Allerød Sø – Kattehale Mose
Introduktion
Som besøgende i det fredede natur- og kulturlandskab Allerød Sø – Kattehale Mose kan du på en tur opleve et koncentrat af Østdanmarks smukkeste naturtyper i harmonisk naturskønhed. Her er mulighed for at se mange forskellige fugle, dagsommerfugle, blomster og dyr, også sjældnere arter som ikke findes mange andre steder i regionen.
På turen rundt i området veksler gamle husdyrgræssede overdrev med store høslætsarealer, stævningsskov, sumpskov, løvenge, ædelløvskov, krat, fattigkær og tørvemoser, alt sammen på et areal af ca. 60 hektar.
En stor del af Danmarks løvfældende træer og buske findes i området, og særlig kan et besøg i forsommeren, april-maj, med sit farvespil i lysegrønne, grønne og brungrønne nuancer fremhæves, men også efterårets farvespil i brune og røde nuancer er en stor oplevelse. Området er en særdeles god småfugle- og rovfuglelokalitet, og i træktiden ses ofte usædvanlige gæster, der overflyver eller raster.
Fra Allerød Sø – Kattehale Mose er der gode vej- og stiforbindelser til nærliggende rekreative naturområder.
Et smugkig til Allerød Sø. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Allerød Sø var oprindelig en lysåben, lavvandet sø, der er opstået i et dødislandskab efter afsmeltning af en strandet dødis. Søen ligger i en større sammenhængende istidslavning, som kan følges fra Hillerød mod Holte. Med afsmeltningen af isen blev der aflejret mange forskellige materialer, bl.a. store mængder af fint ler. Karakteristisk for egnen er de geologisk interessante mange fladbakker eller hatbakker, opstået i en sø i isen. Fra det højeste punkt i Allerød Sø-området, Karen Sophieshøj (GPS-koordinater E 711.118,1m ; N 6.195.576,1m), kan man se over på de skovbevoksede fladbakker, Lerbjerg og Kratbjerg i Ravnsholt.
I forbindelse med et varmere klima begyndte der at ske en tilgroning af søens omgivelser. Nedfald af organisk materiale som grene og blade i den lavvandede sø, gav ophav til en kraftig tilgroning og tørvedannelse. Dette var meget udtalt i Kattehaleområdet hvor sphagnummos voksede ud over de næringsfattige søflader.
Den senere kraftige udnyttelse af egnens tørve- og lerforekomster, kombineret med en ekstensiv landbrugsdrift har siden sat sit kraftige aftryk på landskabet i form af ler- og tørvegrave.
Græssende køer ved overdrev ved Allerød Sø. Foto: Kurt Borella
Plantelivet
Floraen er varieret og artsrig med arter, der tilhører både næringsrige og næringsfattige plantesamfund. Herudover findes arter fra såvel tørbundsamfund, som deciderede fugtigbundsarter.
På de ugødede overdrev og høslætsenge optræder lavtvoksende arter som er særlig tilpasset afbidning, afskæring, tørke og næringsfattige forhold. Eksempler på sådanne arter, er f.eks. hare-kløver , håret høgeurt , hulkravet kodriver , lancetbladet vejbred , kongepen , alm. gyldenris , blå-klokke , rundbælg , blåhat , hvid okseøje og merian . Hvor jordbunden er mere leret og næringsrig, findes højtvoksende arter med bl.a. mange græsser tilpasset disse forhold.
Mange nye plantearter, også sjældne, er kommet til på grund af landskabspleje. Bl.a. ses bestande af djævelsbid , vild hør , due-skabiose , agermåne og kransbørste . Flere af disse arter er specifikt knyttet til arealer med sent manuelt høslæt. Enkelte orkidearter, bl.a. skov-gøgelilje , ses årligt.
I Kattehale Mose med sphagnummosser og surt vand finder vi en speciel flora knyttet til ekstremt næringsfattige forhold. Her findes f.eks. rundbladet soldug , tranebær , mose-bølle , kragefod , blåbær og hedelyng .
Desværre er afgravede tørvemoser i disse år meget udsat for tilgroning med vedplanter bl.a. på grund af det øgede næringsindhold i regnvand. Kattehale Mose er desværre ingen undtagelse.
Djævelsbid kan du finde på tørveholdige enge, overdrev og på fugtig hede. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Rådyr og ræv har gode bestande i området og ses ofte, mens hare og den vævre lækat sjældnere ses.
Fuglelivet, især småfuglene, har vældig gode vilkår i det mosaikartede landskab med mange små og større lysninger. Af specialiteter skal nævnes broget fluesnapper, rødrygget tornskade , rødstjert , træløber , spætmejse , halemejse , lille- og stor flagspætte , munk , kærnebider , nattergal og rørsanger .
En fugl som er blevet hyppigere og som høres mere end den ses, er ravnen. Ofte hører man dens karakteristiske stemme og finder den cirklende højt oppe.
