Hammer Bakker
Introduktion
Spændende bakkeland med plads til både naturoplevelser og friluftsliv. Området er næsten cirkulært, isoleret som en ø, adskilt fra Vendsyssels øvrige bakkeland.
Selvom det store, bakkede område er besøgt af mange ålborgensere, så er der rigelig plads til store naturoplevelser. Her er afvekslende natur med lyngklædte bakker, flotte udsigter og dybe kløfter.
Landskabet
Hammer Bakker er et stort moræneområde – næsten en bakkeø i forhold til det flade limfjordslandskab på gammel havbund. Fra syd og øst ses bakkerne som et markant skovbevokset bakkedrag.
Indtil 15-1600-tallet var bakkerne domineret af løvskov. Fældning af skoven og kreaturgræsning gjorde en ende på skoven. De næste 2-300 år var Hammer Bakker stort set uden skov. Den sandede jord gjorde det vanskeligt at dyrke jorden med et udbytte, der kunne give føden til en familie.
Tilplantningen med nåletræer, der begyndte i slutningen af 1800-tallet, har fuldstændig ændret bakkerne. Da man i begyndelsen af 1900-tallet gik i gang med at frede dele af Hammer Bakker, lagde man stor vægt på at bevare de mange flotte udsigter over de flade Limfjordslandskaber. Man kunne i øst se til Hals med Limfjordens munding og mod vest til klitterne ved Vesterhavet.
Allerede dengang var man godt klar over, at den tilplantning der var i fuld gang, ville fjerne udsigterne. Bakkerne er dybt furede med mange regnvandskløfter, dannet efter istiden.
De sandede bakker har ingen egentlige vandløb og kun få og små vådområder.
Plantelivet
Den sandede jordbund betyder dannelse af morjord med langsom omsætning. Dette gav i mange århundreder en plantevækst præget af tørketålende, nøjsomme plantearter, domineret af hedelyng og ene .
I dag er Hammer Bakker domineret af store områder med forskellige arter af nåletræer. Tilplantningen med nåletræer begyndte i 1890’erne og fortsatte ind til midten af 1950’erne. Mens bakkerne omkring år 1900 og i mange år efter blev opkøbt af ganske få personer, der forestod tilplantning, så er Bakkerne i dag delt op i mange ejendomme, der stort set alle har genplantet med nåletræer, når man har fældet.
I vore dage findes der stadig et antal småarealer med lyng og overdrevsvegetation. Men mange steder er der en kraftig tilgroning i gang, selvom der nogle steder er gjort en indsats for at fjerne nåletræer, så er det vanskeligt at genskabe tidligere tiders åbne landskaber. Den næringsfattige morbund giver en del steder fine bevoksninger af tyttebær og blåbær . I forsommeren lyser blomstrende gyvel op med sin gule farve. Naturtypen” sure overdrev” er en prioriteret naturtype, og er i området kendetegnet ved relativt gode forekomster af karakteristiske arter for netop denne naturtype, så som lyng-star, guldblomme , fåre-svingel , tormentil og hunde-viol .
Spredt i bakkerne står der enkelttræer og små bevoksninger af løvtræer (mest bøg ), der ofte er flerstammede, såkaldte røller (stævningsskov). I Nordjylland skyder de oprindelige bøgetræer nye skud fra stubben, når man har fældet et træ. Røllerne er spor efter de småkårsfolk, der indtil slutningen af 1800-tallet fældede til eget forbrug.
En del af grundlaget for at udpege den østlige del af Hammer Bakker til at være Natura 2000-område er ud over hede- og overdrevsvegetationen de to brunvandede søer ”Pebermosen” og ”Brødlandmose”. Begge søer har en såkaldt hængesæk bestående af Sphagnum-mosser . Begge disse lokaliteter rummer i og omkring søerne en lang række karakteristiske plantearter, der er meget fåtallige i det opdyrkede landskab. Både rundbladet soldug , vibefedt og blærerod findes ved disse sure, næringsfattige søer.
Dyrelivet
Her som andre steder, hvor de lysåbne arealer er omdannet til skov, er mange af de karakteristiske dyrearter, som er knyttet til heder og overdrev forsvundet. Dette gælder for en række insektarter, der tidligere blev fundet i Hammer Bakker. Sammen med ændringen i plantevæksten har dyrelivet også ændret sig. De mange mindre arealer med skov ejes som regel af personer med jagt-interesse. Derfor kan der komme konflikter, når stier og veje i et område lukkes på grund af jagt på en solrig dag i oktober.
Det skal også nævnes, at forekomst af stor vandsalamander er en del af grundlaget for at gøre en stor del af Hammer Bakker til Natura 2000-område med særlig beskyttelse af planter, dyr og deres levesteder.
Kulturhistorie
På grund af den næringsfattige jord var bakkerne tidligere kun tyndt beboet. Heller ikke i dag er der ret mange huse eller gårde.
I århundreder gik vejen nordpå fra Aalborg gennem bakkerne. Den gamle kongevej fra Aalborg delte sig i en gren mod Hjørring, som krydsede bakkerne fra Tingstedet mod Hammer Kirke, og en gren mod øst til Sæby. Kongevejene var oprindelig anlagt for at sikre kongen – og kongens hær – fri færdsel i riget. I 1800-tallet afløstes de af mere moderne landeveje.
Der er mange beretninger om både røvere og vanskelige køreveje for hestevogne i den sandede jord. Både opkørsel og nedkørsel fra bakkerne gik igennem kløfterne, der flere steder blev til hulveje. Ofte var sporet kørt så meget op, at kuskene kørte ud i et nyt spor. De vanskelige køreforhold med flere parallelle spor i hulvejene kan stadig ses f.eks. ved Pankløften.
