Bolund

Bolund ligger som en lille fladtoppet ca. 12 m høj græsklædt rund ø i Roskilde Fjord, ca. 500 m ude fra kysten. Den er dog forbundet med Sjælland via en lav og smal landtange og en lidt fliget strandeng.

Man kan også se det på den måde, at moræneknolden med sin landtange udgør de eroderede rester af et land, der før gik længere ud – nemlig til samme linje som ”Klinten” lige nord for, og Risø- og Veddelev-halvøerne mod syd. Et helikopterperspektiv over Roskilde Fjord kan give dén ide, at fjordkysten oprindelig har gået forholdsvis lige mellem Veddelev og Oddestenen (lige syd for Jyllinge) indtil vandløb og kilder gravede dybere og bredere furer i kystlandet, og skabte de nu fem vige på strækningen.

Det er selvfølgelig mere kompliceret, for det er også sådan at halvøerne er forlængelser af højdedrag inde i morænelandskabet mod øst. Og vigene er forlængelser af dalstrøg.

Udsivende vand fra åer og underjordiske kilder er med til at grave vigene længere ind i kysten. Tæt på indgangen til strandengen ved Bolund ser man f.eks. tydeligt, at der siver vand frem fra det højere land mod sydøst. Men man kan godt gå tørskoet forbi.

Syd for landtangen ses en mærkeligt lige række sten i det lave vand. Er der et gammelt havneanlæg eller en form for spærring? Sandsynligvis er det snarere en følge af nutids-isens tilfældige transport af sten: I isvintre (hvis vi får flere) fryser sten fast i isen. Når den så bryder op i store flager, og vind og strøm flytter dem rundt, kan de faktisk løfte fastfrosne sten af en vis størrelse med sig. De grundstøder på ca. samme vanddybde, og da bunden skråner ret ens, havner stenene på række. Fænomenet ses også andre steder, men særlig tydeligt hér ved Bolund.

Selve strandengen er en særpræget landskabsform; typisk for fjorden: Lav, fugtig, periodisk oversvømmet, og med små fordybninger og render. Strandengens vand kan variere stærkt i saltholdighed. Fjordvandet her ligger ret konstant omkring et par promille, mens små søer og render kan blive fortyndet til helt fersk ved tøbrud eller meget regn, eller koncentreret salt ved langvarig tørke. Dét er hårde vilkår, som giver et specielt dyre- og planteliv.

Længere inde mod Frederiksborgvej er engen mere fersk og mere frodig. Det giver andre planter, og helt oppe på den forhistoriske fjordskrænt vokser ligefrem buske og træer. Her i nærheden ligger den mægtige ledeblok, Bolundstenen, med tydelige mærker efter fingerneglene på den heks, som i sin tid kylede den efter Ågerup Kirke. Man kan godt kravle op på den.

Andre interessante sten er dels dem, der ligger spredt på strandengen, og mere samlet ude på stranden og i det lave vand, og dels nogle som er helt ordnet og stablet i et flot gammelt stendige langs med Frederiksborgvej. (Som desværre er lidt svært at se, da et elhegn hindrer dyrene i at græsse de store, grove planter helt tæt på).

Fjordens vandstand skal ikke stige ret meget før Bolund-knolden igen bliver en ø, og engen bliver fladbundet vig.