Introduktion
Hornenæs Skov på den vestligste pynt af Horneland er privatejet og bestod tidligt i 1900-tallet af en fin mosaik af økologiske landbrugslodder, græsningsarealer og lavskove vedligeholdt ved stævningsdrift. I dag fremstår skoven broget med beplantninger af pyntegrønt, brakmarker og stævningsskove, som er vokset i højskov. I parcellerne med gammel stævningsskov findes en artsrig flora knyttet til muldbund. De fleste fredede stengærder ligger skjult af krat.
Skoven og dens stengærder blev fredet ved kendelse i Fredningsnævnet i 1954. Fredningen dækker 65 hektar.

En lille del af Hornenæs Skov er stævningsskov, hvor træerne stævnes op skyder med mange grene/stamme.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Hornenæs Skov står på en moræneflade. Mod kysten findes stejle og dramatiske kystklinter. Den stenede kyst er ganske smal og ufremkommelig.

Den stenede kyst ved Hornenæs Skov. Foto: Torben Gang Rasmussen
Dyrelivet
Den yderste sydvestlige spids af Horneland er et fremragende sted at iagttage trækfugle i efteråret. Artslisten omfatter rød glente , fiskeørn , spurvehøg og lærkefalk . Musvåge passerer i stort tal i begyndelse af oktober. Småfugletrækket omfatter flokke af tornirisk , stære , engpiber og især bogfinke . Det bedste tid at tage på trækfugletur er en klar dag i begyndelsen af oktober. Stå op så du kan være ude ved solopgang og find en plads med gode oversigtsforhold på det yderste hjørne af Horneland.
Kulturhistorie
Hornenæs Skov er en gammel bondeskov, som op gennem historien er blevet stævnet for at udnytte skovens produkter til redskaber, brændsel og gærder. Stævningsskove findes stadig hist og her i Østjylland og på Øerne. Deres driftsform rækker tilbage til middelalderen og repræsenterer den første form for organiseret skovdrift i Danmark. Skovbilledet præges af løvtræer, som er i stand til at vokse frem fra stubben. En stævningsskov indeholder aldrig nåletræer og sjældent bøg.
Langs vejen mellem Egsmarken og Hornenæs Skov viser et skilt op til oldtidsmindet Røsehøj, som er et besøg værd. Hele Horneland er i øvrigt rig på dysser og jættestuer – mere end 30 findes på sydkysten og mod Hvedholm.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Tur og seværdigheder (numrene herunder henviser til kort, som kan downloades).
Hornenæs Skov er ikke besøgsvenlig. Men P-pladsen ved naturristcampingpladsen er det bedste udgangspunkt for en tur i Hornenæs Skov. Her fører en sti ned til kysten forbi en bålplads (1) med shelter anlagt af spejderne. Kysten er meget dramatisk og ugæstfri. En 15 meter høj metaltrappe fører ned over de lodrette klinter og direkte ud i havet.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 4.758', Y: 10° 4.965'

Fra Bøjden ad Dyndkrogvej og siden ad Sønderhjørnevej til P-pladsen ved naturristcampingpladsen i Bøjden Næs (GPS N 55° 4.758' E 10° 4.965'). Herfra fører en sti forbi den primitive teltplads ned til den dramatiske klintekyst.

Vis  Hornenæs Skov  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Formålet med fredningen af Hornenæs Skov er at sikre stengærder og bevare særpræget skov. Af kendelsen fremgår, at området har landskabelig skønhed og skoven rummer en usædvanlig lavskov, som bør bevares.
Sagen blev rejst af Næsselauget for Hornenæs Skov i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og blev vedtaget ved kendelse i Fredningsnævnet i 1954. Desværre er flere parceller i dag beplantet med pyntegrønt eller omlagt til intensivt landbrug. Skoven har udviklet sig til højskov.
Link til fredningskendelse
Horne og Bøjden Næs , 1954
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530