De fleste af Danmarks ynglende rovfugle kan ses i området, som er omgivet af store skovarealer. Hyppigst og ynglende er musvåge , mens duehøg , spurvehøg og hvepsevåge og andre ynglefugle fra de omgivende skove regelmæssigt kan ses fouragere i området. Et godt sted at iagttage rovfugle og træk af rovfugle er Karen Sophieshøj nær S-banen. Fåtallige og sjældnere gæster er fiskeørn , rød glente , blå kærhøg og havørn .
Stor vandsalamander findes i Kattehale Mose og sandsynligvis i egnede vandhuller i Allerød Sø-området. En bestand af det sjældne markfirben blev genopdaget på Karen Sophieshøj i 2007 og på et naboareal i 2009. Af padder optræder de almindelige arter i stort antal.
Insektlivet har fået en opblomstring i forbindelse med, at plejen har genskabt lysåbne blomsterrige arealer. Allerød Sø og især Kattehale Mose (GPS-koordinater E 710.915,9m ; N 6.195002,8m) er fra gammel tid kendt for sit rige insektliv med bl.a. forekomster af guldsmede og dagsommerfugle. En af landets bedste forekomster af den sjældne stor kærguldsmed og (mere fåtalligt) grøn mosaikguldsmed findes i Kattehale Mose og i de nærliggende skoves vådområder.
Dagsommerfuglene ses ikke i stort antal, men flere usædvanlige arter knyttet til det gamle kulturlandskab kan med lidt held ses, bl.a. violetrandet ildfugl , isblåfugl , dværgblåfugl , grøn busksommerfugl , kejserkåbe , nældesommerfugl , græsrandøjer , iris , blåhale , det hvide w , det hvide c , citronsommerfugl , aurora og sørgekåbe .
Det øvrige insektliv er ikke undersøgt særligt grundigt, men må formodes at være artsrigt, grundet den store variation af naturtyper der findes i Allerød Sø – Kattehale Mose-området og omgivende store sammenhængende naturområder.
Duehøgen den største høg i vores del af verden. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Landskabet i Allerød Sø – Kattehale Mose-området er præget af 1800-tallets intensive råstofudnyttelse i form af ler- og tørvegravning. Jordbunden indeholder god, fed ler, men landskabets brudte topografi med mange vandhuller og småsøer har gjort området marginalt i landbrugsmæssig betydning.
Herved er området blevet skånet for den almindelige landbrugsmæssige udvikling, som har fundet sted i det øvrige landbrugsland med udviskning af det gamle landskabs karakter og indhold til følge.
Den oprindelige lavvandede Allerød Sø var fugle- og fiskerig, og det første Allerød, en boplads, lå ved nordenden af søen (Allerød = elleryd betyder rydningen i elleskoven).
Med tiden blev Allerød Søs nære omgivelser gennem rydninger og opdyrkning omdannet til en ”mosaik” af skov, krat og ekstensivt anvendte landbrugsarealer.
Den store landskabsforandring i Allerød Sø-området indtraf i forbindelse med teglværksdriftens opblomstring i Danmark i midten af 1800-tallet. I søens omgivelser var der store forekomster af fint issøler, som er velegnet til teglbrænding. Nu blev søen drænet, tørveforekomsterne gravet op, så lerforekomsterne blev tilgængelige.
To teglværker blev anlagt med vidtstrakte tipvogns-traceer, og en storstilet teglproduktion af mursten og tagtegl begyndte, hvor tørven blev anvendt som brændsel.
Udsigtsbakken, Karen Sophies høj, stammer også fra denne periode, idet bakken er dannet af overskudsjord fra gravearbejdet. I dag udgør arealet omkring højen et fint varieret tørt overdrev, hvor bl.a. det sjældne markfirben kan iagttages.
Teglperioden sluttede omkring 1940, men sætter stadig sit præg på naturen i form af gravehuller og en mængde større og mindre vandhuller og søer. Mange af de tidligere graveområder er groet til og ved disse steder er der fremkommet en spændende naturpræget skov med mange forskellige fuglearter knyttet til dødt ved.
Landbrugsdriften, i form af pløjemarker og husdyrafgræsning, ophørte omkring 1970. Herefter var der kun sporadisk afgræsning og området begyndte at forandre karakter, idet en kraftig tilgroning med pionerarter som bævreasp, birk og pil, fandt sted. Tilplantning af nåletræ på de tidligere agre betød en yderligere forarmning af det tidligere meget varierede landskab.
I 1984 blev der påbegyndt en forsigtig landskabspleje i området. Rødgranplantningerne blev fjernet, lysninger blev genskabt, høslæt og husdyrafgræsning genindført. Denne pleje er fortsat op til i dag, og resultatet er et levende, varieret natur- og kulturlandskab, med et rigt dyre-, plante- og insektliv.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I Allerød Sø – Kattehale Mose-området er der forskellige turmuligheder og turlængder alt efter temperament. Der findes gode muligheder for at kombinere en tur i Allerød Sø/Kattehale-området med et besøg i de hosliggende statsskove Ravnsholt og Sønderskov.
