Gammel Køgegaard
Introduktion
Lige udenfor Køge, vest for Ringvejen, starter et lille eventyr-rige med græssede enge, skove, romantisk herregårdspark med mange rhododendron og spændende træer, et vidt forgrenet net af hemmelighedsfulde små veje, slyngede åløb og vandhuller, et fint herregårdsmiljø, nedlagt jernbane, gravmonument for Grundtvig, alleer, isfuglekasser og mange andre oplevelser. Det meste frit tilgængeligt, og meget besøgt; den 22 km lange Køge Å-sti går gennem fredningen, og i parken findes en 1,9 km lang natursti til kørestole med specialdesignet rasteplads ved bålplads.
Gl. Køgegaard ligger i dejlig park og nær åsen.
Foto: Bjørn Petersen
Landskabet
Gammel Køgegaard-fredningen falder naturligt i 5 dele omkring åsen: 1) Den skovklædte ås; 2) Selve gården med parken og de nærmeste driftsarealer; 3) Køge Å ådal langs åsens sydside; 4) Vasebækgårds jorder syd for Ringstedvej; og 5) skov og marker nord for Åsen.
Åsen er den aller østligste del af en næsten 20 km lang istidsdannelse: Bundfaldet af sten, grus og sand efter en vestgående elv i isen. Dele er gravet væk og andre dele er lidt diffuse, men bl.a. lige vest for Køge står åsen flot med stejle 15-20 m høje sider og varieret skov. Langs sydsiden løber Køge Å gennem dalen med forskellige små grøfter og enge og moser. Nord for ligger flere små vandhuller og moser under træerne og i skovbrynet, skjult for landevejen bag lave bakkedrag.
Syd for Ringstedvej ligger Vasebækgård med dyrkede marker, den ret fredelige lille Vasebækvej og noget gammel skov og levende hegn. Meget tæt op til boliger og institutioner, og med mulighed for at færdes ad stier.
Selve Gammel Køgegård ligger tæt på den stærkt slyngede å, omgivet af en flot gammel park; dels med en spændende samling eksotiske træer og buske (og mange rhododendron) i den frodige ådalsjord; dels et åbent monumentalt parklandskab med gamle bygninger, store plæner, alleer osv. i flot repræsentativ form, og gode adgangsforhold.
Både parken og Vasegårdsmarkerne grænser direkte op til veje og huse i Køge by. Mod vest er det mere landligt.
Køge Å breder sig ud i større vådområder i ådalen.
Foto: Bjørn Petersen
Plantelivet
Skov og park har en rig østdansk skovbundsflora. Bl.a. mange smukt blå krybende læbeløs ; hvide , gule og blå anemoner , skovmærke , og så videre.
Skoven er varieret med interessante indslag, som f.eks. rester af gammelt, ikke længere aktivt arboret inde i skoven med store eksotiske nåletræer og levende rester af en sydbøg-bevoksning, fra dengang man eksperimenterede med dét. Og store skov-fyr , popler , bøge , ege – og hemmelighedsfulde birkemoser og ellemoser. Der er meget at opdage og opleve på lidt plads.
På åsens sydvendte skrænt vokser en række gamle krogede egetræer, de såkaldte Flådeege. De blev plantet omkring 1810 for at skaffe egetømmer til genopbygning af den danske flåde, som englænderne tog i 1807. De gamle ege stammer fra denne plantning.
I det tidlige forår bugner parken med påfaldende store tæpper af dorthealiljer – og lidt senere narcisser . Parken har mange interessante, og smukt ornamentale eksotiske træer og buske.
På engen ved Ølbyvej findes en pæn bestand af vild tulipan . Ligeledes ved Vasebækgård. Hvordan og hvornår de er kommet, vides ikke, men et smukt og levende fortidsminde er det.
Langs åen er både moser med højstaudesamfund og spredte pilekrat, og smukt græssede enge.
Kæmpe-bjørneklo er under rigtig god kontrol i selve det fredede område efter lang og omhyggelig indsats ved bl.a. Roskilde Amt og Køge Kommune, men desværre er den invasive problemart kæmpe-balsamin under spredning langs åen.
