Fanø | Fredninger

Fanø er en perle lige midt i Nationalpark Vadehavet. Nationalparken strækker sig fra Blåvandshuk i nord til Tøndermarsken i syd. Fanø er en skøn ø med fantastiske stande, et rigt fugleliv og så selvfølgelig de store fredet naturområder.

Introduktion

Fanø er en af Danmarks yngste øer. Fanø er hundrede procent skabt af sand i kombination med hav, vind og strøm. En fjerdedel af Fanø (hele den sydlige del) er fredet, og fra Fanø Plantage er der til mange dages oplevelser i naturen – eller i de små, velbevarede skipperbyer.

Uendelige vidder af havbund bliver synlige, når Vesterhavet trækker sig tilbage. Foto: Jette B. Kristensen

Landskabet

Fanø er havskabt. Det er en såkaldt barriereø, der dukkede frem som en revle ude i havet, der i begyndelsen blev overskyllet af havet. Ved lavvande stak den mere og mere op over vandet. Vestenvinden skabte småklitter, som planter efterhånden kunne slå rod i. Det er klitternes nord-sydgående bælter, der dominerer landskabet den dag i dag. I den store fredning, der går fra den nordlige kant af den statsejede klitplantage mod syd, ses den brede strand mod vest, de vestligste, hvide havklitter, de grå og bevoksede klitter, adskilt af lavninger, som på Fanø kaldes grønninger. Det er den tidligere havstok. Øen vokser stadig med flere meter årligt mod vest.

Bag de grå, bevoksede klitter, hvor Havside Bjerge er de flotteste og op til 23 m høje, ses stadig klitter i bevægelse, når vinden bryder vegetationen i stykker. Mod øst er kysten mere fliget, og her dannes marsk som andre steder i Vadehavet.

Naturen i havet omkring Fanø er stadig dynamisk og fascinerende. Den største nye danske ø er “Søren Jessens Sand”, en 93.000 m² stor sandbanke nordvest for Fanø.

Plantelivet

Der er registreret ikke færre end 800 forskellige planter i de fredede områder på Fanø. Bjerg-fyr ses mest mod vest, men også contorta-fyr , sitka-gran og skov-fyr vokser her – samt lidt bøg , eg og birk . Sammen med mange træfrie partier, gav det plantagen et afvekslende indtryk indtil decemberstormen i 1999, hvor langt over halvdelen af træerne faldt. Følges vandreruterne fra landevejen mod vest, kommer man til strandsøsystemet ved den grønne klit. Her vokser mængder af tranebær .

Hjertelæbe , sump-hullæbe , klit-limurt , benbræk , kongebregne , og på strandengene dominerer engelskgræs mange steder. I og ved øens ekstremfattigkær ses liden og rundbladet soldug . På Hønen, øens sydligste spids, er vegetationstæpperne særlig flotte. Ved marskkysten mod øst vokser – alt efter saltholdigheden i jorden – vadegræs , kilebæger , rød svingel , strand-malurt og hindebæger .

Klit-limurt er en tørbundsplante, der har fået fodfæste især på Fanø. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Rådyr blev i 1950 indført fra Valdemar Slot på Tåsinge, og de trives godt i den vestjyske ø-natur. Vildkaninen er også bragt til øen, og den har det næsten for godt, for flere steder er jorden undermineret. Den jages med fritter (underart af ilderen ). Af andre pattedyr kan hare , lækat og egern nævnes. En del af Vadehavets bestand af spættede sæler holder også til omkring Fanø, hvor de især ses på sandbankerne.

Det er særligt fuglene, der præger dyrelivet i det mægtige, fredede område. Storspove – med det nedadbøjede næb – yngler i klitter og på hede. Her våger hannen over sit territorium med en lang, sørgmodig stemme. Her holder også almindelig ryle til. Den er brun, har sort bryst og en snerrende stemme, som oftest høres, når den står på en sten eller tue i yngleområdet. På grund af ræveprædation klarer engfuglene som engryle, brushane og stor kobbersneppe sig dårligt.

På stranden er der mulighed for at se de sjældne kystfugle hvidbrystede præstekrave og dværgterne .

Stor regnspove eller storspove kendes på dens næb.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

I 1965 blev et areal mellem den 1400 ha store klitplantage og østkysten – ved Albuebugten – fredet.

Der er mange fugle året rundt i Albuebugten, og det var baggrunden for, at der fra 1866 til år 1900 blev bygget fire fuglekøjer. Det er kunstige, sekskantede damme, omkring 50 meter på hver led, hvorfra der fører en række krumme, 45 meter lange, overdækkede kanaler, der hver ender i en ruse.

