Hammershus og Slotslyngen
Introduktion
En stor, kuperet hede ud til havet – og midt i det hele troner Nordeuropas største borgruin. En spektakulær fredning med bautasten, brægende får, brusende hav og masser af vandrestier.
Hammershus ved aftenstid er et imponerende skue.
Foto: Kristian Ørsted Petersen
Landskabet
Slotslyngen, der ligger mellem havnen i Vang og Hammershus, er en granitknude, der førhen var en del af den bornholmske højlyng. Her gik dyr og græssede for 100 år siden og senere. Da det ophørte, groede området til – og i dag er den nordlige del skov.
Den sydlige del er derimod stadig åben med lyng og overdrev. Klipper stikker frem overalt. Mellem klipperne findes mange sprækkedale, lavninger og småsøer. Ud mod kysten er der stejlt. Set fra Vang Havn ser Slotslyngen uimodståelig ud – dér må man op.
Skoven på Slotslyngen vokser på et tyndt lag smeltevandssand og grus efterladt af isen i forbindelse med afsmeltningen. Den er derfor ikke særlig rentabel som produktionsskov, og det meste er da også udlagt som urørt skov, græsningsskov eller til plukhugstdrift.
Skoven breder sig år for år, og er i overvejende grad selvsået løv- eller løvblandskov af eg, kirsebær birk og skovfyr. Mange steder ses rester af hedefloraen nede under træerne eller på tynd jord over talrige træløse klippepartier. I de dybe sprækkedale og i sænkninger i terrænet er vandløb og småsøer. Hvor der er skovdækket ses her en frodig skovbundsflora.
Kildevæld findes især ved foden af klipperne langs kysten, imens strandengsvegetation hovedsageligt optræder punktvis imellem beskyttende skær og forklipper i havstokken.
En vandretur i Slotslyngen giver en god fornemmelse for Bornholms natur. Foto: Kristian Ørsted Petersen
Plantelivet
Slotslyngens skov, der er mest markant på den østlige del, præges af 50-120 år gammel skov med skovfyr , avnbøg , birk , eg , bævreasp , ask , røn og lidt skovlind . Flere af træerne er temmelig krogede. Krattene på Slotslyngens sydlige del er enebær , eg , gyvel , røn og brombær .
Gamle kulturplanter findes i rigt mål på og ved slotsruinen, flere end nogle andre steder i landet. Have-malurt , cikorie , alm. hjertespand , bulmeurt , peberrod , rød tandbæger og læge-kulsukker er blot enkelte arter.
Sjældne bregner, rundfinnet- og sort radeløv , samt en række fredede orkideer, heriblandt maj- og hyldegøgeurt vokser i området.
Hylde-gøgeurt foretrækker tørre omgivelser på lyngbakker og overdrev. Foto: Jens Chr. Schou/ Biopix
Dyrelivet
Slotslyngens fugleliv er præget af skoven, der rummer duehøg , spurvehøg , musvåge , skovhornugle , ravn, skovsneppe og sortspætte . Alken yngler nogle år med op til fire par på klipperne ved Mulekleven – efter 100 års fravær. Det er ca. 1 km syd for slotsruinerne. Alken yngler ellers kun på Græsholm ved Ertholmene.
Der har også ynglet et enkelt par traner i Slotslyngen.
Der er såvel rådyr som hare i de åbne områder.
Mange dagsommerfugle kan ses – og lægeigler lever i søer og smådamme.
Der findes også en del krybdyr og padder i det fredede område. Den forholdsvis sjældne stor vandsalamander , strandtudse , grønbroget tudse og løvfrø .
Duehøgens byttedyr er duer, skovskader og krager.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Slotslyngen har levet en omtumlet tilværelse. Den har hørt under Hammershus, men blev i 1744 solgt – som så meget andet krongods. I 1909 blev den købt af staten.
Det altdominerende besøgsmål i dette smukke, fredede naturområde er selvfølgelig Hammershus slotsruiner.
Jo nærmere man kommer den gamle borg, jo mere imponerende bliver skuet. Ikke andre steder i Nordeuropa ligger så flotte og markante borgruiner. Hammer betyder klippe, og her ligger »klippens hus« på toppen af den 75 meter høje knude. Den har været næsten uindtagelig, som den ligger dér med sin voldgrav. Turen til ruinerne fører over landets ældste, bevarede bro med et lille hus til vagterne og videre gennem fæstningsporte til den store borggård. I sydvesthjørnet ligger den indre borg med den lille, trange borggård og det imponerende, høje Manteltårn – her holder alliker og duer til. Det understreger den lidt uhyggelige oplevelse. Se ud gennem vinduerne og fornem havet dybt nede.
Især et besøg på Hammershus tidlig morgen eller ved solnedgang er en oplevelse. Går man rundt mellem ruinerne uden at møde skoleklasser og hundreder af turister bliver oplevelsen mere intens.
Hammershus blev fredet i 1822. Heldigvis, for det var i sidste øjeblik. Borgen havde da været nedlagt i 79 år og fungerede som et stenbrud, hvor tegl og sten kunne fjernes og genbruges andre steder.
Arkæologiske undersøgelser viste i 2014, at borgen formentligt er opført i slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet for Jens Grand, der var ærkebiskop i Lund.
