Introduktion
Hvor stor er sandsynligheden for, at man indenfor samme fredning og med blot 100 m’s afstand vil møde både Danmarks ældste kro og Danmarks ældste træ?
Det mente forfatteren Achton Friis ikke desto mindre, at han gjorde, da han i 1935 gæstede Bromølle Krohave og oplevede den allerede dengang berømte Bromølletaks, som blev vurderet til at være 14-1500 år gammel. Han flyder nærmes over af begejstring – og fabulerer om takstræets rolle som buetræ og helligt træ i hedensk tid – viet til Ull – danernes krigsgud længe inden Odin og Tor kom på banen. Hans fantasier om, at Bromølletaksen har tilbragt ungdomsårene i en hellig lund på grænsen til Åmosen fascinerer – og har sikkert heller ikke skadet kroens omsætning. Problemet er bare, at moderne dendrologer på baggrund af boreprøver har talt årringe og melder ud, at taksen måske ikke engang er 200 år gammel.
Der er ikke desto mindre tale om et imponerende træ, som i dag står i en privat have, men kan ses fra kroens P-plads.
Anderledes hold er der i forestillingerne om kroens alder. I 1198 forærede Biskop Absalon området, hvor kroen ligger til Sorø Kloster. Gavebrevet findes i Rigsarkivet.
Gaven havde særlig stor værdi, fordi der på stedet fandtes et vadested, det eneste, som gjorde passagen af Åmosen mulig i et kæmpeområde. Sorø Kloster fik opført en mølle på stedet, og møllens mange kunder kunne sammen med de rejsende fordrive ventetiden med mad og drikke serveret på møllen. Det blev starten til kroen ved Bromøllen.
Fredningen handler både om kroen, taksen og et skovareal omkring stedet.
I 1932 blev den dengang meget kendte taks i krohaven fredet. Faktisk fandtes to næsten lige store takstræer i haven, men kun det ene – det nordlige – kom med i fredningen. I 1978 blev kroen sammen med et areal på ca. 18 ha SØ for kroen fredet.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 36.734', Y: 11° 23.241'

Fra Holbæk køres mod Jyderup ad Kalundborgvej. I Jyderup ad Cementvejen til Akselholm, hvor der drejes mod syd af Slagelsevej indtil man kommer til Bromølle Kro.

Ovenstående GPS-koordinater viser til Bromølle Kro.

Vis  Bromølle Kro  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Taks ved Bromølle Kro, fredet 1932
Bromølle Kro, 18 ha, fredet 1978
Fredningen af taksen:
På initiativ fra godsejer Aage Hastrup, Dønnerup Gods, hvorunder Bromølle Kro hører, frededes den nordlig taks i krohaven. Taksen er på tidspunktet ca. 10 m høj. Fredningen begrundes med, at taksen skal bevares i tilfælde af, at kroen evt. skulle blive solgt fra ejendommen.
Fredningen af kroen med ca. 18 ha:
Bromølle Kro har indtil 1978 hørt under Dønnerup Gods og arealerne ved kroen har været noteret som landbrug. Godsejer Allan Hastrup ønsker dette ændret, da en del af kroens arealer i praksis ikke anvendes til landbrug, men til kroens udenomsarealer, P-plads, cirkus og børnezoo, mislykket kirsebærplantage og fredskov. En anmodning om fritagelse for landbrugsnotering imødekommes, men på betingelse af at arealerne pålægges en fredningsklausul, som sikrer, ”at området stedse skal henligge i sin nuværende tilstand.” Der gennemføres en erstatningsfri fredning med en række forbudsbestemmelser – herunder nyt byggeri, terrænændringer mv.
Link til fredningskendelse
Bromølle Kro , 1978
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf: 72363636