Introduktion
Små naturperler uden offentlig adgang har også betydning for landskabsoplevelsen. Selvom der ikke er offentlig adgang til skovskrænten ved Ganges Bro, er der mange mennesker, som har glæde af synet af den. De mange kanofarere, der sejler på Susåen, glider tæt forbi skrænten og kan nyde synet af de gamle egetræer.
Landskabet
Susåen omgives enkelte steder af stejle skrænter. En af disse er den fredede skovskrænt ved Ganges Bro. Her står en række gamle egetræer, hvoraf flere er kraftigt bevoksede med vedbend. I underskoven trives et tæt hasselkrat.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 15' 54.91", Y: 11º 44' 48.95"
<p> Skovskrænten ved Ganges Bro ligger i den sydligste del af Ganges Bro på vejen mellem Næstved og Sorø lige overfor vejen mod Rislev. Der er ikke offentlig adgang til området, men nogle af egene kan ved vintertid ses fra landevejen.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.26484&longitude=11.74507&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Skovskrænten ved Ganges Bro blev fredet i 1948 efter ejerens ønske. Fredningen bestemte, at egetræerne på skrænten ikke må fældes eller beskæres. Endvidere skal udgåede træer, eller træer som har måttet fældes på grund af sygdom, erstattes af nye egetræer. Samtidig blev det også begrænset, hvad der måtte bygges på skrænten.
Link til fredningskendelse
Suseåens Skrænter , 1948
Rislev Suså, skovskrænter, 1947
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Tlf: 55885588