Hammershus og Slotslyngen

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Kulturhistorie

Slotslyngen har levet en omtumlet tilværelse. Den har hørt under Hammershus, men blev i 1744 solgt – som så meget andet krongods. I 1909 blev den købt af staten.

Det altdominerende besøgsmål i dette smukke, fredede naturområde er selvfølgelig Hammershus slotsruiner.

Jo nærmere man kommer den gamle borg, jo mere imponerende bliver skuet. Ikke andre steder i Nordeuropa ligger så flotte og markante borgruiner. Hammer betyder klippe, og her ligger »klippens hus« på toppen af den 75 meter høje knude. Den har været næsten uindtagelig, som den ligger dér med sin voldgrav. Turen til ruinerne fører over landets ældste, bevarede bro med et lille hus til vagterne og videre gennem fæstningsporte til den store borggård. I sydvesthjørnet ligger den indre borg med den lille, trange borggård og det imponerende, høje Manteltårn – her holder alliker og duer til. Det understreger den lidt uhyggelige oplevelse. Se ud gennem vinduerne og fornem havet dybt nede.

Især et besøg på Hammershus tidlig morgen eller ved solnedgang er en oplevelse. Går man rundt mellem ruinerne uden at møde skoleklasser og hundreder af turister bliver oplevelsen mere intens.

Hammershus blev fredet i 1822. Heldigvis, for det var i sidste øjeblik. Borgen havde da været nedlagt i 79 år og fungerede som et stenbrud, hvor tegl og sten kunne fjernes og genbruges andre steder.

Arkæologiske undersøgelser viste i 2014, at borgen formentligt er opført i slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1300-tallet for Jens Grand, der var ærkebiskop i Lund.

Christian 2. fik magten over såvel Bornholm som borgen i 1522. Kongens lensmand flyttede ind i en nyrenoveret borg, der en kort overgang blev snuppet af svenskerne, ligesom Bornholm ved freden i Roskilde i 1658 blev overdraget til Sverige som en del af Skåne. Det ville bornholmerne ikke være med til, så i december 1658 gjorde de oprør mod svensken, dræbte guvernør Printzensköld og tilbød efterfølgende øen tilbage til den danske konge.

På samme tid udspilledes borgens rolle som forsvarsborg, men funktionen som fængsel bibeholdtes. Landsforræderne Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina Ulfeldt blev sat i Manteltårnet i 1660, og deres flugt fra borgen til Allinge-Sandvig er kendt af alle. De blev alle tre efterfølgende fanget, og derefter sat i et mørkt slotskapel.

Den sidste lensmand flyttede fra den forblæste borg på klippeknuden, og i 1743 blev Hammershus nedlagt som sæde for kommandanten på Bornholm.

Ture og seværdigheder

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Hammersholm, 1907 / 1929

Blanch’ Hotel, 1977

Møllers pensionat, 1907

Hotel Hammershus, 1907

Små parceller, 1907

Slotslyngen, klippekyst, overdrev, hede og skov, 159 ha, administrativt fredet 1909

Flere villaer og grunde i det smukke område ved Hammerknuden og Slotslyngen blev omkring år 1900 solgt til tyskere, og det var en del af baggrunden for, at ”Foreningen Bornholm” så dagens lys i 1906. I foreningens formål kan man læse, hvad den vil: ”…ikke blot at styrke, vække og udbrede sansen for de naturskjønne steder på Bornholm, men også at søge sådanne steder fredlyst, bevarede og gjort almen tilgængelige for befolkningen, samt at forebygge, at de kommer i udlændinges eje”. Det lykkedes foreningen, blandt andet gennem indsamlede midler, at forhindre et tysk selskab at anlægge en hel by af villaer i nærheden af Hammershus. Man var nervøs for, at et “Neu Berlin” ville opstå.

Flere hoteller og landejendomme, der grænser op til Hammerhus blev servitutbelagt (fredet), således at der ingensinde måtte ske stenbrydning, udstykning eller komme i udlændinges besiddelse. Det gælder den 200 ha store ejendom Hammersholm, det tidligere Møllers pensionat og Blanch’ Hotels ejendom. Endvidere opkøbte Foreningen Bornholm et område, der allerede var solgt til en tysker og belagde den med en servitut om at den ikke måtte sælges til udlændinge.

Staten købte Slotslyngen i 1909 og lagde området ind under skovdistriktet.

Fredningen af den østlige del af Finnedalen blev gennemført fordi ejeren af denne smukke dal havde bortlejet retten til stenbrudsdrift i en del af området. Det fik Naturfredningsforeningen på banen, og dalen blev fredet og såvel ejer som den ”forsmåede” stenbrugsentreprenør fik udbetalt erstatninger. Se særskilt beskrivelse af Finnedalen.

Som et af de første steder herhjemme begyndte staten for 34 år siden at benytte får som naturplejere for at holde den sydlige del af Slotslyngen åben. Den nordlige del får lov at ligge som urørt skov.

Størstedelen af Slotslyngen er ejet af Skov- og Naturstyrelsen og forvaltes af Bornholms Statsskovdistrikt, og herfra udfører man en lang række plejetiltag for flere forskellige natur- og turismerelaterede interesser i området.

Der foretages eksempelvis rydninger af hedearealerne og bekæmpelse af gyvel i Slotslyngen, tyndinger og rydninger i skovene ved Hammersholm, afgræsning med får på Hammerknuden, Hammershus og i Slotslyngen og afgræsning med kødkvæg på Hammersholm.

Bornholms Regionskommune har foretaget naturpleje med afgræsning og nedskæring af træer på den fredede ejendom, Langebjerg.

Link til fredningskendelse

Hammershus , 1907-1909

Hammersholm , 1929

Del af Hammersholm , 1908

Blanch’s hotel , 1918, 1977