Ertholmene
Introduktion
Ertholmene er blevet fredet for at bevare de enestående kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Det er især fuglene, man lægger mærke til, men forår og sommer gør padderne sig også bemærket med deres kvækken i de mange damme. De grønne frøer kan endda finde på at kaste sig over uopmærksomme og trætte småfugle og æde dem!
De små klippeknolde, der ligger ensomt ude i Østersøen, er ikke tilknyttet nogen kommune, da de ejes af Forsvarsministeriet. Det sælsomme sted er beboet af lidt over 100 personer, som lever blandt gamle fæstningsbygninger og en natur, man ikke finder andre steder i Danmark.
En rundtur på øerne er ikke anstrengende og kan passende afsluttes med en sildemad på kroen eller en is fra kiosken. Den ultimative naturoplevelse er en overnatning på Christiansø!
Grundfjeldet kommer rigtig frem på Ertholmenes skær. Foto: Ole Malling.
Landskabet
Ertholmene består af to beboede klippeøer, Christiansø og Frederiksø, den ubeboede og fuglerige ø Græsholm og flere andre mindre, ubevoksede klippeskær. Christiansøs planter vokser i jord, der for en stor del er bragt over fra Bornholm.
Øernes undergrund består af granit, og der er kun sparsom vegetation. Christiansø er frodigst med adskillige krat og lidt skov. Den er 710 meter lang og 430 meter bred, og det højeste punkt ligger 22 meter over havet. Christiansø er adskilt fra Frederiksø af et smalt løb, hvor øernes havn findes.
Frederiksø er 440 meter lang og 160 meter bred, og det højeste punkt ligger kun 8 meter over havet. Størstedelen af øen er græsdækket, og kun få steder er der lidt kratlignende vegetation. Disse to øer er forbundet med en 30 meter lang svingbro fra 1912.
Græsholm, der ligger 220 meter nordvest for Frederiksø, er 420 meter lang og 300 meter bred, og det højeste punkt ligger 10 meter over havet. Kun øens midte er dækket af græs, og her er der også nogle små krat med hyld og brombær. Skæret Tat, der ligger 530 meter nord for Græsholm, og Østerskær, der ligger 310 meter øst for Christiansø, hører også til Ertholmene. Østerskær er Danmarks østligste punkt.
Ertholmene er et af de mest idylliske steder i Danmark.
Foto: Biopix/Jens Chr. Schou
Plantelivet
Langs Christiansøs gamle fæstningsmure og i øens lavninger vokser krat med hunderose , hyld og brombær , samt krogede tjørne , spids-løn , ask og selje-røn . På øens midterste og østlige del er krattene højere, og i Kongens Have går de over i egentlig skov, med høje træer som bøg , ask , elm , lind og sølv-poppel . Visse steder er der tætte krat af syren og snebær.
Frederiksø har en mere ensartet og åben vegetation med forskellige græsarter, blandt andet den sjældne løg-rapgræs . Der er dog også fundet planter som hundetunge , farve-vajd , hvid stenurt , rundbladet katost og havrerod . Vindpåvirkningen på øen er meget tydelig, så buskenes og træernes højde afhænger helt af den læ mure og bygninger kan give.
De fleste af øernes blomsterplanter kan tåle tørke. På grund af den lange, varme eftersommer trives en lang række planter, som egentlig hører hjemme længere sydpå, deriblandt flere arter af stenurt. På klipper og mure bemærker man overalt de mange laver. Flere af dem er grå, men nogle er meget farvestrålende i gult eller orange. Også mosserne er talrige på murene; omkring 35 forskellige arter er fundet på Ertholmene.
Løg-rapgræs findes kun på Bornholm i klippeterræn, på skrænter eller overdrev. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Øerne har en stor bestand af ederfugle , der i de senere år har ligget mellem 1600 og 2000 ynglepar. De godt camouflerede hunner ruger spredt ud over Christiansø og Frederiksø, ofte lige ved veje og stier, så man næsten skal skræve over dem. Når æggene klækkes i maj-juni, fører hunnerne ungerne til Bornholms kyster, da der ikke er føde nok i det ret dybe vand ved Ertholmene.
De mest spændende ynglefugle er alkefuglene alk og lomvie , der minder om små pingviner. Disse fuglefjeldsfugle yngler på Græsholm og fisker i havet omkring øerne. I yngletiden kan man se forældrefuglene travlt optaget af at bringe føde til ungerne. Sølvmågen er den talrigeste ynglefugl med 9.000 par, og i yngletiden ser især Græsholm nærmest snedækket ud på grund af de mange måger. Stormmåge , sildemåge og svartbag yngler også på øerne, men i mindre tal.