I dammene er anbragt tidligere indfangne, tæmmede ænder, der slår følge med de vilde ænder i marsken og i fællesskab slår de sig ned i køjen, særligt når det øvrige vadehav er oprørt. De søger ud i kanalerne, hvor de fodres længere og længere væk fra søen af fangeren, der går skjult bag en skærm af tagrør. Til sidst er de fanget. Nogle af fuglekøjerne har kunnet fange op til 5000 ænder om året. Fangsten blev forbudt med jagtloven i 1931, og nu bruges en af øens fire fuglekøjer til opdræt af ænder, en anden til lejlighedsvis ringmærkning, mens to gror til.

Fuglekøjer kendes fra Japan, og kom i 1500-tallet til Europa, hvor de blev brugt på De Frisiske Øer og i Frankrig, Holland og Belgien. I Danmark er det i praksis kun på Fanø, man har benyttet denne form for fangst, men der er dog spor til en enkelt fuglekøje i Dragør og kendskab til en på Gavnø, læs mere på denne hjemmeside .

Ture og seværdigheder

Download kort – over Fanø (PDF-fil)

Fanø Klitplantage er et godt udgangspunkt til de to fredninger. Plantagen er på 1400 ha og plantningen blev påbegyndt i 1892.

Ved Hønen syd for Sønderho kan du komme tæt på vandet, og under højvande er her mulighed for at se de mange rastende fugle på forholdsvis nært hold.

For dem der har mod på det, kan man vandre ud på Søren Jessens Sand. Men vær opmærksom på højvandstiderne (spørg eventuelt i Fanøs Turistinformation, tlf. 70264200 ).

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 23' 57.59", Y: 8º 25' 21.10"
 Den offentlige vej fører gennem plantagen og ved plantørboligen (N 55º 23' 57.59" E 8º 25' 21.10") kan der køres ad skovvej til Albue Fuglekøje (N 55º 23' 37.7" E 8º 26' 26.81"). Herfra går markerede tur til de øvrige fuglekøjer med fine udsigter over Albue Bugt. Der er også andre ture med udgangspunkt fra vejen gennem plantagen. Den ene af dem fører forbi en skovlegeplads (N 55º 22' 50.47" E 8º 25' 25.23"). Syd for Fanø Plantage ligger det imponerende og mægtige klitområde, Havside Bjerge. Der er fri adgang i dette område. Bilkørsel er tilladt på stranden, men ikke på Søren Jessens Sand.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b80f28313207d61&ll=55.417323,8.442307&spn=0.136408,0.240326&z=11&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b80f28313207d61&ll=55.417323,8.442307&spn=0.136408,0.240326&z=11&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Fanø </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Sønderho Hede med fuglekøjer, 196 ha, fredet i 1964.

Strand, klitter, hede og kær, ca. 1200 ha, fredet i 1985.

Fredningerne udgør i alt 25 procent af Fanøs areal.

Mindre dele i de fredede områder har tidligere været opdyrket. Det var især omkring den nord-sydgående landevej, at fannikkerne forsøgte sig, men talrige gange sandede markerne til. Især i perioden 1560-1660 opgav mange at dyrke jorden.

Den store fredning, der strækker sig fra plantagen og omfatter hele det sydlige Fanø på nær skipperbyen Sønderho og dens nærmeste omgivelser, har medført, at denne del af Fanø ikke er spoleret af sommerhuse og betonhoteller. Det var da også den egentlige baggrund for fredningen, der blev til på lokalt initiativ. En borgergruppe havde i lang tid undersøgt mulighederne for sikring af naturværdierne. De lavede en rapport til kommunen og dannede dernæst en lokalkomite under Danmarks Naturfredningsforening. Det var foreningen, der rejste fredningssagen.

Hundredtusinder af turister valfarter til Fanø hver sommer og det er den største trussel for naturen. På stranden har det været nødvendigt at afspærre områder for trafik og anden færdsel dér, hvor den hvidbrystede præstekrave yngler.

Et andet problem er de mange bjergfyr, der breder sig fra klitplantagerne ud i de åbne, fredede arealer, hvor arten trives godt. Træerne skal holdes i ave, hvis hede- og klitområder skal forblive intakte.

Link til fredningskendelser

Nordby Klit , 1936

Skrånbjerg , 1949

Fanø Syd , 1985

Sønderho Fuglekøjer , 1964

Fanø , 1953

Yderligere information

Fredningen og dens bestemmelser:

Fanø Kommune

Skolevej 5-7

6720 Fanø

Tlf. 76660660

Læs også:

Naturstyrelsen: Fanø

Miljøministeriet Natura2000-område Vadehavet – Fanø delrapport

Undervisning for børn om Vadehavet: Mit Vadehav