Krybende læbeløs er almindelig i løvskov.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Springfrøen er kendt fra Køgeegnen, og der er gravet vandhuller specielt til ære for den. Ellers er det mest længere sydpå, den lever. Danmarks Naturfredningsforening plejer hvert forår at holde en offentlig cykeltur med besøg ved springfrø-vandhuller.
Fuglelivet er rigt. Både nattergale og andre fugle. Gamle træer giver hul-rugere gode muligheder. Både vandstær og isfugl kan opleves i området. Og flokke af gæs og andre svømmefugle stortrives i de fugtige enge og marker. Blandt andet takket være de vinteroversvømmelser og fladvandede søer, godset har (gen)etableret.
Undslupne mink fra minkfarme har lært at overleve og formere sig i naturen og går meget hårdt til ynglende fugle langs åen, så der flere år næsten ingen unger er kommet på vingerne. I et Grønt partnerskab med Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Sportsfiskerforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Køge Landbocentrum og Køge Kommune, har DN i nogle år bekæmpet minkene med fælder.
Køge Å er en af Sjællands længste åer. Åen har en god havørred -bestand. Og en specialitet: Pigsmerlingen, som er sjælden, og som EU pålægger os et særligt ansvar for at passe på (habitatdirektivet). Vandløbet præges om sommeren på overfladen af en sjælden damtæge art (skøjteløber).
Som mange andre steder, er egnens rådyrbestand meget stor.
Langs det nordlige skovbryn findes en del små moser og vandhuller – skjult for vejen af bakkedrag, og derfor med et rigt dyreliv af bl.a., harer , gæs og rådyr .
Springfrøen opholder sig ofte langt fra sit vandhullet og kan vandre langt. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Navnet Gammel Køgegård kommer af, at det ældste middelalderlige Køge faktisk lå omkring en kirke cirka 200 m nord for gården. Der findes endnu rester i jorden; bl.a. af brolægning.
Hovedgården går tilbage til middelalderen. De nuværende bygninger har forskellige aldre, men spiller smukt sammen. Hovedbygningen er fra 1791. Parken er grundlæggende ældre, men meget flot – og pietetsfuldt – renoveret i 1967 af Else Collet og den berømte og geniale landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Den østligste del af parken er kun åben ons., lør. og søndag kl. 14-18.
Siden 1760 har Gammel Køgegård tilhørt Carlsen-Lange-familien, og siden 1912 Legatstiftelsen, som har sin helt sin egen historie. Bl.a. er det den, der har skabt og fredet Trylleskoven i Solrød Kommune, ligesom den gennem fredning af godset har sørget for at Køge har bevaret et så fantastisk naturvenligt kulturmiljø så tæt på centrum.
I den åbne del af parken ligger Grundtvig bisat i det monumentale gravmæle, Claras kirkegård (opkaldt efter en tidligere frue på gården).
Der er også andre kulturspor at finde rundt omkring i park og skov – bl.a. traceet efter den nedlagte Ringstedbane, og forskellige former for dyrkningsspor, ligesom de græssede enge jo i sig selv er levende landskabshistorie.
I de lidt ”fjernere” vestlige og nordlige dele ligger bl.a. spejderhytte, nedlagt militæranlæg og skydebane. Og en lille rest af en gyvelbevoksning på skrænten af en bakke med 2 gamle mindestøtter for tidligere ejere. Og et suttetræ, der for en gangs skyld ikke er helt inde i parken nær en institution, men inde i, hvad der ligner dyb skov.
Et særlig værdifuldt kulturhistorisk træk fra nyere tid er den naturgenopretning, der foregår. Ikke alene drives skovbrug m.m. efter naturvenlige idealer, men der er også blevet genetableret ådalsnatur (flere småsøer og den store fuglesø mellem parken og Ringstedvej), og godset deltager i pleje af ørredbestanden, og eksperimenterer med opsætning af isfuglekasser.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er mange gode ture i området; også gerne som del af længere ture.
Man kan f.eks. besøge den lukkede park i åbningstiden ons., lør. og søndag kl. 14-18.
Eller følge den varierede kørestolsegnede rundtur fra p-pladsen ved Ølbyvej.
En lidt længere tur (alt efter indskydelse) er at drysse lidt rundt på må og få, op på åsen og rundt efter svampe og overraskelser.