Ertholmene er også kendt for sine mange trækfugle. Uden for yngletiden raster tusinder af fugle på øerne på deres vej mellem yngleområderne i Skandinavien og vinterkvartererne i Vesteuropa og Afrika. Som regel bliver de kun en dag eller to, før de drager videre. Forårstrækket kulminerer i maj, hvor artsrigdommen er stor. Antallet af fugle er dog størst under efterårstrækket, hvor årets ungeproduktion tæller med. I september er der dage, hvor krattene myldrer med rødhalse , fuglekonger og andre småfugle. Der er eksempler på, at 20.000 fuglekonger og 25.000 rødhalse har rastet på øerne på en og samme dag.
De mange damme og vandhuller på Ertholmene er ynglesteder for fire arter af padder, nemlig lille vandsalamander , skrubtudse , grønbroget tudse og grøn frø . Bestandene er store og trives godt, da de har få naturlige fjender. Især lægger man mærke til de grønne frøer. De yngler fra hen i maj til hen i juli, og i den periode hører og ser man dem, især ved dammene Pumpen og Brillerne, hvor de som rene krokodiller er set fange og spise småfugle. Ellers lever de af insekter, som de andre padder.
Alk på vandet – bemærk næbbet. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Set fra luften ligner Christiansø og Frederiksø en åbnet ærtebælg, hvilket kan være baggrunden for navnet Ertholmene. Navnet kan dog også hentyde til øernes lidenhed. Før fæstningsbyggeriet blev øerne brugt som skjul for lidt sørøveri og som sommerhavn for fiskere.
I slutningen af 1300-tallet havde dronning Margrete 1. planer om at opføre en forsvarsborg på Christiansø, men det blev Christian 5., der i 1684 tog initiativet til at anlægge verdens første flådebase. Det skete som et modtræk til svenskernes flådehavn i Karlskrona.
Fra 1725 til fæstningen blev nedlagt fungerede øerne som et flugtsikkert fængsel og til dels også som galeanstalt. Den mest kendte fange var dr.phil. Jacob Dampe, der fik en livstidsdom i 1821 for at kritisere enevælden, men blev benådet i 1841. Mindre kendt er det, at Danmarks første ornitolog har boet her. I 1744 blev den 27-årige Johann Dieterich Petersen forvist hertil, hvor han døde i 1786. En del af hans oplysninger danner grundlag for den første fortegnelse over danske fugle, omtalt i Pontoppidans Danske Atlas fra 1763.
I 1855 nedlagde man fæstningen, og i 1863 blev militærkommandoen ophævet. Derefter blev Christiansø et fiskerleje. De første turister kom i slutningen af 1800-tallet, heriblandt en del malere, som Karl Isakson, Edward Weie og Olaf Rude.
I dag bebos Christiansø og Frederiksø af cirka 110 personer, der beskæftiger sig med turisme, fiskeri og fremstilling af kryddersild. Øerne har egen kro, købmand, læge, skole og bibliotek. Siden 1976 har ornitologerne haft en feltstation på øerne. Forsvarsministeriet ejer fortsat øerne og har ansat en administrator til at forvalte dem.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Christiansø og Frederiksø er et pragtfuldt sted for en dagsudflugt for hele familien. Alle er velkomne til fods året rundt. Men ankommer man med turistbådene fra Bornholm, har man kun knap 3 timer på øerne, før turen går tilbage. Så hvis man for alvor skal opleve områdets naturseværdigheder, er det en god idé at tage en overnatning på Christiansø Gæstgiveri (tlf. 56 46 20 15), der har syv værelser. Der findes også en primitiv teltplads, hvor en plads kan bestilles hos Kia Christensen på tlf. 24 42 12 22.
Turforslag
Man kan gå næsten overalt på Christiansø og Frederiksø, men man bør respektere beboeres privatliv og ikke gå ind i deres haver. Der er mange stier og stræder, og det tager ikke mange minutter at afbryde turen for at nå frem til turistbåden. Begynd eventuelt med at se nærmere på bygningerne ved havnen på Frederiksø, og følg derefter stien langs fæstningsanlægget Christiansø rundt.
Seværdigheder
Store Tårn. Det runde, 8 meter høje tårn har 6 meter tykke granitmure fra 1684. I 1805 byggede man Danmarks første spejlfyr i tårnet. Åbent i højsæsonen.
Byen. Her ligger magasinbygninger, lejligheder i de små stræder og længere mod syd soldaterhytter. Her boede officererne og det gifte mandskab.
Havnen. Fra broen mellem øerne kan man se krabber og fisk i vandet. De store jernringe på murene blev brugt før i tiden, når skibene skulle kølhales – altså krænges om på siden, så man kunne reparere bunden. Den 30 meter lange svingbro fra 1912.
Ballonen. Oprindelig et statsfængsel opført i 1825. Den kendteste politiske fange var samfundsrevseren dr. Phil. J. J. Dampe, der befandt sig her fra 1826 til 1841, hvorefter han fik frihed til at flytte til Bornholm, hvor han blev frigivet i 1848. Der er adgang til Dampes celle, nr. 8 på 1. sal.
