Baggesvogn Gods

Introduktion

Baggesvogn Gods ligger nordvest for stationsbyen Sindal. En stor del af godsets jorder og den nærtliggende løvskov er fredet. Skoven rummer dramatiske skrænter og kløfter, bl.a. Djævlekløften. Selve herregården er en idyllisk gulkalket, trelænget bygning delvist omgivet af voldgrave. Gårdens historie går tilbage til ca. 1450.

Baggesvogn Gods. Foto: Eigil Torp Olesen

Landskabet

Mellem Hirtshals og Sindal ligger et langstrakt morænebakkelandskab, der flere steder når op omkring 90 meters højde. Baggesvogn Gods ligger i kanten af dette område, hvor det mod nordøst afløses af et fladere landskab 20-25 meter over havoverfladen. Sidstnævnte er hævet havbund fra det senglaciale ishav, som dækkede en stor del af Vendsyssel for 10-14.000 år siden.

Det fredede område er terrænmæssigt meget varieret. Vest for Borrisholtvej, der deler skoven i to, er skovbunden svagt til moderat kuperet. På den anden side af vejen, derimod, falder terrænet dramatisk fra vejen og ned mod en langstrakt dal med vandløbet Hesselbækken i bunden. Som en del af fredningen må engen i dalbunden ikke opdyrkes, men skal holdes lysåben vha. græsning eller høslet. Et af de mest vilde og maleriske partier i skoven er Djævlekløften, hvor mosgroede bøgestammer står eller ligger på stejle skrænter ned mod de kraftigt slyngede vandløb i kløftens bund. Denne del af skoven er udlagt som urørt skov; derfor bliver dødt ved ikke fjernet, men lades tilbage i skovbunden til gavn for insekter og svampe.

Baggesvogn Skov omgives til alle sider af dyrkede marker eller enge, som danner et typisk og frodigt herregårdslandskab. Yderligere to småskove indgår i fredningen; den ene er Skyttekrog lidt øst for Baggesvogn Skov. Ca. 2 km længere mod nord ligger Vorholt Skov med en bevoksning af 100-150 årige egetræer.

Plantelivet

Baggesvogn Skov har sammen med Eskær Skov Danmarks nordligste bøge bevoksninger af naturlig oprindelse, dvs. at der er tale om en lokal race af bøgetræer. Denne race danner ofte lavstammede træer med krøllede hovedgrene, såkaldte røller eller pur, men her udvikles træerne til egentlig højskov med træer i alle aldersklasser. Tæt ved skovbrynet i skovens nordvestlige afdeling findes dog en seværdig bestand af disse røller. Der er også en del ædelgran bevoksninger i skoven samt lidt spredt eg og ask . Længst mod syd findes aske- og elle sump.

Bøgeskoven indeholder mange planter, som er mindre almindelige i Nordjylland. Det gælder bl.a. skov-springklap , slangeurt , dunet steffensurt , skov-padderok , skov-svingel , skovmærke og småblomstret balsamin . Endvidere findes skov-hullæbe , hyldebladet baldrian , skov-galtetand , kambregne , majblomst og stor konval i den mangeartede skovbundsflora. I bøgebevoksningerne ned mod Hesselbækken gror tætte bestande af alm. bingelurt .

Dyrelivet

Om foråret høres sangfugle som havesanger, skovsanger, munk og sangdrossel. Broget fluesnapper , rødstjert , spætmejse og kernebider er også ynglefugle her, og endvidere er der mulighed for at observere grønspætte og duehøg , hvis man er meget heldig.

Kulturhistorie

Navnet Baggesvogn menes at stamme fra den første godsbestyrer o. 1450, Hans Bagge. ”Vogn” kommer af ordet ”vorn”, som betyder skov.

Der foregår en del spøgeri på godset. Blandt andet har man haft vrøvl med en tidligere ejer fra 1700-tallet, som huserede både i skoven og i hovedbygningen til stor forskrækkelse for skikkelige folk. På trods af, at han blev manet i jorden af præsten, nærmer han sig gården med et hanefjed hvert år, og når han kommer frem, vil gården brænde. Det er åbenbart et karakteristisk træk hos spøgelser; i hvert fald kendes historien fra adskillige andre herregårde.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

En vandrerute markeret med grønne pile udgår fra P-pladsen ved Borrisholtvej, hvor den fører ned ad en stejl skrænt. I dalbunden fortsætter ruten mod nord til Baggesvognvej og retur sydpå på den anden side af dalstrøget. Tilbage på vestsiden af dalen går turen igennem den dramatiske og flotte Djævlekløft. Alt i alt en flot og varieret tur på ca. 4 km. Fornuftigt fodtøj anbefales, da der er sumpet og leret flere steder.

I Vorholt Skov kan en skovvej følges rundt i skoven. Denne lille tur er blot ca. 1 km.

Vejbeskrivelse

GPS X:57° 29.974', Y: 10° 8.568'
 Baggesvogn ligger 5-6 km nordvest for Sindal. Kør fra vej 35 (hovedvejen mellem Frederikshavn og Hjørring) mod Tversted ad Oremosevej. Ved rundkørsel nr. 2 kører man ad Baggesvognvej. Ved godset kan Borrisholtvej til venstre følges for at komme til P-plads. GPS-koordinater: Ved P-pladsen: N 57° 29.974', E 10° 8.568'. Ved stien ind til Vorholt Skov: N 57° 30.640', E 10° 9.837' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004940fd6c8fe7e383a6&ll=57.502452,10.147419&spn=0.01614,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004940fd6c8fe7e383a6&ll=57.502452,10.147419&spn=0.01614,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Baggesvogn Gods </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

120 ha af Baggesvogn Gods og 140 ha af Baggesvogn Skov, i alt 260 ha, er fredet i 1996.

Det er næsten halvdelen af godsets jorder og næsten hele skoven, der er fredet. Baggesvogn Skov er desuden fredskov.

Der er tale om en ret omfattende fredning, som både skal sikre, at det typiske og smukke herregårdslandskab bevares i sin helhed, og samtidigt beskytte de store naturvidenskabelige, landskabelige, historiske og rekreative værdier. Det er også en moderne fredning, som tager højde for, at naturen er dynamisk. Kendelsen indeholder bestemmelser, der giver mulighed for naturgenopretning, fx i form af genskabelse af naturskov og genslyngning af vandløb. Der sikres også en høj andel af løvskov. Den nord-sydgående skoveng kom med fredningen ud af almindelig omdrift og må ikke opdyrkes eller gødskes. Der gives mulighed for pleje af engene med høslet eller græsning. Selvsåede træer og buske må fjernes, hvor det er ønskeligt for at holde terrænet åbent, og invasive arter, fx kæmpe-bjørneklo, kan bekæmpes.

Den sydlige, stærkt kuperede del af skoven, er udlagt som urørt skov. Nål og ær må dog fjernes. Løvskovsområderne i øvrigt må kun tilplantes med løvtræer, der forekommer naturligt i Danmark. For eg og bøgs vedkommende skal det ydermere være den lokale race.

Offentligheden har adgang i det fredede område efter de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.

Link til fredningskendelse

Baggesvogn Gods , 1996

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelse

Hjørring Kommune

Nørregade 2

9800 Hjørring

Tlf.: 72333333