Hjørring Bjerge

Hjørring ligger på en morænebakkeknude, dannet af gletsjere under sidste istid. Rundt om denne bakkeformation er landskabet meget fladere. Ved istidens slutning for ca. 14.000 år siden lå Hjørringbakken sammen med andre morænebakker i Vendsyssel som øer i et hav, der var skabt af smeltevand fra de uhyre mængder af is fra gletsjerne. Havet kaldes Ishavet eller Yoldiahavet, opkaldt efter en lille musling, som findes i ler- og sandaflejringer fra dette hav. I løbet af de følgende årtusinder hævede havbunden sig adskillige meter. De laveste havområder kom herved over havniveau og blev til de yoldiaflader, som ligger rundt om Hjørring og mange andre steder i Vendsyssel. De kan overskues fra det højeste punkt, Bellevue. Her er der et udsigtstårn, hvis top er 84 meter over havoverfladen.

Hjørring Bjerge-området er den nordligste del af morænebakkeknuden. Det består af en langstrakt og til dels lyngklædt bakkekam, som mod vest falder ned mod et engparti med et lille vandløb, Brydal Bæk, i bunden. På den anden side af bækken ligger Christiansmindes marker, som anvendes til græsning. Skråningerne til begge sider har et tydeligt mønster af fårestier. Det er et fænomen, der som regel stammer fra udskridning af græstørvene, og som kan være forstærket ved husdyrenes brug af de små terrasser, der dannes.

Enkelte steder er der små stumper skov. Smidths Plantage bestående af løvtræer er en af dem. Den indgår i fredningen og er udlagt som urørt skov, dvs. der foregår ingen fældning, plantning eller pleje.