Christian 2. fik magten over såvel Bornholm som borgen i 1522. Kongens lensmand flyttede ind i en nyrenoveret borg, der en kort overgang blev snuppet af svenskerne, ligesom Bornholm ved freden i Roskilde i 1658 blev overdraget til Sverige som en del af Skåne. Det ville bornholmerne ikke være med til, så i december 1658 gjorde de oprør mod svensken, dræbte guvernør Printzensköld og tilbød efterfølgende øen tilbage til den danske konge.
På samme tid udspilledes borgens rolle som forsvarsborg, men funktionen som fængsel bibeholdtes. Landsforræderne Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina Ulfeldt blev sat i Manteltårnet i 1660, og deres flugt fra borgen til Allinge-Sandvig er kendt af alle. De blev alle tre efterfølgende fanget, og derefter sat i et mørkt slotskapel.
Den sidste lensmand flyttede fra den forblæste borg på klippeknuden, og i 1743 blev Hammershus nedlagt som sæde for kommandanten på Bornholm.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra rute 159, Rønne-Allinge, er skiltet. Flere markerede vandreruter i Slotslyngen.
Fra Vang går en smuk tur gennem Slotslyngen til Hammershus. Turen op gennem Slotslyngen og tilbage er på 5-6 km. Man kan vælge en anden tur hjem. Denne tur har den fordel at her er ikke nær så mange turister som omkring Hammershus.
Udstilling, cafeteria og kiosk på Slotsgården ved Hammershus. Stenbrudsmuseum ved Moselykken Granitbrud.
Vejbeskrivelse
<p> Det er muligt at komme tæt på Hammershus med bilen eller cyklen. Der er skiltet overalt til p-pladsen (N 55º 16' 25.82" E 14º 45' 38.54").</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680695f80daa11a8&ll=55.270926,14.757986&spn=0.008557,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047680695f80daa11a8&ll=55.270926,14.757986&spn=0.008557,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Hammershus og Slotslyngen </a> på et større kort </small></p><p> Lige overfor P-pladsen for busser går en skovvej mod øst. Den fører til Moseløkke Granitbrud (N 55º 16' 25.90" E 14º 46' 33.43").</p>
Fredningen og dens pleje
Hammersholm, 1907 / 1929
Blanch’ Hotel, 1977
Møllers pensionat, 1907
Hotel Hammershus, 1907
Små parceller, 1907
Slotslyngen, klippekyst, overdrev, hede og skov, 159 ha, administrativt fredet 1909
Flere villaer og grunde i det smukke område ved Hammerknuden og Slotslyngen blev omkring år 1900 solgt til tyskere, og det var en del af baggrunden for, at ”Foreningen Bornholm” så dagens lys i 1906. I foreningens formål kan man læse, hvad den vil: ”…ikke blot at styrke, vække og udbrede sansen for de naturskjønne steder på Bornholm, men også at søge sådanne steder fredlyst, bevarede og gjort almen tilgængelige for befolkningen, samt at forebygge, at de kommer i udlændinges eje”. Det lykkedes foreningen, blandt andet gennem indsamlede midler, at forhindre et tysk selskab at anlægge en hel by af villaer i nærheden af Hammershus. Man var nervøs for, at et “Neu Berlin” ville opstå.
Flere hoteller og landejendomme, der grænser op til Hammerhus blev servitutbelagt (fredet), således at der ingensinde måtte ske stenbrydning, udstykning eller komme i udlændinges besiddelse. Det gælder den 200 ha store ejendom Hammersholm, det tidligere Møllers pensionat og Blanch’ Hotels ejendom. Endvidere opkøbte Foreningen Bornholm et område, der allerede var solgt til en tysker og belagde den med en servitut om at den ikke måtte sælges til udlændinge.
Staten købte Slotslyngen i 1909 og lagde området ind under skovdistriktet.
Fredningen af den østlige del af Finnedalen blev gennemført fordi ejeren af denne smukke dal havde bortlejet retten til stenbrudsdrift i en del af området. Det fik Naturfredningsforeningen på banen, og dalen blev fredet og såvel ejer som den ”forsmåede” stenbrugsentreprenør fik udbetalt erstatninger. Se særskilt beskrivelse af Finnedalen.
Som et af de første steder herhjemme begyndte staten for 34 år siden at benytte får som naturplejere for at holde den sydlige del af Slotslyngen åben. Den nordlige del får lov at ligge som urørt skov.
Størstedelen af Slotslyngen er ejet af Skov- og Naturstyrelsen og forvaltes af Bornholms Statsskovdistrikt, og herfra udfører man en lang række plejetiltag for flere forskellige natur- og turismerelaterede interesser i området.
Der foretages eksempelvis rydninger af hedearealerne og bekæmpelse af gyvel i Slotslyngen, tyndinger og rydninger i skovene ved Hammersholm, afgræsning med får på Hammerknuden, Hammershus og i Slotslyngen og afgræsning med kødkvæg på Hammersholm.
Bornholms Regionskommune har foretaget naturpleje med afgræsning og nedskæring af træer på den fredede ejendom, Langebjerg.
Link til fredningskendelse
Hammershus , 1907-1909
Hammersholm , 1929
Del af Hammersholm , 1908
Blanch’s hotel , 1918, 1977
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser:
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000
Læs også:
Naturstyrelsens vandretursfolder: Hammerknuden og Hammershus
Naturstyrelsens guide om Hammerhus
Hammershus i tekst og tegninger (1991)
Miljøministeriet: Natura2000-området: Hammeren og Slotslyngen