Ertebølle Hoved og Strand

Introduktion

De fleste kender navnet Ertebølle og forbinder det med en gigantisk køkkenmødding fra stenalderen. Den store skaldyrssamling er fredet som et fortidsminde, mens de nærliggende Ertebølle Hoved og Strand er fredet af geologiske og landskabsmæssige årsager. Som en anden knytnæve stikker det 500 meter lange og op til 20 meter høje Ertebølle Hoved ud i Limfjorden. Det består af moler med askelag og indeholder flotte såkaldte geologiske profiler. Klinterne og en del af baglandet med hede og overdrev nord for Ertebølle Hoved er også fredet og dermed friholdt for nyere sommerhusbebyggelse.

Ved Ertebølle ligger også et familievenligt oplevelsescenter og udstilling fra stenalderen.

Her udsigten ved Ertebølle Hoved. Foto: Søren Olsen

Landskabet

Ertebølle Hoved er en aflang, nordøst-sydvestvendt morænebakke, der indeholder moler med askelag, cementsten og forsteninger af dyr og planter. Lagene ligger i folder, fordi de har været udsat for et tryk fra en nordlig retning. Nederst ses lyst moler med mørke lag af vulkansk aske. Over moleret ligger et 5-6 meter tykt lag af lysebrune, sandede, let lerede og stenede aflejringer. Denne aflejring er lagdelt, men ikke særlig tydelig, og ses kun på grund af de sten, som vinden har eroderet frem.

Geologisk hænger klinten sammen med den række af morænebakker, der i Himmerland fortsætter vestpå, hen over Fur og Nordmors, og ender i den såkaldte Hundborg-bue i Thy. Ertebølle Hoved er altså Danmarks østligste molerlokalitet.

Nord for Ertebølle Hoved ligger et større fredet område, kaldet Ertebølle Strand eller Nørre Ertebølle. Udover kystklinterne består det af lyngklædte bakker med spredte, ældre sommerhuse, der næsten ikke ses. Syd og øst om Ertebølle Hoved er der en 3-400 meter bred slette med strandvolde ud mod Limfjorden. Den blev anlagt i stenalderen, da vandstanden ved Ertebølle var 4-5 meter højere end i dag. På kanten af denne strandvoldsslette, knap 1 km syd for Ertebølle Hoved, fandt man en stenalderboplads i slutningen af 1800-tallet.

Ertebølle Strand er dejlig at bade fra. Foto: Søren Olsen

Plantelivet

Planterne på Ertebølle Hoved og Nørre Ertebølle er knyttet til kystnære overdrev og hede. Det er blandt andet rød svingel , eng-havre , dunet vejbred , liden snerre , kornet stenbræk , knoldet mjødurt , almindelig mælkeurt og almindelig kongepen . Her vokser også hedelyng , blåhat , bølget bunke , tveskægget ærenpris , muse-vikke , bidende stenurt , strand-mælde , strand-kamille og fløjlsgræs . Visse steder er der store bevoksninger af havtorn .

Dyrelivet

Af pattedyr kan nævnes gul hare, gul pindsvin, gul egern, gul ræv og gul rådyr. I området yngler blandt andet gul grågås, gul gravand, gul skeand, gul toppet skallesluger, gul strandskade, gul klyde, gul stor præstekrave, gul almindelig ryle, gul rødben og gul engpiber. Desuden ses gul hvid vipstjert, gul sjagger, gul vindrossel og gul gransanger. gul Hugorm og gul stålorm kan man også støde på.

I bakkerne ses græshopper som gul markgræshoppe, l gul ynggræshoppe og den sjældne gul hedegræshoppe. Blandt guldsmedene er gul stor kejserguldsmed. Af iøjnefaldende natsommerfugle kan nævnes gul blodplet og gul seksplettet køllesværmer. Af dagsommerfugle er blandt andet registreret de ikke helt almindelige gul klitperlemorsommerfugl og gul isblåfugl. Men her er også gul storplettet perlemorsommerfugl, gul skråstregbredpande, gul græsrandøje, gul engrandøje, gul dukatsommerfugl og gul lille ildfugl.

