Andebjerg Hede ved Tingskov

Introduktion

I den sydlige udkant af Tingskov ligger et større hede- og overdrevsområde, hvoraf de 22 hektar er fredet. Her vokser sjældne planter som vår-kobjælde, purpur-gøgeurt og klit-rose. Her holder også engpiberen til, der nok er stribet og brunplettet, men afslører sig med sit høje kald, sit-sit. Der er også her, den rødryggede tornskade med det rovfuglelignende næb fanger insekter og spidder dem på torne. Der er fri adgang til den smukke hede, og samtidig kan man aflægge besøg i Tingskov, der rummer rester af oprindelig egeskov.

Hedelandskabet ved Tingskov. Foto: Søren Olsen

Landskabet

Andebjerg Hede kaldes også både Holmsø Hede og Bonderup Hede. I tilknytning til heden ligger overdrev, hvor græsning i dag er ophørt, samt mindre områder med moser, der er kraftigt tilgroet med pilekrat. Syd for heden ligger et delvis opdyrket vådområde, og nord for ligger Andebjerg Plantage, der er en del af den 620 hektar store Tingskov. I skoven indgår store beplantninger af nåletræer, men også områder med bøg og eg.

Plantelivet

Heden domineres af dværgbuske, som ene- og hedemelbærris , samt hedelyng og bølget bunke . Interessant er forekomsten af guldblomme , bakke-gøgelilje , kødfarvet gøgeurt , purpur-gøgeurt , sump-hullæbe , hulkravet kodriver , kattefod , lav skorsoner , hjertegræs , lyng-star , vibefedt og tyttebær .

Den mest bemærkelsesværdige plante er den meget sjældne vår-kobjælde,som kun findes tre steder i hele Danmark. Planten er en såkaldt ansvarsart for Jammerbugt Kommune, og derfor har kommunen et helt særligt ansvar for at sikre at planten ikke uddør. Det sker bl.a. ved kontrolleret afbrænding og lynghøst. Læs mere om kommunens plejeindsats her.

Dyrelivet

Rådyr , ræv og hare holder til her, og i skoven er der grævling . Fuglelivet omfatter engpiber og skovpiber, bynkefugl , tornsanger , gulspurv og rødrygget tornskade . Da heden ligger mellem skov og vådområde, ses også skovfugle som skovskade , topmejse, stor flagspætte , lille korsnæb, dompap , musvåge og ravn . I træksæsonen ses bl.a. sædgås , kortnæbbet gås , canadagås og bramgås .

En kønsmoden han med den karakteristiske sortprikkede røde bagkrop. Foto: Søren Rosenberg

Vender man blikket væk fra himlens fugle, og ned mod jorden, kan man være heldig at opdage den spektakulære Mariehøneedderkop. Edderkoppen, der kun findes enkelte steder i Jylland, lever på sydvendte, sandede skråninger, på heder og i lyngbakker. Her lever den nede i jorden i et rørformet silkespind med et fladt fangstspind over åbningen. Hunnen lever hele livet under jorden, men en gang om året – i maj og april – går de kønsmodne hanner på vandring efter hunner. I disse måneder kan man være heldig at opleve den meget “smukke” edderkop, inden den efter parring bliver spist af hunnen.

Kulturhistorie

Området har rigtigt mange velbevarede fortidsminder, som eks. Søhøje i den vestlige del af Tingskoven. Skoven der grænser op til fredningen, er opkaldt efter dette fortidsminde, der er Han Herreds oprindelige tingsted. Tingstedet er omkranset af store sten og fungerede indtil 1634 som datidens retssal og folketing. I Vikingetiden og Middelalderen var det på tingstedet at den lovgivende, udøvende og dømmende magt traf sine beslutninger. Alle frie mænd kunne give deres mening til kende på tinge, også bønderne.

En anden stenkreds er Andebjerg, som ligger længere mod syd. 13 storsten ligger i et velordnet system og kan meget vel være et af oldtidens kalendersystemer. I skoven findes også flere oldtidsbrønde.

Måske har der tidligere været egeskov på stedet, men i århundreder lå området hen som hede. Inspireret af Enrico Dalgas, der efter 1864 talte varmt for at opdyrke de danske heder, blev der indledt en skovplantning i 1872. På Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum findes den plov, som pionérerne brugte til opfuring før plantning af træer.

Tingskoven var i et par generationer ejet af familien Laumann Jørgensen på Aalegaard.

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Offentligheden har adgang til gravhøjen Holmsø via en sti fra Trekronervejen. Vær opmærksom på, at færdsel inden for den resterende del af fredningen ikke er tilladt. For de tilstødende hedearealer har offentligheden, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, fri adgang, mens man i Tingskoven må færdes på alle veje og stier.

Andebjerg hede er oplagt at besøge sammen med et par andre lidt ukendte fredninger i området, Alsbjerg Bakker sydøst for Tingskov og Janum Kjøt nordøst for Tingskov.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. Gravhøj. Herfra har man en smuk udsigt over heden og landskabet ned mod Limfjorden.

2. Stenkreds. Op til en lille gravhøj ligger en stenkreds, som er opbygget efter astronomiske principper.

Vejbeskrivelse

GPS X:57° 4.285', Y: 9° 23.065'
 Det fredede areal ligger i den sydlige udkant af Tingskov, nordøst for Bonderup, sydvest for Brovst. Vejbeskrivelse Fra rute 11 mellem Brovst og Fjerritslev kører man i Tingskov sydpå ad Trekronervejen, og ved 10-km-stenen findes en P-plads, hvorfra en skovsti fører til heden. Man kan også fortsætte lidt længere ned ad Trekronervejen til Bonderup, hvorfra en grusvej (en tidligere jernbanelinje) går østpå. Snart har man heden på venstre hånd. GPS-koordinater Koordinater viser P-pladsen på Trekronervejen, hvorfra en skovsti fører frem til heden: N 57° 4.285', E 9° 23.065' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962eedee2e3e921db&ll=57.071816,9.391594&spn=0.01633,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962eedee2e3e921db&ll=57.071816,9.391594&spn=0.01633,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Andebjerg Hede </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

I 1967 blev 22 hektar af Andebjerg Hede fredet, især på grund af forekomsten af den sjældne vårkobjælde, ”som først opdagedes som tilhørende den danske flora i 1867”, som der står i fredningskendelsen. Der nævnes også om blomsten, at den er efterstræbt af herbariesamlere og folk med stenhøje, fordi den er smuk og storblomstret. En af initiativtagerne til fredningen var skovrider Einar Laumann Jørgensen, som også ønskede at bevare gravhøjen og sporene efter oldtidsvejene på heden. Han ejede i øvrigt et stykke af heden, og i Tingskov restaurerede han to stenkredse, som formentlig var astronomiske anlæg fra oldtiden.

Link til fredningskendelse

Andebjerg , 1967

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Jammerbugt kommune

Toftevej 43

9440 Aabybro

Tlf. 72 57 77 77