Introduktion
De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind- og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet.
Kirkerne er beskyttet gennem de såkaldte provst Exner fredninger og naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (lovens § 19).
Provst Exner rejste i 1950’erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirken. Det lykkedes i overvældende grad at indgå frivillige aftaler, så nu findes der ca. 1.100 af disse provst Exner-fredninger.
Senere kom Naturbeskyttelsesloven, hvor der er en række beskyttelseslinjer af søer, åer, skove, fortidsminder og altså kirker. Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstand af 300 m fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Kirkernes omgivelser trues af byggeri som siloer, lader, vindmøller, el-master og sendemaster i det åbne land. Også uhensigtsmæssig beplantning – både skovrejsning og læhegn – kan sløre kirkerne.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at kirkeomgivelser friholdes for skæmmende byggeri og at myndighederne er restriktive overfor dispensationer indenfor byggelinjen.
Link til fredningskendelse
Bov Kirkes omgivelser
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 50' 28.00", Y: 9º 22' 6.22"
<p> Fra Aabenraa kører du ad Tinglevvej og videre ad Motorvejen mod Padborg og Tyskland. Ved afkørsel 75 tager du Tøndervej mod Bov. Ved rundkørsel vælg Omfartsvejen og drej siden ad Hærvejen mod kirken.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.84106&longitude=9.36803&zoom=18&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>