Introduktion
Favrholt Oldtidsagre er et bakket lynghedeareal, omgivet af et blødt kuperet landbrugslandskab med løvskov hist og her. Oldtidsagrene, som er årsagen til fredningen, er vanskelige at identificere. Men stedet er alligevel et besøg værd alene i kraft af sin naturskønhed. Det er et fint lille stykke hedenatur, der ligger som en ø midt i agerlandet.
Favrholt Oldtidsagre ligger naturskønt. Foto: Eigil Torp Olesen
Plantelivet
Hedelyng , revling og blåbær er karakterplanterne på lokaliteten. Heri er blandet gederams , blåtop , tyttebær , klokkelyng , tormentil , djævelsbid , ene og gyvel . Den smukke guldblomme , som er en typisk hedeplante, vokser også her. En anden ægte hedeplante, lav skorsoner , optræder sparsomt. Området er på vej til at gro til med selvsået opvækst som røn , bævreasp , bjerg-fyr , birk og selje-røn .
Hedelyngen dominerer i landskabet. Foto: Eigil Torp Olesen
Ture og seværdigheder
En sti i form af et gammelt hjulspor går på langs gennem området.
Vejbeskrivelse
GPS X:57º 13' 31.43", Y: 10º 27' 15.20"
<p> Med udgangspunkt i Voerså kører man ud ad vej 589 mod Præstbro. I udkanten af Voerså drejes til højre ad Holtbjergvej og efter et par kilometer igen til højre ad Mariendalsvej. Efter endnu en kilometer dukker hedeområdet op på højre hånd.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?source=s_q&hl=da&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000474161f5942787ba82&ll=57.225696,10.45804&spn=0.008131,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?source=embed&hl=da&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000474161f5942787ba82&ll=57.225696,10.45804&spn=0.008131,0.01502&z=15" style="color:#0000FF;text-align:left"> Favrholt Oldtidsagre </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningen kom i stand i 1969. 6,1 ha er fredet.
Arealet ejes af Vendsyssel historiske Museum, som lod det vederlagsfrit frede pga. forekomsten af oldtidsagre.
Et andet formål med fredningen er at bevare hedevegetationen. Fredningsbestemmelserne giver mulighed for at pleje lyngen med slåning eller afbrænding, og selvsået opvækst af træer kan ryddes. Denne sidste mulighed er desværre ikke blevet udnyttet i lange tider, og derfor er bjergfyr og forskellige løvtræer så småt ved at tage over.
Almenheden har ret til færdsel til fods i området.
Link til fredningskendelse
Favrholt Oldtidsagre , 1969
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000