Kulturhistorie

Ertebølle er egentlig en lille landsby, der ligger i et smukt naturområde på et næs, som strækker sig ud i Limfjorden. Området er dog først og fremmest kendt på grund af de udgravninger, som Nationalmuseet foretog i 1890’erne, og som tog sigte på at få afklaret meningen med de store mængder af muslinge- og østersskaller, der lå på det, der i stenalderen udgjorde kysten. Man fandt frem til, at skaldyngen ikke skyldtes geologiske aktiviteter, men var menneskeskabt.

Derudover afslørede udgravningerne, at datidens mennesker havde boet stort set lige oven på bunken af skaller. Det resulterede i det nye begreb køkkenmødding, som herefter vandt indpas inden for den europæiske arkæologi. Selv på fransk hedder det kjoekkenmoedding! Bopladsen har desuden givet navn til en hel stenalderkultur, Ertebøllekulturen, fra yngre stenalder.

Køkkenmøddingen ved Ertebølle var oprindelig 140 meter lang, 20 meter bred og op til 2 meter høj, men store dele nåede at blive kørt væk, blandt andet til vejfyld, før en fredning reddede resten. Hvis man besøger stedet i dag (en sti fører dertil), har man en flot udsigt ud over Limfjorden, men menneskene og deres køkkenaffald må man tænke sig til. Det historiske sted er i dag græsbevokset for at beskytte skallerne. Kun et lille skilt fortæller om den spændende fortid.

Køkkenmødding kan ses i Stenaldercentret. Foto: Søren Olsen

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Der er fri adgang til de fredede områder. Ved Ertebølle Hoved er der en større P-plads (for personbiler og busser), og en udstillingsbygning med toilet og indendørs picnic-faciliteter. I samme område ligger besøgscentret Stenaldercentret Ertebølle (Gl. Møllevej 8), som er åbent fra maj til september.

Turforslag

Med udgangspunkt i P-pladsen ved Ertebølle Hoved kan man gå rundt til de vigtigste seværdigheder. Stenaldercentret ligger i nærheden og cirka 1 km fra p-pladsen ligger den berømte køkkenmødding.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. Ertebølle Hoved. Rummer spændende geologiske formationer med lag af aske og moler. Her er også mulighed for at finde forsteninger af planter og dyr.

2. Stenaldercentret. Foruden en rekonstrueret boplads er her en udstilling med fund fra den berømte køkkenmødding.

3. Køkkenmødding. Selve skaldyngen ses ikke, da den ligger under græstørvene, men der er en smukt udsigt.

4. Kystoverdrev. Det bakkede terræn rummer et spændende plante- og insektliv.

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 48.624', Y: 9° 10.480'
 Fra rute 533 (landevejen mellem Løgstør og Skals) kører man vestpå til Ertebølle. GPS-koordinater Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Ertebølle Hoved.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=213685801281432675902.00049b9c105d403343145&t=h&ll=56.811216,9.180794&spn=0.016303,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&msid=213685801281432675902.00049b9c105d403343145&t=h&ll=56.811216,9.180794&spn=0.016303,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ertebølle Hoved </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

I alt 44 hektar er fredet omkring Ertebølle. I 1960 foretog den daværende ejer af Ertebølle Hoved en frivillig fredning af den geologiske seværdighed på 5 hektar. Som ejeren, gårdmand Kingo Jensen Andreasen, sagde, skete det for ”at dette i geologisk og anden henseende enestående terræn kunne bevares i sin nuværende tilstand”. I 1962 foretog en anden privatmand en frivillig fredning af et 4 hektar stort overdrev lidt nord for Ertebølle Hoved. Efter forslag fra Danmarks Naturfredningsforening blev yderligere 35 hektar overdrev og kystskrænter i samme område fredet i 1969.

Link til fredningskendelser

Ertebølle Strand , 1985

Ertebølle Hoved , 1960

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Vesthimmerlands Kommune

Himmerlandsgade 27

9600 Aars

Tlf. 99 66 70 00

Læs også

Folder: Naturkanon – Vesthimmerland

Ertebølle Hoved, kystprofil med moler, køkkenmødding, i: Det nordlige Jylland, geologisk set, side 152-155, udgivet af Geografforlaget & Naturstyrelsen, 1992.