Fuglekig. Her på klipperne har man et godt kig til både fuglelivet ude på vandet og til det lukkede fuglereservat på Græsholm.
Lilletårn. Opført i 1687 for at forhindre fjender i at sejle ind mellem øerne. Rummer i dag Christiansø Museum, som udstiller øernes militær- og kulturhistorie. Desuden er her en naturhistorisk udstilling. Åbent i højsæsonen. Fra kanonportene og området nord for tårnet er der god udsigt til Græsholm.
Kirken. Denne hvide kirke blev i 1821 indrettet i en tidligere våbensmedje. Klokketårnet blev opført i 1929.
Teltplads. Rummer kun ganske få faciliteter, men masser af frisk luft. Der er vand ved den nærliggende skole, og toilet-, bade- og vaskefaciliteter nede ved havnen.
Kongens Have. I denne lille skov med høje, kraftige træer og en frodig underskov ses og høres mange småfugle, også sjældne arter som lundsanger, karmindompap og lille fluesnapper. Somme tider opsættes der fuglenet her – de tilses jævnlig af ornitologerne og må ikke røres af uvedkommende.
Brillerne. Damme med grønne frøer, der kan finde på at kaste sig over småfugle, som kommer for at drikke.
Østerskær. Herfra har man god udsigt til det lille skær, der ligger 310 meter øst for Christiansø og er Danmarks østligste punkt.
Rockpools. På kysten findes flere såkaldte rockpools med bevoksninger af tagrør. Rockpools er vandpytter mellem klipperne. De rummer en særlig natur, da vandmiljøet på grund af vejr og vind skifter fra ferskvand til saltvand når en kraftig storm sender skum og salt ind over klipperne.
Kirkegård. En lille, særpræget kirkegård, hvor man måtte sprænge huller til gravene, som derefter blev dækket med jord.
Vejbeskrivelse
<p> Turen til Ertholmene sker altid med båd fra Gudhjem eller Allinge på Bornholm, medmindre man sejler i egen båd. Det er en god idé at bestille plads på bådene i god tid, især i højsæsonen. Det er Christiansøfarten, Bornholmexpress, der sejler på ruten – tlf. 56 48 51 76 og <a href="http://www.bornholmexpress.dk"> www.bornholmexpress.dk </a> .</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Gudhjem eller Allinge ligger på den nordøstlige side af Bornholm.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Fra Rønne og mange andre steder på Bornholm er der bus til både Gudhjem og Allinge. I højsæsonen er der bus- og færgeforbindelse fra København til Allinge via Simrishamn i Sydsverige. Fra Gudhjem er der daglige både til Christiansø (i vinterhalvåret dog kun mandag til fredag), og om sommeren er der også daglige både fra Allinge til Christiansø.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Nedenstående koordinater fører dig frem til havnene ved henholdsvis Christiansø, Gudhjem og Allinge.</p><p> Christiansø <br/> Lat: N 55º 19' 14.29" <br/> Long: E 15º 11' 8.94"</p><p> Gudhjem <br/> Lat: N 55º 12' 44.26" <br/> Long: E 14º 58' 16.66"</p><p> Allinge <br/> Lat: N 55º 16' 39.81" <br/> Long: E 14º 48' 10.4"</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476804e92270e13be2&ll=55.323285,15.184736&spn=0.017092,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476804e92270e13be2&ll=55.323285,15.184736&spn=0.017092,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ertholmene </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I 1926 blev øernes mure og bygninger fredet, idet staten bestemte, at de skulle bevares som et levende, kulturelt mindesmærke. Desuden blev fuglelivet på Græsholm fredet ved samme lejlighed. I 1985 blev Ertholmene underlagt en mere moderne fredningsbekendtgørelse, blandt andet på grund af det stigende antal turister (som i dag ligger på mellem 70.000 og 80.000 årligt). Øerne har dog ikke behov for egentlig naturpleje.
Ud over at være fredet, er hele øgruppen og det omkringliggende havområde udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatsområde. Ydermere er området udlagt som vildtreservat. Det fredede og beskyttede område består af 35 hektar landareal og 1221 hektar havområde, i alt 1256 hektar. Ertholmene hører således til blandt de bedst beskyttede naturområder i Danmark.
Link til fredningskendelse
Ertholmene
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K
Tlf.: 3392 3320
E-mail: fmn@fmn.dk
Læs også:
Miljøministeriet Natura2000-område: Ertholmene
For yderligere læsning om fuglene på øerne, kan følgende anbefales:
Mikkel Lausten & Peter Lyngs: Trækfugle på Christiansø 1976-2001. Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation, 2004.
O. Helms: Ornithologen Johann Dieterich Petersen (1717-1786), hans Liv og Arbejde. I: Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 1936, siderne 83-149.