En rundtur i Allerød Sø – Kattehale-området vil føre den besøgende igennem et forskelligartet kulturlandskab med mange forskellige naturtyper af stor skønhed. Da ruten fører igennem husdyrafgræssede indhegninger, skal man undlade denne strækning, hvis man ikke er tryg ved de fredelige husdyr. Dyrene skal i øvrigt lades i fred og må ikke fodres.
De forskellige ruter, hvor der kan vandres og cykles, er indtegnet på kortet, der kan downloades oven for.
Se også folder udarbejdet af Allerød Kommune i 1994. I denne folder er der også kort med indtegnede stier og udsigtspunkter.
En rundtur i området vil tage fra 1,5 -2 timer.
Vejbeskrivelse
<p> Adgang til Allerød Sø - Kattehale Mose-området sker primært fra Allerødvej, som er den eneste lovlige adgangsvej for biler. For enden af Allerødvej findes en mindre grusparkeringsplads, som ovenstående GPS-koordinater viser til. Her findes borde og bænke.</p><p> Cyklende og gående kan få adgang til området fra flere forskellige steder. Fra Blovstrød via stier under S-banen, fra Kattehalevej og fra statsskoven Ravnsholt ad grusveje. Et godt sted at raste er Kattehaleengen.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Området nås nemt fra Allerød Station (S-togslinje E mod Hillerød), hvorfra der er ca. 20 min. gang til Allerød Sø ad Allerødvej. Buslinjer 335 fra Farum St. og 381 fra Rungsted Kyst stopper ved Allerød Station.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048211ebb6eea6c6a65&ll=55.8599,12.374125&spn=0.016859,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048211ebb6eea6c6a65&ll=55.8599,12.374125&spn=0.016859,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Allerød Sø - Kattehale Mose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Kattehale Mose, som oprindelig var en højmose, blev status quo fredet som lysåben tørveparcelmose af Overfredningsnævnet i 1943. Arealet udgør ca. 8 hektar. Nye fredningssager er rejst i henholdsvis 2008 og 2009.
Efter 2. Verdenskrig blev tørv umoderne som brændsel og mosen mistede sin økonomiske betydning. Siden da er mosen groet til i en blandskov af ”svensk type” iblandet rødgran, eg og birk. Kun mindre lysåbne arealer, i form af tørvesøer, hængesæk og lyng- og tørvebrinker, findes i dag.
Kattehale Mose er af EU udpeget som ”Natura 2000 område nr. 137” på grund af sjældne naturtyper som skovbevoksede tørvemoser, fattigkær og hængesæk og som levested for de strengt beskyttede bilag 4-arter stor kærguldsmed og stor vandsalamander.
Nye fredningsforslag
Kattehale Mose er omfattet af et nyt fredningsforslag, Allerød Sø – Kattehale Mose, rejst i 2008 og som er afgjort i 2011.
Endvidere er andre dele af Kattehale Mose (uden for natura 2000-området) med i et fredningsforslag ”Fredning af naturmosaik syd og øst for Kattehale Mose”, rejst af Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i 2009.
Det første fredningsforslag kom på banen allerede i 1975. Græsningspleje med husdyr blev etableret på det nordlige overdrev, men da den øvrige del af området lå hen uden drift, groede området voldsomt til i krat og skov. Først i 1989 blev der udarbejdet et ”Endeligt fredningsforslag for Allerød Sø og Kattehale Mose”. Fredningssagen blev dog aldrig afsluttet, årene gik og fredningsforslaget dermed teknisk forældet. Men i 2008 blev Allerød Sø – Kattehale Mose omfattet af et nyt fredningsforslag rejst af DN og Allerød Kommune.
Formålet med en fredning af området er,
• at sikre og forstærke naturværdierne,
• at sikre offentlighedens adgang til området under respekt af naturværdierne og at området bevares som bynært rekreativt naturområde,
• At sikre fortsat pleje og gennemførelse af femårige plejeplaner, og
• at sikre de kulturhistoriske spor efter lergravningen og teglværksperioden. Den største trussel mod et kulturpåvirket naturområde som Allerød Sø er et ophør af naturplejen, som har foregået siden 1984.
Rygraden i plejen er husdyrafgræsning, høslæt og plukhugst i bevoksningerne, således at det ”mosaikartede landskab” med en stor ”indre skovbrynseffekt” fortsat bevares.
Link til fredningskendelser
Kattehale Mose , 1943
Allerød Sø – Kattehale Mose , 2011, Fredningsnævns afgørelse
Kattehale Syd – afventer afgørelse
Blovstrød Mose, 1951
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf: 48100100
Læs også
Folder Allerød Sø og Kattehale Mose, 1994, udgivet af Allerød kommune
Miljøministeriet Natura2000-område: Kattehale Mose