En meget længere tur er at følge Køge Å-stien (3 foldere) de 22 km til Borup Station, hvor man kan opleve flere fine landskaber og fredninger.
En sydligere tur gennem Vasebækgårds arealer kan eventuelt fortsætte ad småveje via Krageskov til det spændende skovkompleks med Tågerød Skov og Lellinge Frihed.
Ovenfor kan du downloade et enkelt forslag ud af mange: Fra Gl. Køgegård til vandrerhjemmet med varieret natur undervejs; (1) Engen øst for Gl. Køgegård, (2) Allé, (3) Hovedbygning og park, (4) Forvalterengen, (5) Naturgenoprettede enge, (6) Mindestøtter og (7) Vandrehjem. Se kortet.
Færdselsreglerne er dem som naturbeskyttelsesloven udstikker, men bemærk at skoven ikke er privatskov, men ejet af en stiftelse, hvorfor ”fri fladefærdsel” er tilladt på alle tider af døgnet.
Vejbeskrivelse
<p> Den mest oplagte og stationsnære adgangsvej er via alleen overfor Ølbyvej 12 i Køge, hvor der også er p-plads og orienteringstavle om Køge Å-sti. GPS: N 55° 27.674', E 12° 10.303'</p><p> Bus 210 (mellem Køge station og Roskilde station) holder lige ude på Ringvejen.</p><p> Men der er også andre muligheder for adgang; for eksempel fra Gammel Ringstedvej syd for åen, eller Salbyvej (ved nr. 21) nord for Åsen, ved spejderhytten og nær vandrerhjemmet.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?num=1&t=h&ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048901a0270ce423734&ll=55.460803,12.172186&spn=0,0&output=embed" width="425"> </iframe> <br/> <small> <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?num=1&t=h&ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048901a0270ce423734&ll=55.460803,12.172186&spn=0,0&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vis stort kort </a> </small></p>
Fredningen og dens pleje
De næsten 400 ha er i 1965 uden erstatning frivilligt fredet mod udstykning, skovrydning og andre væsentlige ændringer af forholdene. Specifikt sikres offentlighedens adgang, og en række bestemmelser regulerer f.eks. at der ikke må laves campingplads, men gerne graves grus og dyrkes landbrug m.m., og kun efter tilladelse bygges til eller om – og forskelligt andet.
Til forberedelse af fredningen blev der bilagt beskrivende tekster fra forskellige myndigheder og forskningsinstitutioner, som citeres fyldigt i fredningsnævnets kendelse fra 1964.
De uenigheder, der var under forhandlingerne, drejede sig især om byggemuligheder på nogle af de naturmæssigt mere perifere arealer. Køge Kommune, der oplevede ”arealnød”, protesterede mod tab af udbygningsmuligheder, og argumenterede kraftigt med mange slags argumenter. Også en række mindre grundejere protesterede – vist mest af hensyn til erstatningerne.
Kommunen fik faktisk, ved legatstiftelsens fleksibilitet, ændret lidt på fredningsgrænserne, så Ellemarken aller sydøstligst udgik, hvor nu bl.a. gymnasievej-boligerne ligger.
En række mindre dispensationer er gennem årene givet til f.eks. grus-p-plads, antennemast, renovering af kastanjealle, naturgas-anlæg – og som noget mere interessant: Oprensning og genetablering af vandhuller af hensyn til springfrø og genetablering af fine våde enge og etablering af sø. Også naturforbedring af Køge Å ved hjælp af strømkoncentratorer, skyggende beplantning, og vandstandsmåling. Særligt interessant er tilladelse til opstilling af isfuglekasser – som der rent faktisk er flyttet isfugle ind i!
Link til fredningskendelse
Gl. Køgegaard , 1965
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Køge Kommune
Torvet 1
4600 Køge
Tlf: 56676767
Læs også
Foldere om Køge Å-stien: folder 1, folder 2, folder 3
Miljøministeriet Natura2000-område: Køge Å
Gammel Kjøgegaards hjemmeside
DN Køges hjemmeside
Bog: Niels Peter Stilling: Gammelkjøgegaard hovedgård – adelsgård – stamhus – legatstiftelse. 2005