Introduktion
Den gamle fredede allé af bornholmsk røn samt to elmetræer er i dag borte. Elmene har fået elmesyge og alléen led et voldsomt knæk under decemberstormen i 1999 og er siden blevet fældet. Nu står en nyplantet rønneallé langs vejen gennem Fåborg Golfklubs baner til Dalkildegård.
Landskabet
Landskabet omkring Dalkildegård og det mere end 100 meter høje Stenkistebjerg er ganske kuperet. Konturerne er formet af mægtige gletsjere, som under istiden pressede sig ind over Fyn fra nordøst. Ved isranden lå store dødisklumper, som siden smeltede bort og efterlod et uregelmæssigt landskab med fine udsigter over området nord for Fåborg.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 8.267', Y: 10° 15.008'
<p> Den nyplantede og fredede allé ved Fåborg Golfklub (1) strækker sig fra Odensevej og vest på forbi Dalkildegård. Parkering ved Fåborg Golfklub (GPS N 55° 8.267' E 10° 15.008').</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004816d992df5880ee4d&ll=55.133409,10.251875&spn=0.017173,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004816d992df5880ee4d&ll=55.133409,10.251875&spn=0.017173,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Dalkildegårds Allé </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
En allé af bornholmsk røn blev i 1919 plantet langs vejen op til Dalkildegård. I 1962 blev alléen fredet ved overenskomst i Fredningsnævnet, da man anså den for at have landskabelig skønhed. Af kendelsen fremgår, at træerne ikke må fældes eller topskæres og vintersaltning af Dalkildegårds Allé må kun ske i yderste nødstilfælde.
Men de fredede elme fik elmesyge og dele af den gamle allé vindfældede under stormen i december 1999. Den nye rønneallé blev plantet i 2000.
Link til fredningskendelse
Dalkildegårds Allé , 1962
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530