Introduktion
14 km syd for Herning ligger Hjøllund Mose, hvorfra Hjøllund Bæk løber mod syd ud i Skjern Å. Især Hjøllund Mose er seværdig. Her er megen lyngbevoksning, og som naboer har mosen nogle af landets største hedeplantager især mod nord og øst. Krondyr og rådyr vandrer af og til ud i området, hvor hugormene trives.

Det hvide flor af kæruld dækker mosen.
Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Landskabet omkring Hjøllund Mose og Bæk er præget af placeringen på den sydøstlige kant af den store Skovbjerg Bakkeø.
Bakkeøen er Danmarks største og ligger med sine 1600 km2 mellem Storå og Skjern Å syd for Holstebro. Den har – i modsætning til de fleste andre bakkeøer – et stedvis imponerende relief og når i Tihøje 111 meter over havoverfladen. Området består af gletsjer- og smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid og er omgivet af smeltevandssletter fra sidste istid. Bakkeøens landskabsformer er stærkt påvirket og udjævnet af processer som f.eks. jordflydning og vårflom i løbet af den knap 110.000 år lange Weichsel-periode. I vest er den lavtliggende og opsplittet af Stadil og Nissum Fjorde. Mellem Holstebro og Ringkøbing findes store indsander med plantager og heder. Den øvrige del er i det væsentlige dyrket land.
Fra kanten af denne bakkeø løber denne bæk gennem et opdyrket landskab til Skjern Å.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke ture i området, så ovenfor er et kort over fredningen.
Vejbeskrivelse
GPS X:56 01.601'', Y: 08 56.922''
<p> Fra rute 18, mellem Jelling og Herning drejes ved afkørsel 13 mod og igennem Arnborg. Efter ca. 1,5 km kørsel ad Skjernvej, drejes til højre ad Hjøllundvej og efter ca. 1 km igen til højre ad Gottenborgvej. Efter ca. to kilometers kørsel kan man parkere i venstre side ved en lille markvej, der fører ned i mosen.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til parkering.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047774e056279d9b42c&ll=56.012778,8.948536&spn=0.033586,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047774e056279d9b42c&ll=56.012778,8.948536&spn=0.033586,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hjøllund Bæk </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Hjøllund Bæk, 159 ha, fredet 1981
Fredningssagen blev rejst i 1972 af Fredningsplanudvalget for det daværende Ringkøbing Amt, og det lokale fredningsnævn arbejdede videre med sagen, men den løb langsomt ud i sandet. Fredningsplanudvalget bad Fredningsnævnet om at komme på dupperne og sætte sagen i gang igen i 1975.
Hjøllund Bæk hænger sammen med Skjern Å-systemet og skal ses som en del af dette. En sagkyndig arbejdsgruppe drøfter forholdene, herunder Skjernå-systemet i forhold til friluftsliv og naturhistorisk forskning og undervisning.
Bækken er, set ud fra et fredningssynspunkt, et af de mest værdifulde småvandløb i Skjern Å-systemet. På væsentlige strækninger løber den i sit naturlige leje og har meget varierende skrænter. Der er ingen fysiske forhindringer for opgang af fisk, og bækken rummer en fin rentvandsfauna. Risikoen for forurening er lille og bækken er et ideelt gydeområde for åens laksefisk.
Den lokale landboforening afviste på vegne af 30 lodsejere fredningen, fordi man mente, at der lå andre motiver bag fredningen: At nedlægge landbruget, at hindre gravning i Hjøllund Mose, at udsætte lakseyngel i bækken og at bibeholde et rent vandløb. Konsekvenserne ved en fredning var, at lodsejerne generedes i udøvelsen af deres erhverv.
Fredningsnævnet mente dog, at betingelserne for en fredning var opfyldt, og Overfredningsnævnet er enig heri og freder.
Link til fredningskendelse
Hjøllund Bæk , 1981
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Herning Kommune
Torvet
7400 Herning
Tlf: 96282828