Hagenskov Gods
Introduktion
Herregården Hagenskov, som blev opført i slutningen af 1700-tallet, ligger umiddelbart syd for Ebberup på Vestfyn. Den offentlige bivej går ind over gårdspladsen prydet med den klassicistiske hovedbygning, som er hvidkalket med skagensgule vinduesrammer og sokkel. I det åbne land og godt 600 meter sydøst for Hagenskov ligger Hagenskov Slotsbanke med Jakob Erlandsens Fangehul. Øst for slotsbanken ligger vandmøllen Storemølle og Ege Allé. Den næsten 500 meter lange allé af 300-400 år gamle ege, anses for at være en af landets længste alléer med egetræer. En stor del af de gamle ege er blevet misligholdt af kraftig beskæring og sår fra skovningsmaskiner og fremstår i dag noget mistrøstigt. Vejen er spærret og er det måske permanent.
I alt 190 hektar blev fredet i 1973 med henblik på at bevare herregårdsmiljøet omkring Hagenskov. Ege Allé blev fredet i 1925. Området er en stor seværdighed. Ifølge kendelsen er der offentlig adgang til Hagenskov Slotsbanke, hvorfra der er en imponerende udsigt til Hagenskov Slotspark.
Ved Hagenskov Gods findes landets længste ege-allé.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Landskabet omkring Hagenskov Gods præges af en mosaik intensivt opdyrkede landbrugsjorde, herregårdspark, skove samt lave og åbne engarealer. Ned gennem landskabet glider en snorlige bæk. Via et system af kanaler forsynede bækken førhen voldgraven omkring Hagenskov Slotsbanke samt mølledammen ved Storemølle med vand. Mod syd går bækken gennem Soldatermade til Å, hvor den har sit udløb i Åkrog Bugt.
Geologisk set har det småkuperede landskab karakter af en inderlavning, der rækker ind til randmorænen, som danner en bakkerække fra Løgismose op over Kirke Søby til Turup.
Plantelivet
Udover skove omfatter området omkring Hagenskov Gods enge, vandløb, rørskove, elleskove og landbrugsjorde. På Feddet, der ligger ved roden af Agernæs og udenfor fredningen, findes et mangfoldigt udbud af almindelige og sjældne planter, der skaber grundlag for et rigt insektliv. Af sjældne planter kan nævnes spæd kløver , knudearve , eng-klaseskærm , den mærkværdige bregne slangetunge samt tusindfrø , som er en af vores mindste blomsterplanter.
Tusindfrø – en af Danmarks mindste planter. Foto: Kristian Peters
Dyrelivet
På Hagenskov Gods har skovene et rigt dyreliv. I Ulvemosehule Skov øst for herregårdsparken findes et stort gravkompleks, som bebos af både ræv og grævling . Blandt skovens store ynglefugle kan nævnes hvepsevåge , musvåge , duehøg og ravn . Den sjældne lille flagspætte er set og hørt under omstændigheder, der kunne tyde på at den forekommer som ynglefugl. Rørhøg yngler i rørskovene nord for Feddet.
Kulturhistorie
Hagenskov nævnes for første gang i 1251 i et kongebrev udstedt af kong Abel (konge 1250-1252). Dengang lå Hagenskov på Hagenskov Slotsbanke beliggende sydøst for den nuværende hovedbygning. I 1259 opstod en strid mellem kongen og kirken. For at markere sin magt arresterede kong Christoffer I (konge 1252-1259) ærkebiskop Jacob Erlandsen og førte ham til Hagenskov iført narrehue og siddende baglæns på en hest. Jacob Erlandsen blev kastet i fangehullet, som er det eneste bevarede af den oprindelige middelalderborg. Men han sad kun få måneder i fangenskab. Hans anklager kong Christoffer I døde samme år. Siden har Hagenskov Slotsbanke fået tilnavnet Jacob Erlandsens Fangehul. Fangehullet er et rundt kælderfundament af kampesten. Det er dog aldrig afgjort helt, om ”fangehullet” er resterne af tårnfundamentet fra den gamle borg eller måske en senere indrettet iskælder. Men den bliver kaldt Jacob Erlandsens fangehul (det er vel også mere interessant end en iskælder)!
