Frydenlund
Introduktion
Frydenlund er navnet på et lyststed, der ligger 800 meter nord for Jægersborg Hegn. Det ligger i et smukt, frydefuldt landskab vest for Vedbæk. På cykel er der fine muligheder for at finde frem til de smukke lyststeder, der i midten af sidste århundrede og frem til nu, stadig ligger i de smukke landskaber nord for København.
Landskabet
Landskabet er fredet gennem en række deklarationer. Det betyder, at landskabets karakter ikke må forandres og almenheden skal have adgang til et nu skovbevokset del af de arealer, der ligger vest for den for længst nedlagte Nærum-Vedbæk-bane.
Det fredede område matcher nogenlunde Frydenlunds arealer. Hele området er udlagt til frugtplantage. Det er et smukt sted, omgivet at frugtplantager, men også med åbne, græsklædte arealer og dyrkede marker.
Plantelivet
Frydenlund Frugtplantage avler primært æbler og pærer. Her findes mange æblesorter bl.a. Discovery, Guldborg, Sunrise, Ananas, Summerred, Gråsten og Filippa.
Kulturhistorie
Frydenlund Slot er en tidligere kongelig lystejendom i Vedbæk Sogn, opført i 1669 og udvidet i 1722-1723 med en karakteristisk ottekantet hovedbygning tegnet af J.C. Krieger. Hovedbygningen blev dog ombygget omkring år 1800 og er ikke blevet ændret væsentligt siden.
Slottet blev restaureret og overdraget af kong Frederik 5. til kronprins Christian i 1760. 1770 blev et nyt palæ af træ opført i Lille Dyrehave ved C.F. Harsdorff. Harsdorffs palæ nedbrændte dog i 1793, og samme år blev Kriegers hus, Frydenlund, restaureret ved Jørgen Henrik Rawert. En restaurering fulgte i 1840, og anlægget blev restaureret og ombygget af Carl Brummer og V.J. Mørk-Hansen i 1907-1908 og igen 1930 ved Ole Falkentorp.
Frydenlund blev skabt til Frederik 4.`s anden dronning, den unge frøken Reventlow fra Clausholm, og var parrets ”skjulested og fryd”. Som erotisk skjulested oplevede Frydenlund dog først sin virkelige storhedstid i 1770-1771, da Caroline Mathilde, den sindssyge Christian 7.´s dronning, og regeringslederen Struensee benyttede Frydenlund som deres foretrukne elskovsrede.
Frydenlund forblev i kongehusets eje under skiftende regenter indtil 1793. Herefter har stedet været i privat eje.
Den nuværende ejer, Haldor Topsøe, købte slottet i 1960. Udover Haldor Topsøe har Victor Borge været blandt de kendte ejere.
Frydenlund har cirka 36 ha jord tilknyttet. I sin storhedstid hørte der mere end dobbelt så meget jord til, og stedet blev drevet med både landbrug, frugtavl og fiskeri. Det sidste i form af et dambrug.
Den nuværende frugtplantage blev grundlagt omkring 1930, og der er stadig en del æbletræer bevaret fra den tid.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Det er muligt at gå en længere vandretur i området. Man kan følge en asfaltbelagt sti, der fører langs den nedlagte jernbane mellem Nærum og Vedbæk (Grisestien), der passerer Frydenlund.
Turen er på et par kilometer og nord for Jægersborg Hegn går den i kanten med udsigter mod øst over et landbrugslandskab, i den såkaldte Aggershvilefredning.
Stien slår et knæk mod nord, og man kommer derefter til Frydenlundsvej, efter at have passeret nogle tennisbaner. Fortsæt mod nord og kig nærmere på lyststedet Frydenlund. Følg stien der løber på højre side nær S-banen. Man kan gå rundt i Trørød Skov eller når man kommer til Gøngehusvej gå mod øst ned til Vedbæk Havn.
Hvis der er åbent, kan man gå ind på Frydenlund og plukke/købe æbler.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Skodsborg Strandvej drejer man til venstre ad Enrumvej og drejer efter kort tid til venstre ad Rolighedsvej og til højre ad Frydenlundsvej. Fra Frydenlundsvej kan man dreje til højre ad Frydenlunds Allé, og derfra videre til venstre, hvorfra man kan se det store pompøse anlæg.</p><p> Der er afspærret for kørsel umiddelbart vest for Frydenslunds Allé.</p><p> Man kan også parkere på Frydenlundsvej ved tennisbanerne ved den nedlagte jernbanesti og følge stien til fods eller på cykel.</p><p> GPS-koordinat for Frydenlund: N 55° 50.444', E 12° 33.591'.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8e10cad8c6cdd57&ll=55.839976,12.557759&spn=0.008434,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049f8e10cad8c6cdd57&ll=55.839976,12.557759&spn=0.008434,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Frydenlund </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Landstedet Frydenlund, 36 ha., fredet 1963.
Det var civilingeniør Haldor Topsøe, der med bindende virkning i 1960 pålagde ham selv og efterfølgende ejere at sikre et smukt og æstetisk karakteristisk landskabsbillede, som medtager parkanlægget omkring de i forvejen fredede bygninger.
Fredninger af hovedgårde
En række landejendomme nord for København er i perioden 1944-1972 blevet fredet. Det er landsteder, hvor der er langt mellem de dyrkede marker, men mange parker, store haver, græsningsarealer og små overdrev pryder landskabet.
Fredningerne ligger f.eks. ved Frydenlund, Maltegård, Krogsgård, Frihedslyst, Gammelmosegård, Haugegård, Folehavegård og Rungsted Ladegård.
Sammenlagt fremhæver og sikrer fredningerne grønne kiler i et ellers tæt bebygget, men klassisk landskab. Desværre er der kun begrænset adgang til områderne.
Link til fredningskendelse
Frydenlund , 1963
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Rudersdal Kommune
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46110000
Læs også
RudersdalRuten Fra Birkerød og fra Holte.