Introduktion
Denne fredning iværksættes for at hindre grusgravning i den 40 m høje Bøgebjerg. Området er udpeget som “landområde af største interesse”, men alligevel ønsker en lokal at udnytte grusforekomster.
Landskabet
De to tvillingehøje har begge i mange år været brugt som markante udsigtspunkter for lokalbefolkningen i Broballe indtil begyndelsen af forrige århundrede fejrede midsommer netop her.
I området kan man også se geologiske eksempler på tre isretninger: Nordøst-isen (Nordborg-Mikkelshøj og Oldenor), østisen (Stegsvig med fortsættelse på Sundeved v/ Naldtang ) og Lillebæltsgletsjeren (Nordborg sø – Hopsø og muligvis Mjelsvig).
Selve Bøgebjerg er med sin højde på 40 m over havet. et af de enkeltelementer, der er med til at give hele landområdet sit værdifulde præg. Fra bakketoppen er der en storslået udsigt over hele Dyvig-området.
Bøgebjerg består af 2 selvstændige og klart markerede bakketoppe (tvillingbakke) med en indbyrdes afstand på ca. 80 m.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 2' 1.55", Y: 9º 43' 40.51"
<p> Fra Sønderborg kører du ad Augustenborg Landevej forbi Augustenborg og videre mod Nordborg, men drej inden da ad Oksbølvel til Oksbøl. Her drejes ad Kådnervej, hvor fredningen ligger på en mark. Der er ikke offentlig adgang.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.03385&longitude=9.72796&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Bøgebjerg, 26.000 m², fredet i 1977
Fredningen er som nævnt iværksat for at hindre en grusgravning i området. Der blev udbetalt erstatning til landmanden for tabet af graveretten.
Link til fredningskendelse
Bøgebjerg , 1977
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Tlf: 88726400
Læs også
Folder: Søerne på Nordals