Introduktion
Haderup Å er den største af de vandløb, der løber ud i Karup Å. Karup Å og Haderup Å smelter sammen ca. to km nord for byen Haderup, omkring 23 km øst for Holstebro. Herefter fortsætter Karup Å mod nord, og er – i modsætning til mange af de andre vestjyske vandløb – der eneste, der løber ud i Limfjorden.

Haderup Å. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Fredningen langs Haderup Å ligger midt i Karup Hedeslette. Den er stor og flad. Nogle steder bl.a. ved Haderup Å ligger sammenblæste klitlandskaber, der i dag er tilgroede.
Kulturhistorie
Det er tale om fredning af et af de mange jyske egekrat. Egekrat er gamle selvsåede egebevoksninger prægede af græsning, stævning, frost og vindslid. De kan være ældgamle med rod i urskoven eller yngre tilgroningskrat på tidligere hede eller overdrev. De fleste egekrat findes på mager jord i Jylland, men også på Øerne findes rester af egekrat.
Egekrat rummer store naturværdier i kraft af lang skovkontinuitet og ofte også i kraft af deres tidligere udnyttelse til græsning og stævning, som mange steder har opretholdt en lysåben struktur. I dag er alle egekrat beskyttede af skovloven, men kan dog stadig trues af selvsået nåletræ fra omliggende plantager.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Der er mulighed for at følge åen på en mere end to km lang strækning. Ved Haderup er der fri fiskerirettigheder og adgang til åens bred for handicappede.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 22' 58.20", Y: 008º 59' 56.81"

Rute 34 fra Haderup mod syd. Efter ca. 750 meter ligger på den østlige side af vejen en P-plads. Herfra kan man gå ned til Haderup Å mod nord langs åen til Haderup eller mod syd til Gindeskov Krat.

I Haderup kan man køre af Åbakkevej og efter ca. 500 meter er det skiltet til Haderup Å. Her kan man vælge at følge hele stien mod syd til Gindeskov Krat.

Få km sydvest for Haderup ligger Nordre Feldborg Plantage. Her er flere vandrestier i den store, statsejede plantage.

Vis  Haderup Å  på et større kort
Fredningen og dens pleje
Haderup Å, 65 ha, fredet 1982
Haderup Å er fredet på en cirka 2,5 kilometer lang strækning syd for byen Haderup. Fredningen skal sikre de landskabelige værdier på begge sider af åen. Det skal bl.a. ske ved at man griber ind overfor de mange læhegn, der er plantet helt ned til åen. Det lukker udsynet til ådalen.
Ved en fredning var det meningen at forbedre folks muligheder for at færdes i den skønne ådal. Et væsentligt skridt hertil var etablering af en sti fra Haderup By, gennem fredningen af Haderup Å og stien skulle afsluttes i det syd for beliggende egekrat, Gindeskov Krat, der også er fredet (se særskilt omtale af fredningen Gindeskov Krat).
Lodsejerne var imod fredningen. De mente, at området allerede var godt nok beskyttet gennem naturfredningslovens regler og paragraffer. Naturfredningsforeningen derimod så gerne et større areal fredet, mens Fredningsnævnet ønskede området fredet, men dog ikke udvidet.
Fredningen forbyder fremtidigt regulering og ensretning af Haderup Å. Hedebakker i nærheden inddrages i fredningen, og de skal bevares og fortsat være lyngklædte. De må ikke opdyrkes, tilplantes eller bebygges.
Ved evt. naturpleje af det fredede område skal ejerne først informeres, så de eventuelt selv kan stå for naturplejen.
I fredningen indgår også et egekrat, der skal bevares. Det må ikke sås andre træer eller planter. Fredningen blev gennemført og siden er der blevet genskabt flere af Haderup Å’s slyngninger.
Link til fredningskendelse
Haderup Å , 1982