Kører man ca. 800 meter fra Vodskov Kirke ad Tingvej mod vest, åbner skoven sig på højre hånd. Her på den højtliggende åbne mark lå indtil 1688 tingstedet for Kjær Herred. Her mødtes herredsmændene og herredsfogeden ugentligt for under åben himmel at afgøre sager af offentlig interesse, især retssager. Når der var straffesager på tinget, var herredstinget et tilløbsstykke. Her på den åbne mark svang bøddelen fra Aalborg øksen over den dømte eller førte heksen til bålet.
De spredte, gamle beboelser i bakkerne kan ikke umiddelbart spores via fundamenter eller ruiner. Derimod kan beboelserne spores via de planter, som fandtes omkring husene. Flere steder kan man inden for få meter finde f.eks. et gammelt æbletræ, syren, stikkelsbær, eller ribs eller rester af en brønd i kampesten. Flere steder i bakkerne er der gamle skovdiger, som dannede grænse mellem arealerne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er offentligt ejede områder med adgang ad afmærkede stier. I private skove sker offentlig adgang ad stier og veje.
Bemærk, at dele af ruten delvis er beliggende på private arealer. Her må færdsel til fods og svampeplukning kun finde sted fra kl. 6.00 til solnedgang og kun langs stier og veje på selve ruten. Hvor ruten går gennem offentlige arealer er færdsel derimod tilladt døgnet rundt.
Hammer Bakker er et meget benyttet bynært naturområde for Aalborgs indbyggere. Især i weekenderne er der et meget stort besøg. Besøget er størst i sommerhalvåret, men med skiføre er der mange skiløbere på løjperne.
Vælger man at besøge Hammer Bakker ad grusvejen “Gennem Bakkerne” fra Vodskov Kirke eller Grindsted, passerer man flere P-pladser med informationstavler, hvorfra der udgår afmærkede stier. Hammer Kirkevej fører mod vest gennem et storbakket landskab til den ensomt beliggende Hammer Kirke.
Kortet over den centrale del af Hammer Bakker viser tre afmærkede stier af forskellig længde og oplevelsestemaer:
Sti 1 (blå): Begynder ved Tingvej og følger den gamle kongevej, drejer ind mod det centrale hedeområde ved Brødland Høj og slutter ved Pebermosen.
Sti 2 (rød): Rundtur omkring det centrale hedeområde, Brødland Mose og Pebermosen.
Sti 3 (grøn): Rundtur i Rytterplantagen.
Cykelrute 3 (Hærvejsruten) går på en strækning ind gennem nogle spændende områder af bakkerne.
Vejbeskrivelse
<p> Man kører først gennem forstaden Vodskov. Kør ad Vodskovvej (rute 180) og drej ind på Vodskov Kirkevej, der gennem et villakvarter fører lige frem til vejen ”Gennem Bakkerne.” Herfra er der et godt udgangspunkt for en tur ind i Hammer Bakker.</p><p> GPS-koordinater:N 57° 6.761', E 10° 1.616'</p><p> Også den ensomt beliggende Hammer Kirke er et besøg værd.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busserne nr. 1 og 73 kører til Hammer Bakker fra Aalborg.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dd15c9a23acec980&ll=57.122683,10.019875&spn=0.008154,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dd15c9a23acec980&ll=57.122683,10.019875&spn=0.008154,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hammer Bakker </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Hele det store område, Hammer Bakker, er kun delvist fredet.
I den østlige del ligger et bakkeområde (80 ha) ejet af Botanisk Forening, fredet i 1921 og 1961.
Umiddelbart øst for vejen ”Gennem Bakkerne” ligger selve Hammer Bakker-fredningen, fredet 1895 og 1961.
Det 3. område ligger mod vest, kaldet Vestbjerg Bakker. Dette område er fredet i 1959 og 1965. Vestbjerg Bakker ejes af Hededanmark/Hedeselskabet.
De fredede områder dækker ca. 400 ha. Hele arealet af Hammer Bakker, privat og offentlig eje, udgør hen ved 1800 ha.
Bestemmelserne for de fredede områder sigter mod at friholde arealerne mod bebyggelse og bevare plantevæksten.
I bakkernes sydlige udkant ligger en del rødstensbygninger. Bygningerne er opført i 1950’erne, da man mente, det var bedst at gemme de handikappede mennesker lidt af vejen. Aalborg Kommune, der har overtaget arealerne, har i 2010 fået tilladelse til at bygge beskyttede boliger til afvigende klienter i de fredede arealer. Kendelsen fra Naturklagenævnet i 2010 har også åbnet for helt andre arealanvendelser i Hammer Bakker-fredningen. Danmarks Naturfredningsforening rejste derfor en ny fredningssag i 2010. Denne fredningssag blev afsluttet i 2015 og har til formål at:
- beskytte og forbedre de landskabelige og biologiske værdier,
- at beskytte og udvide områdets mosaikstruktur mellem skov og lysåben natur samt diffuse overgange mellem disse med en høj andel af lysåbne naturtyper,
- at beskytte og formidle områdets naturhistoriske og kulturhistoriske værdier,
- at udvikle områdets rekreative værdier,
- at sikre og for-bedre offentlighedens adgang,
- at medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet
Link til fredningskendelser
Hammer Bakker Syd , 1959
Hammer Bakker , 1961
Hammer Bakker , 1961
Hammer Bakker , 1961
Vestbjerg Bakker , 1959
Vestbjerg Bakker , 1965
Hammer Bakker , 2015
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
Tlf. 99313131
Læs også
Botanisk Forening er en del af Hammer Bakker, se webside
Miljøministeriet Natura 2000-område: Hammer Bakkers østlige del
