Det var det daværende amt i Sønderjylland, der foreslog hedearealet fredet.
Formålet var: ”At bevare en af vesteregnens sidste tørheder, så en naturlig vegetation af hedeplanter kan overleve”.
Områdets geologiske, arkæologiske og biologiske egenart er beskrevet i forslaget, herunder nævnes det, at der i den østlige del ligger fire gravhøje.
I forlængelse af fredningen slås det fast, at arealerne ikke må ændres, men der skal være mulighed for at gennemføre landskabspleje i området.
Tilstanden i det fredede område må ikke ændres ved bebyggelse, opdyrkning, tilplantning, terrænændring, dræning, afgræsning, gødning, kalkning eller sprøjtning med insekt- og plantegift.
Der må ikke hensmides affald, træ, kvas. halm, murbrokker jord og lignende.
Fredningsnævnet vil gerne gennemføre fredningen, men et flertal i nævnet mener, at de to nordligste parceller bør udgå, da de ikke fremtræder som hede, men som stærkt vandlidende områder med pletter af åbent vand. De nordlige arealer vil også blive svært tilgængelige, hvis de fredes, og en eventuel jordfordeling vil blive svær, da de ligger som smalle kiler i landskabet.
Link til fredningskendelse
Hjerpsted Hede , 6 ha, fredet 1982