På Feddet er der også en kulturhistorisk interessant ting, da der her findes den såkaldte ”oldtidsvej” på det inderste af området. Den har været bl.a. helnæsbøndernes vej til hoveri på herregården.
Hagenskov hed en lang overgang ”Frederiksgave”, som tak fra Niels Banner til Frederik den III for gaven (Hagenskov)
Bortset fra en 100 årig periode i 1300-tallet, hvor Fyn var underlagt Holsten, var Hagenskov kongens vigtigste magtbase på Vestfyn op gennem middelalderen. Siden midt i 1600-tallet har godset været i privateje. Midt i 1700-tallet brændte hovedbygningen, som dengang lå på Hagenskov Slotsbanke, og det nuværende Hagenskov blev opført.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Hagenskov Slot (1) med parken og avlsbygningerne samt området langs den slyngede Slots Allé forbi Soldatermade (2), Hagenskov Slotsbanke (3) og Storemølle (4) kan fint gøres både i bil, på cykel og til fods. Der er adgang til Hagenskov Slotsbanke. Da der er risiko for nedfald af grene, sker en vandring gennem Ege Allé (5) på eget ansvar, så længe træerne ikke er beskåret eller fældet.
Syd for fredningen ligger Feddet (6), som er en flad strandeng skabt ved gradvise aflejringer og dannelse af strandvolde. Feddet rummer en artsrig flora og insektfauna og har naturhistorisk værdi. Der er offentlig adgang til Feddet og den fine badestrand langs Åkrog Bugt.
Vejbeskrivelse
<p> Hagenskov Slot ligger på det sydlige Vestfyn kun 1,5 kilometer sydøst for Ebberup. Fra sydøstligste hjørne af Ebberup følges Prinsevej 1 kilometer. Derefter drejes til højre ad Slots Allé ned gennem Hagenskov Gods. 500 meter syd for gårdspladsen holdes til venstre ad Slots Allé forbi Hagenskov Slotsbanke med Jacob Erlandsens Fangehul. Parkering i vejsiden (GPS N 55° 13.383', E 9° 59.658').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bb961a633ffb6d40&ll=55.226306,9.992194&spn=0.008567,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bb961a633ffb6d40&ll=55.226306,9.992194&spn=0.008567,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hagenskov Gods </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Efter langvarige forhandlinger mellem ejer, myndigheder og Danmarks Naturfredningsforening om fredning af Hagenskov Gods, lykkedes det i 1972 at rejse sagen i Fredningsnævnet. Der var nu enighed om at sikre et harmonisk sammenspil mellem Hagenskov Gods og de omgivne landskaber med vandløb, skove, landbrugsjorder, enge og fortidsminder.
Ifølge kendelsen må der kun opføres bygninger, som er nødvendige for landbrugsdriften og slotsparken skal bevares i sit nuværende udseende. Alléer må ikke beskæres og skal genplantes hvis træerne af naturlige årsager går til grunde. Ege Allé, der udgår fra Kobbelhuset blev fredet allerede i 1925. Der er planer om at fælde dele af eller hele den 300 år gamle allé af eg på grund af ælde. I strid med fredningskendelsen er adgangen til Hagenskov Slotsbanke skæmmet af skilte med adgangsforbud og stien ind til slotsbanken er ikke vedligeholdt og fremstår ugæstfri.
Fredningen dækker 190 hektar. Der er udbetalt erstatning til ejeren.
Den omstridte egeallé. Foto: John Thode
Link til fredningskendelser
Hagenskov Gods , 1973
Ege Allé , 1925
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Assens Kommune
Willemoesgade 15
5610 Assens
Tlf: 64747474