Christiansminde ved Borresø
Introduktion
Denne fredning ved Borresø i Sejs giver fine muligheder for få nærkontakt med søen, idet der går stier i området. Det delvis åbne engområde er ved søbredden kantet af træer som rødel og pil, hvis grene strækker sig ud over vandet. Området bliver flittigt brugt af de lokale beboere, men alle er velkomne her.
Landskabet
Borresø har et vandareal på 195 hektar. Den største dybde – på 15 meter – findes ud for Borre Ø (der kan ses fra fredningen), mens gennemsnitsdybden er 5 meter. Søen består af to dele, nemlig en forholdsvis dyb del, der gennemstrømmes af Gudenåen, og en mere fladvandet del med en række skovklædte småøer, Paradisøerne.
Kulturhistorie
Bortset fra nogle få helårsbeboelser var Sejs tidligere en sommerhusby, som i dag er udbygget til et stort boligområde, der fungerer som en slags forstad til Silkeborg. Ved Kildetoften, mellem Sejs og Svejbæk, ses en mindesten for Jyllands første vandrerhjem, Taterhytten. Sejs-Svejbæk Kirke er fra 1989 og har keramikudsmykning af Mogens Andersen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er fri adgang til området i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven.
Turforslag
Et besøg her bør suppleres med et besøg på den nærliggende og fredede Sejs Hede, med bakkerne Sindbjerg og Stoubjerg.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Christiansminde. Som et af de få steder ved Borresø findes der her stier langs søen.
2. Sejs Hede. Fredet hede med den 103 meter høje bakke Sindbjerg, hvorfra man har en flot udsigt over Gudenådalen.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 08.166', Y: 009º 37.372'

Omkring 5 km sydøst for Silkeborg.

Vejbeskrivelse
Fra Silkeborg køres ud ad Sejsvej til Sejs, hvor vejen nu hedder Julsøvej. Der er P-plads ved kirken, hvorfra man går ad Sejs Søvej ned til fredningen.

Offentlig transport
Busrute 7 kører fra Torvet i Silkeborg til Sejs. Toget mellem Århus og Skjern stopper ved Svejbæk Station, hvorfra der er knap 1 km til fredningen.

GPS-koordinater
Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Sejs-Svejbæk Kirke.

Fredningen og dens pleje
I 1975 foretog den daværende ejer en frivillig fredning på 3 hektar, som i 1981 blev suppleret med et mindre areal på knap en halv hektar.
Link til fredningskendelse
Christiansminde , 1975 og 1981
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf: 89701000