Haslund Krat og Fæsted Mose
Introduktion
Det fredede Haslund Krat ligger på et højdedrag, der mod nord afgrænses af Hjortvad Ådal og mod de øvrige verdenshjørner af Fæsted Mose. Det er et af de mest øde steder i Danmark.
De krogede træer giver krattet et troldeagtig udseende. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Haslund Krats isolerede beliggenhed mellem hedemoser, sumpe og bakkeøer er først blevet opdyrket inden for de sidste 60-70 år. Den isolerede beliggenhed, nærmest som en glemt udmark, er formodentlig årsagen til, at dette egekrat ikke for længst er blevet fældet. Derfor ligger det stadig den dag i dag, som en rest af de oprindelige egeskove. Krattet består af lavstammede træer og pur og lysninger med hedelyng.
Den tidligere store, udstrakte Fæsted Mose er nu opdyrket. Inden for området Langskifter, der også er fredet, findes mellem de tidligere tørveskær partier, hvor den oprindelige vegetation er bevaret.
Fæsted Mose. Foto: Claus Nissen
Plantelivet
Haslund Krat er et egekrat. Især i Vestdanmark tilhørte eg bønderne og indgik i stævningsdriften for århundreder siden. De derved opståede egekrat producerede førhen gavntræ og græs. Man skar træerne ned hvert 20. år i Haslund Krat. Nu er stævningen stort set ophørt, og mange egekrat er vokset op til høj skov som f.eks. den fredede Hald Egeskov. Egeskovenes bundflora består af lysbundsplanter, som liljekonval , majblomst , kohvede og skov-storkenæb . Ofte er der indblanding af bævreasp og tørst og visse steder lind .
I Haslund Krat vokser bruskbolde og snyltende rørhat , støvbold .
Dyrelivet
I det fredede egekrat ses især fugle: spætmejse , halemejse , fyrremejse, topmejse, fuglekonge, sumpmejse , knopsvane , træløber og agerhøne er nogle af de forekommende arter.
Brun pletvinge er en meget sjælden sommerfugl, der har et af sine få levesteder i fredningen. Den flyver i lyse skove, egekrat og blandingsskove og kan optræde i stort antal på en enkelt lokalitet. Den holder af bl.a. knopurt . Larven lever på flere arter af kohvede , ærenpris og lancetbladet vejbred .
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er muligt at gå to ture i Haslund Krat/ Horslund Krat. Begge ture udgår fra samme P-plads.
Den gule rute går i egekrattet og er ca. 1,5 km, mens den røde rute på 2,5 km blandt andet går forbi en gammel fårefold, der stammer helt tilbage til 1700-tallet.
Fæsted Mose ligger syd for Haslund Krat. Den bliver også kaldt for Langskifter. 37 ha af mosen blev fredet for at bevare den til undervisningsformål. Der er mange, men smalle jordlodder. Dermed kunne mange benytte tørven i mosen som brændsel. Det er muligt at vandre til en gammel indfangningsfold helt fra jernaldertiden. Den kan man læse om på infotavlen ved P-pladsen.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 21.874', Y: 8º 51.542'

Fra Ribe kører man mod øst af rute 437 – Koldingvej. I Obbekær drejer man mod nord ad Kalvslundvej og efter 2,2 km til venstre ad Horslundvej. Efter ca. 3 km kan man dreje skarpt til højre og køre ind på P-pladsen.

(Horslund Krat)

(Fæsted Mose)

Fredningen og dens pleje
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der rejste sagen. Foreningens naturvidenskabelige udvalg ønskede at få fredet en del af Horslund Krat. Krattet ligger på et lavt højdedrag, der mod nord afgrænses af Hjortvad Ådal og mod syd og vest af Fæsted Mose, Gammelmose, Nørremose m.fl. og består af eg nogenlunde samlet og omgivet af lynghede med egepur.
Arealet bliver fredet på en måde, så der særligt værnes mod rydning, bebyggelse og indplantning af nåletræer og bøg. Heller ikke kvæggræsning må finde sted, da det kan ødelægge de nuværende naturforhold.
Naturfredningsrådet ønsker krattet bevaret, som det er nu, og fraråder også indplantning af nåletræer.
Link til fredningskendelser
Haslund Krat, 1939
Fæsted Mose , 1981