkirkens tag, men parret vinkede ved årtusindeskiftet definitivt farvel til Ribe.
Kulturhistorie
Nationalmuseet restaurerede voldstedet i 1940’erne, så det fremstår nogenlunde som på Chr. III’s tid, 1530. Fundamentet af tre rondeller, tårne, står ved bankens hjørner. Den sydligste og største er 20 m i diameter. Indenfor murerne har der været flere bygninger, der har været en del af husholdningen for kongen.
Borgen er formentligt anlagt i 1267-68, da Erik Klipping opførte borge i Kolding og Ribe.
Riberhus har været en vigtig borg, der har ligget på grænsen til hertugdømmet Slesvig. I over 300 år holder det sin betydning, men i 1660 var det så forfaldent, at det reelt var ubeboeligt. Bygningerne blev revet ned efter 1680.
Det åbne kulturlandskab og den tilknyttede natur omkring Riberhus har forandret sig meget betydeligt gennem det 20. århundrede – navnlig siden 1950’erne, hvor den traditionelle engdrift med græsning og høslæt begyndte at blive erstattet af intensiv græsproduktion eller korndyrkning.
Langt størstedelen af det område, som nu foreslås fredet, er omfattet af tre eksisterende fredninger, som blev rejst med det formål at sikre udsigten over landskabet, og dermed hindre bebyggelse og tilplantning.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Når den eksisterende fredningssag gennemføres vil der også opstå en ny, rekreativ sti, der fører fra Ribes nordlige indkørselsvej over engene, langs med Tved Å og til omfartsvejen, der går vest om byen. Herfra fortsætter stien mod syd forbi Riberhus Slotsbanke og ender ved den sydlige bydel.
Vejbeskrivelse
<p> Der er mange muligheder for at komme ud i de fredede enge. Adskillige veje fører fra byen ud til Riberhus Slotsbanke. Fra Ribe ”brygge” ned til Ribe Å kan man fortsætte ad en eksisterende sti ud i engene vest for Ribe.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.33288&longitude=8.75351&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Danmarks Naturfredningsforening foreslog i 2008 at tre eksisterende eng-fredninger blev slået sammen i en ny og større fredning, der omfatter enge nord og vest for Ribe, den såkaldte Hovedeng på 34 ha.
Formålet med en revision er overordnet at sikre og genskabe det landskab og de kulturværdier, der var til stede ved de tidligere fredninger af arealerne mellem 1942 og 1961, men som i vidt omfang er gået tabt siden.
I løbet af de 40-60 år området har været fredet, er der dels sket en opdyrkning af engen, dels braklægning og dels intensiv græsdyrkning til græstørring og tilsvarende et ophør med græsning. De mest markante indgreb er en udretning af Tved Å og Stampemølle Å, og en efterfølgende mangeårig hårdhændet vedligeholdelse samt etablering af en vej og faskinering af åløbet langs Ribe Å på Hovedengen. Lavninger er fyldt op med jord og andet materiale. Nogle af disse ændringer har fredningsbestemmelserne ikke taget højde for at forhindre, mens andre ændringer givetvis har fundet sted uden tilstrækkelig hjemmel i forhold til fredningen.
Etableringen af grønne vedvarende græsningsenge med indslag af mere fugtige områder vil give et kvalitativt løft af det landskabelige indtryk og vil, med et oprindeligt kulturhistorisk værdifuldt billede, bidrage væsentligt til bevaring af samspillet mellem den gamle middelalderlige bykerne og marskens åbne landskab. Samtidig er der med fredningsforslaget lagt op til at offentlighedens mulighed for at færdes i området forbedres gennem fastlagte stiforløb.
Link til fredningskendelser
Riberhus Slotsbanke , 1942
Ribe Slotsbakke , 1942
Ribe Enge , 1961
Hovedengen – fredningsforslag, 2008
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf: 76161616
Læs også
Om Riberhus
Kulturarvsstyrelsens Vadehavsatlas om Riberhus Voldsted
Folder om Ribe til fod og på cykel