Introduktion
Vest for den charmerende havneby Bandholm på Lolland strækker sig en kyst, som måske ikke umiddelbart ser ud til at være noget særligt. Men ser man nærmere efter, kan man godt forstå, at ejeren af kyststrækningen i sin tid fik den fredet og gav offentligheden adgang. Den åbne kyst pynter på den lille by Bandholm og længere mod vest fremtræder en række gravhøje særlig markant i det åbne kystlandskab.
Landskabet
Den fredede kyststrækning vest for Bandholm har på en lang strækning karakter af en smal park med græsplæner og spredte træer og buske. Længere mod vest ligger en campingplads diskret i det åbne områder, og længst mod vest afgrænses bugten Svanevig af rørskovsområder. Oppe på land ligger en række fine gravhøje.
Kulturhistorie
Gravhøjene omkring Svanevig har aldrig været udgravet, og man kender derfor ikke deres alder. Men formentlig stammer de fra bronzealderen.
Ture og seværdigheder
Følg vejen (Strandparken) der går fra Bandholm Havn langs kysten mod vest. Her passerer man det parklignende område, som er fredet, og hvortil der er offentlig adgang. Længere fremme går vejen over i en grusvej, som passerer en campingplads og ender i et åbent område, hvor man kan parkere (N 54º 50′ 26.83″ E 11º 28′ 37.79″) og opholde sig. Herfra fører en sti langs den østlige bred ad Svanevig. De fleste steder er kysten sikret med sten, og de fleste vil sikkert ikke bryde sig om at bade på stedet.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 50' 26.83", Y: 11º 28' 37.79"
<p> Fra Maribo ad Vestre Landevej, rute 9, hvorefter ca. 1½ km drejes til højre ad Skibevej, rute 289, til Bandholm. Kør ned til havnen og til venstre ad Strandparken, hvor fredningen ligger.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.8395&longitude=11.48028&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Tæt herpå ligger vel nok Lollands største turistattraktion, Knuthenborg Safaripark.</p>
Fredningen og dens pleje
I 1939 besluttede ejeren af Knuthenborg, som også ejede kystområdet vest for Bandholm, at lave en tinglyst servitut, der sikrede offentlighedens adgang til at opholde sig og bade i området. Denne servitut gjaldt også for kommende ejere af området og virkede i praksis som en fredning.
Link til fredningskendelse
Bandholm Strand , 1939
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf: 54676767