Brorfelde og Observatoriebakken
Introduktion
For mere end 150 år siden blev guldaldermaleren J. Th. Lundbye dybt fascineret af det kuperede landskab ved Brorfelde. Kontrasten mellem vindblæste højder og trygge lavtliggende landsbyer inspirerede ham til nogle af hans bedste billeder. ”Køer vandes ved et gadekær” er et af de kendte og malet i Brorfelde landsby i 1844.
Selvom landskabet har ændret karakter og er mere skovpræget i dag, oplever de fleste lidt af samme begejstring, når de kommer hertil. Her findes udsigtspunkter, hvor blikket rækker næsten uendeligt, en landskabsvariation, som udfordrer til vandre- og cykelture, og et kulturmiljø på Brorfeldebakken, hvor de bygningsfredede observatoriebygninger venter på at blive udviklet til et center for naturvidenskabelig formidling, hvor landskabets skønhed, varierede natur og geologiske fortælleværdi i forening med observatoriet enestående rammer skal skabe fortællinger om himmel og jord.
Det gamle observatorium på Gyldensteens Alle.
Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Højtliggende meget varieret dødislandskab med plateaubakker og mindre søer. Mest agerland omkranset af fredskov på flere sider. Grænser mod vest op til store grusgrave og det spændende Galge Overdrev som desværre ligger udenfor fredningen. Indenfor fredningen – syd for Øksenbjerg – ligger en ældre tilgroet grusgrav.
Plantelivet
Størstedelen er dyrket agerland med en almindelig pesticidtolerant, gødningselskende flora. Flere steder forekommer dog rester af mere artsrig flora. På observatoriebakken findes bl.a. en værdifuld overdrevsflora, men den er truet af tilgroning. Her ses bl.a. stor knopurt , alm. gyldenris , vild merian m.fl.
I grusgraven ved Øksnebjerg, hvor gravningen ophørte for ca. 30 år siden, er der på skråningerne genindvandret en kalkelskende overdrevsflora med bl.a. bakke-tidsel , gul evighedsblomst , mark-tusindgylden og alm. rundbælg .
Bakke-tidsel findes hist og her på tørre skrænter.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Dyrelivet består hovedsagelig af arter, som er almindeligt forekommende i kulturlandskabet. Ræv og grævling har fine muligheder i nedlagte grusgrave og de omkringliggende skove. Sanglærken præger lydbilledet. Tårnfalk og musvåge jager over bakkerne og udnytter landskabets opvinde til svæveflugt. Også rød glente manøvrerer elegant mellem bakkerne.
Rød glente er ved at blive mere almindelig i Danmark.
Foto: Biopix /S. D. Lund
Kulturhistorie
Landsbyen Brorfelde er kendt fra 1327. Nord for landsbyen ligger en markant plateaubakke, som i 1947 blev købt af Københavns Observatorium, som var på udkig efter et sted på Sjælland, hvor der endnu fandtes nattemørke og dermed muligheder for at opføre en filial. I 1953 fuldførtes Meridianbygningen og i de følgende år fulgte flere andre bygninger efter – mest markant værkstedsbygningen med tårnet, hvorfra der er en charmerende udsigt. Her er mange af verdens astronomiske instrumenter blevet til.
Projektet modtog betydelig støtte fra bl.a. Carlsbergfondet. Det muliggjorde en tidstypisk kvalitetsarkitektur, som både når det gælder bygninger (arkitekt Kaj Gottlob) og haveanlæg (landskabsarkitekt Georg Georgsen) er i særklasse.
Udviklingen har gjort, at observatoriet ikke er tidssvarende. Københavns Universitet besluttede derfor at afhænde ejendommen, og den blev udbudt til salg via statens ejendomsselskab Freja i 2009. Da både bygninger og landskab er bevaringsværdige, udløste beslutningen et ønske om fredninger. Det Særlige Bygningssyn indstillede bygninger og haveanlæg til fredning i 2009 og DN rejste samme år fredningssag for arealet. Fredningssagerne er endnu ikke afsluttede.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag til vandretur på ca. 6,5 km:
1. Start ved indkørslen til observatorieområdet, hvor der findes en lille P-plads. Følg Observator Gyldenkernesvej til toppen af bakken. Bemærk bygnings- og haveanlæggenes arkitektur og fine indpasning i landskabet.
2. Enestående udsigtspunkt, hvorfra man i klart vejr kan se helt til Storebæltsbroen mod SV og Odsherredsbuerne mod NV. Bemærk observatoriebygningernes kampestensfundamenter – inspireret af møllefundamenter.
3. Find trampestien gennem overdrevsbevoksningen NØ for ”funktionærboligerne” og følg den til den støder ind i en lidt større trampesti (vest for træpavillionerne på DMI’s forskningsområde, hvortil der ikke er adgang pga. det følsomme måleudstyr). Trampestien følges nord om bakken forbi den idylliske sø. Stien slutter ved Ringstedvej (Landevejen Holbæk – Sorø).
