Introduktion
Denne fredede mose er et spændende vådområde, der på grund af forekomsten af forskellige plantesamfund betegnes som rigkær og ekstremrigkær. Det er naturtyper, der er sjældne og har en meget artsrig flora. Her er faktisk flere planter, som kun vokser dette ene sted på Bornholm, og som for hele landets vedkommende må betegnes som meget sjældne og udryddelsestruede. Derfor er mosen da også med blandt landets biologiske stationer, hvor naturen overvåges hvert år.
Plantelivet
Mosen rummer adskillige blomsterplanter, der på landsplan er udryddelsestruede eller sårbare, som for eksempel melet kodriver og kantbælg , der er almindelige her. De sjældne orkideer koralrod og mygblomst er tidligere fundet her. Derudover findes en række andre sjældne og usædvanlige planter som hvas avneknippe , bredbladet kæruld , sump-hullæbe , langbladet soldug (det eneste sted på Bornholm), vibefedt , maj-gøgeurt , kødfarvet gøgeurt og trævlekrone .
Af mosens svampe kan nævnes almindelig stinksvamp , papegøje-vokshat , rabarberparasolhat , stor parasolhat og høj posesvamp. Mosarten grøn krumblad vokser også her.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Fra Dyndebyvejen (mellem nr. 3 og nr. 5) går en markvej til mosen. Der er kun adgang til området efter reglerne i naturbeskyttelsesloven.
Turforslag
Offentligheden har kun ret til færdsel og ophold i området efter aftale med ejeren.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
2. Bakkerne. Morænebakker med overdrevskarakter.
3. Vådområde. Her vokser planter, som må betegnes som meget sjældne og udryddelsestruede.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 0' 45.07", Y: 15º 1' 29.82"

Fra Søndre Landevej-Poulskervej drejes ned ad Rispebjergvejen og igen ned ad Dyndebyvejen. Efter et sving til højre og igen til venstre, ligger mosen mod vest.

Offentlig transport
Ingen busser kører direkte til Dyndeby Mose.

GPS-koordinater
Viser hvor markvejen til mosen på Dyndebyvejen ligger.

Fredningen og dens pleje
I 1990 blev 2,6 hektar af Dyndeby Mose fredet for at beskytte den sjældne naturtype ekstremrigkær, der har en artsrig flora. For at holde trævegetationen nede afgræsses dele af moseområdet af kreaturer. Uden kreaturgræsning og anden landbrugsmæssig udnyttelse ville hele moseområdet springe i skov. Det er derfor af største vigtighed, at der udføres pleje i området for at opretholde og sikre en artsrig, lysåben urtevegetation. Mosen er en af de fem intensive NOVANA-stationer, der findes på Bornholm, og som overvåges hvert år.
Link til fredningskendelse
Dyndeby Mose , 1990
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Bornholms Regionskommune
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf: 56920000