Bombegrunden var bebygget med en villa, indtil den blev sprængt i luften af tyskerne under 2. Verdenskrig. Villaen var ejet af en jødisk familie, der ikke følte sig tryg ved Hitlers fremfærd i Europa og rejste til Sverige i tide. Derfor stod huset tomt ved krigsudbruddet, og det blev så benyttet af danske jøder, der ikke var flygtet i tide og nu ventede på mulighed for at blive sejlet over til Sverige. Dette blev opdaget af Gestapo, der så som hævn sprængte villaen i luften.
Efter krigsafslutningen kom den jødiske familie tilbage til Danmark, men villaen blev ikke genopført, og familien fik en krigsskadeerstatning.
Muligvis blev huset også brugt som våbendepot og der var gravet en tunnel fra kælderen over Vedbæk Strandvej og til Eremitageparken.
I 1946 afsagde Fredningsnævnet kendelse om, at der skulle åbnes mulighed for en fremtidig udvidelse af Bellevue Strandpark mod nord mellem Taarbæk Strandvej og Øresund til og med Bombegrunden.
I 1948 besluttede Overfredningsnævnet, at ophæve fredningen for bebyggelsen mellem Bellevue Strandpark og Bombegrunden, men at stadfæste den for Bombegrunden med den begrundelse, at fredningen af Bombegrunden skønnes at være af væsentlig betydning for almenheden, da den åbner befolkningens adgang til Øresundskysten.
Statsskovvæsenet udtrykte inden fredningens gennemførelse, at en fredning af “Bombegrunden” var særdeles interessant af hensyn til Cottageparken, og Bombegrunden blev herefter overtaget af statsskovvæsenet.
I 1989 afstod Jægersborg Statsskovdistrikt Bombegrunden til Lyngby-Taarbæk Kommune med en aftale om, at Lyngby-Taarbæk Kommune kunne udstykke og bebygge Bombegrunden, såfremt nødvendige tilladelser dertil kan opnås, og såfremt Statsskovdistriktet får udbetalt forskelsværdien mellem områdets nuværende anvendelse og de aftalte udvidede formål.
Denne aftale blev indgået, selv om Skov- og Naturstyrelsen i brev af 2. marts 1989 meddelte følgende: “Skov- og Naturstyrelsen kan tiltræde, at Bombegrunden afståes under respekt af Overfredningsnævnskendelsen af 14.10.1948 om offentlig adgang og forbud mod bebyggelse.”
I 1990 anbefalede formanden for byplanudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune at fredningen blev ophævet og grunden bebygget med den begrundelse, at fredningen er en reminiscens fra et samlet fredningsprojekt. Det førte til voldsomme protester fra både Danmarks Naturfredningsforening og beboere i Taarbæk, så kommunen opgav at få fredningen ophævet og grunden udstykket.