4. Gå mod nord mod Igelsø. Fra landevejen ses landskabets terrænvariation mod vest.
5. På den første stækning følges evt. den lille forsømte asfaltvej, som tidligere førte op til en frikirke. Denne er nu nedtaget og genopført på Museet Nyvang i Holbæk.
6. I landsbyen Igelsø ses den idylliske sø, som i maj er omsluttet af en smørgul krans af engkabbelejer under bredbevoksningen af rød-el. I Igelsø drejes til højre mod Tjørnede. Fra vejen er der en smuk udsigt mod Maglesø og bakkelandskabet nord for søen.
7. Et af de bedste udsigtspunkter inden man drejer til højre ad Brorfeldevej og returnerer til startstedet.
8. Hvis man evt. har lyst til at se lidt nærmere på landsbyen og gadekæret, som maleren Lundbye gjorde kendt, fortsættes ad vejen. Fra landsbyen fører en lille sti/trappe op til funktionærbygningerne, hvorfra vejen går retur til startstedet.
Bortset fra delstrækninger på trampestierne kan turen alternativt danne udgangspunkt for en cykeltur, som suppleres med strækninger på skovvejene i Brorfelde skov, markvejene vest for Igelsø eller en tur rundt om Maglesø.
Vejbeskrivelse
<p> Kør fra Holbæk mod Sorø ad vej 57 (Ringstedvej). Der er tilkørselsmulighed fra vej 21, Holbækmotorvejen eller vej 23 Skovvejen.</p><p> Ca. 1,5 km syd for Igelsø drejes til venstre ad Brorfeldevej. Vejen går syd om Observatoriebakken og forbi gadekæret. Omtrent hvor den kommer ind i skoven findes en lille P-plads ved indkørslen til observatoriegrunden. Observatoriet ligger på Observator Gyldenkernes Vej.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til observatoriegrunden.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049257496c4ce437250&ll=55.622435,11.669176&spn=0.004241,0.00751&z=16&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049257496c4ce437250&ll=55.622435,11.669176&spn=0.004241,0.00751&z=16&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Brorfelde </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Beskrivelsen omhandler to fredninger: Brorfelde og Observatoriebakken Brorfelde (fredningsforslag).
Brorfelde, 220 ha, fredet 1978.
DN rejste 1971 fredningssag for et 432 ha stort areal syd og vest for observatoriebakken ved Brorfelde. Begrundelsen var, at enestående landskabsværdier i det område, som var planlagt til Vestsjællands Naturpark, var ved at gå tabt på grund af omfattende grusgravning, som forventedes yderligere intensiveret. Fredningsmyndighederne var principielt enige i DN’s vurdering og argumentation, men de økonomiske konsekvenser ved at forbyde grusgravning i allerede aktive grusgrave var uoverskuelige og fredningsnævnet afviste derfor sagen i 1973. Overfredningsnævnet besluttede imidlertid at sagen skulle fremmes, men begrænses til de arealer (220 ha), der var mest synlige fra landevejen Holbæk-Sorø. Derefter startede processen forfra og endte med fredningens gennemførelse 1978.
Indholdet er i hovedtræk: Arealerne tilstandsfredes, hvilket indebærer et principielt forbud mod ny bebyggelse med undtagelse af nødvendigt landbrugsbyggeri, forbud mod terrænændringer og dermed ny grusgravning, forbud mod udsigtsforstyrrende beplantning – herunder juletræskulturer.
Observatoriebakken Brorfelde, 40 ha, fredet 2013.
I de tilgrænsende fredninger Sophienholm og Brorfelde blev Observatoriebakken holdt uden for fredningerne, fordi arealerne var i offentligt eje og dermed beskyttede og tilgængelige.
Udviklingen har gjort, at observatoriet ikke længere er tidssvarende. Københavns Universitet har derfor ønsket at afhænde ejendommen, og den blev i 2009 overgivet til statens ejendomsselskab Freja med henblik på salg. Både bygninger og landskab er bevaringsværdige. Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygninger og haveanlæg til fredning, og DN rejste fredningssag for arealet, hvorfra der er en fantastisk udsigt. Samtidig har den græssede plateaubakke stor landskabsæstetisk værdi og rummer desuden en overdrevsflora af betydning. Fredningssagerne er endnu ikke afsluttede.
I fredningen lægges vægt på, at de landskabelige, geologiske, biologiske og kulturhistoriske værdier sikres og synliggøres i sammenhæng med de øvrige fredninger, at formidling og undervisning understøttes, at rekreative værdier og adgangen til området forbedres via et stisystem, at nattemørket sikres, så det fortsat er muligt at se stjerner og at der skabes grundlag for naturpleje og naturgenopretning.
Link til fredningskendelser
Brorfelde , 1978
Observatoriebakken Brorfelde, 2013
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf: 72363636
Læs også
Dansk Geologisk Forening om istidslandskabet ved Brorfelde.