Hagenør Slotsbanke
Introduktion
Hagenør Slot har haft stor betydning i Danmarks historie. Det var herfra at Kong Christian d. II i 1523 sejlede mellem Jylland og Fyn i forsøget på at holde sammen på Danmark. Oprørske jyske adelsmænd og biskopper ønskede hertug Frederik til konge i stedet for Kong Christian. To måneder senere driver de den borger- og bondevenlige Christian II i landflygtighed og kroner hertugen som den første kong Frederik af Danmark.
Men udover at være et kulturhistorisk vigtigt punkt, er Hagenør også et skønt sted for geologiinteresserede. Langs de stejle skrænter ses karakteristiske lag fra Kolding Fjord Formationen, der her som et af de få steder kan ses direkte.
Hagenør Slotsbanke er markant i landskabet ved Lillebælt.
Foto: Ole Klottrup
Landskabet
Hagenør er en spændende kuperet kyststrækning ved Lillebælts snævre nordlige del. Her er højtliggende skovarealer med skrænter, strandenge, krat, rørsumpe og dyrkede arealer.
Hagenørs klint blev skabt i miocæn for 18 mio. år siden. Profilet består af tre lag. Nederst er der to én meter tykke sorte og brune siltede lag, der er adskilt af et sandlag på 80 cm. Dette sandlag er ikke jævnt lagdelt, men gennemrodet af dyr, der har levet på havbunden. Man kan se “bølgespor” i lagene, hvilket tyder på, at der har været modsatrettede strømninger – altså tidevand. Aflejringerne er såkaldt lagunelag, dvs. de er aflejret i et brakvandområde bag en barriereø.
Hagenørgård ved siden af slotsbanken og med sti langs vandet til det fredede område. Foto: Ole Klottrup
Kulturhistorie
På den åbne strandeng ligger Hagenør Slotsbanke eller “Hønborg”. Det er et voldsted fra den tidlige middelalder og kendt som det sted, hvor Kong Christian den II lod sig færge til og fra Middelfart den nat i 1523, hvor han ifølge historien krydsede bæltet 20 gange, fordi, uanset hvor han gik i land, ville risikoen for det danske riges opløsning øges. Den historie kommer vi tilbage til.
Slottet nævnes allerede under Valdemar Atterdags kampe 1369. Det var en kongeborg, som kongen brugte under sine mange rejser rundt i landet. Til daglig var det lensmænd, der bestyrede borgen. I 1523 var der oprør mod den danske konge. Kalmarunionen, der bandt Danmark, Norge og Sverige sammen stod for fald efter lang tids vaklen. Vrede adelsmænd i Danmark – og Gustav Vasa i Sverige, der proklamerede sig som Sveriges konge, fik Kong Chr. II til at sejle i rutefart over 20 gange mellem Fyn og Jylland, fordi han ikke vidste, hvordan han skulle gribe sagen an – det er i hvert fald sådan historien er blevet fremlagt efter især Johannes V. Jensens roman “Kongens fald” blev folkeeje og læst af enhver student i Danmark.
Senere forskning har vist at kongen måske ikke var så vægelsindet, som historien gør ham til. Han lå snarere i forhandlinger for at skaffe tropper og sejlede frem og tilbage tre-fire gange. Kilden til vægelsindet stammer fra en krønike skrevet af Wolfgang von Utenhof, der var kansler under Frederik d. I og altså en af Chr. II værste fjender. Han skrev:
”Kong Christian lå imidlertid inde i Middelfart og vidste ikke, hvad han skulle gøre og kunne ikke beslutte sig til, hvad han ville. I særdeleshed var han besat af en så stærk angst og i den grad faldet i fortvivlelse, at han en nat mere end 20 gange sejlede over til Hønborg og tilbage igen over sundet til Middelfart, ført frem og tilbage af skibsfolk. Til sidst tiltroede han hverken at blive på Fyn eller Jylland og fór tilbage til København”.
Slottet ødelagdes af bønderne under grevefejden og atter under kejserkrigen af Wallensteins tropper. Nu står kun borgbanken tilbage.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En gåtur fra P-pladsen ned til skrænten langs vandet og mod nord til borgbanken samt en lille tur i Børupskov er en udmærket kort rute på små 4 km. Efter borgbanken går du ned til skrænten igen og følger vandet indtil du kan komme op i skoven. Følg skellet mellem kystbevoksning og de mere åbne flader. Drej igen mod vandet og kort efter er du igen ude af skoven. Gå mod vest forbi en gård – hold afstand hertil – men fang vejen fra gården og følg den op til Børup Skovvej, hvor du drejer til venstre mod P-plads.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Fredericia ad Snoghøj Landevej til Snoghøj. Derefter til højre af Kolding Landevej, rute 161, mod Taulov. Drej inden da til venstre ad Børup Skovvej og videre ad Hagenørvej til P-plads. Undlad at køre helt ned til strandkanten.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004766e4681818d05460&ll=55.52076,9.657154&spn=0.008503,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004766e4681818d05460&ll=55.52076,9.657154&spn=0.008503,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hagenør Slotsbanke </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Hagenør Slotsbanke blev fredet ved Overfredningsnævnets afgørelse af 17. december 1985 og ved et tillæg i 2002. I alt ca. 34 ha.
Fredningen sikrer kyststrækningen på en ca. 0,2 km bred og 1½ km lang kuperet strækning. Centralt i området på en åben strandeng ligger resterne af Hagenør Slotsbanke – en kongelig vagtborg fra det 14. århundrede.
Endvidere er området blevet gjort mere publikumsvenligt gennem anlæggelse af stier og P-plads. Begge dele har været en større sag, for der har ikke været enighed blandt lodsejere, amt og kommune om, hvor en sti skulle forløbe og P-plads placeres. P-pladsen faldt først på plads ved tillægskendelsen i 2002.
Link til fredningskendelse
Hagenør Slotsbanke , 2002
Hagenør Slotsbanke (den gamle fredning)
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Tlf: 72107000
Læs også
Om landskabsparker (Hagenør indgår i parken for Lillebælt)