Er du vild med fugle? Så kan det anbefales at besøge Tempelkrog, som er et af Danmarks vigtigste knudepunkter på trækvejene for millioner af svaner, gæs, ænder og vadefugle.
Tempelkrog Nord
Introduktion
Tempelkrog Nord indgik i 2018 i et vådområdeprojekt, som havde til formål at nedbringe kvælstofudledningen til Isefjord. Det betød, at pumperne i det tidligere afvandede område blev slukket og Elverdams Å og Truels-bækken genslynget. I løbet af ganske kort tid kunne titusindvis af svømme og vadefugle konstateres i området, som med naturgenopretningen var blevet et eldorado for fuglene. Det har fået masser af mennesker til at besøge området ad den nyligt anlagte sti omkring søen, som tillader, at områdets rige fugleliv kan iagttages og nydes på afstand.
Danmark er et vigtigt knudepunkt på trækvejene for millioner af svaner, gæs, ænder og vadefugle. De yngler nord for landet og overvintrer her eller længere sydpå. Som yngleområde har Danmark ligeledes stor betydning for mange arter knyttet til de våde enge og lavvandede kystområder. Siden genopretningen af Tempelkrog Nord er der konstateret over 200 forskellige arter, der blandt andet tæller usædvanlige arter som isfugl og sorthalset lappedykker. Mange flere både sjældne og truede arter kan forventes vil finde vej til Tempelkrog i de kommende år, hvis området vel og mærke beskyttes imod forstyrrelser, som vil kunne få fuglene til at holde sig væk.
Landskabet
Fredningsområdet ligger i bunden af Isefjord sydøst for Holbæk og består af en større sø, der er omgivet af åbne, uopdyrkede græsarealer. Syd og øst for søen løber henholdsvis Truelsbækken og Elverdamsåen.
Landskabet er fladt, men i den nordvestlige del af fredningsområdet findes bakken Asserholm, hvorfra der er udsigt over det meste af området. Fredningsområdet er ubebygget, men på Asserholm-dæmningen findes en mindre bygning, der tidligere har været anvendt som pumpehus.
Elverdamsdalen og Tempelkrogen blev dannet i slutningen af Weichsel-istiden, hvor smeltevandsfloderne fra dødisen fossede mod nord gennem en fordybning i landskabet og udgravede Elverdamsdalen. Der samlede sig en stor ferskvandssø uden udløb til havet. For ca. 7.000 år siden var havniveauet steget så meget, at der i den sydlige del af hvad der skulle blive Isefjord stod vandet 3 meter højere end nu. Dalbunden blev dækket af havet og der blev aflejret sand, som dannede den flade dalbund nord for Aastrup. Isefjord åbnedes til Kattegat, og Roskilde Fjord, Lammefjorden og Sidinge Fjord, og fik stort set taget den form, vi kender nu.
Indtil midten af forrige århundrede var tempelkrog en lavvandet vig på 20 ha med omkringliggende strandenge. Dalsidens mange kilder sikrede rige-lig vandtilførsel til flere møller året rundt, men for at få vandet der, hvor man ville bruge det, blev der allerede i Middelalderen gravet og anlagt møl-lerender. Selve Elverdamsåen rørte man imidlertid ikke meget ved. Den var herreds- og amtsskel. På et kort fra 1823 har åen fortsat sit naturlige forløb gennem engene hen til Tempelkrogen. På kort fra 1859 er den udrettet langs Aastrups Dyrehave og op til landevejen. I 1894 er dalbunden gennemskåret af drængrøfter, men åen løber stadigvæk i midten af dalbunden. Engene blev brugt til græsning og høslæt. Selve Tempelkrogen blev brugt til fiskeri og jagt, herunder jagt på marsvin, som fortsatte til langt hen i 1900-tallet.
Plantelivet
Af det fredede område er ca. 18 ha omfattet af åbeskyttelseslinjen afkastet af Elverdamsåen, mens 26 ha er omfattet af søbeskyttelseslinjen til den genoprettede sø, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Desuden er ca. 24 ha i den nordligste del af fredningen omfattet af strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Endvidere er ca. 11,91 ha af den nordøstlige del af fredningsområdet beliggende inden for skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 17. På fredningstidspunktet var der registreret 43 ha eng, strandeng og sø, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det er langt mere i dag, og med tiden forventes hele det fredede område at være beskyttet af §3 i naturbeskyttelsesloven. Vandløbene Truelsbæk og Elverdamsåen også er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Dyrelivet
Der er i fredningsområdet registreret over 200 fuglearter, herunder truede arter som engsnarre, vagtel, lille skallesluger, sorthalset lappedykker, klyde, fjordterne, lille præstekrage og sortterne, samt de endnu sjældnere arter blåvinget and, sort ibis, stylteløber, odinshane, hvidvinget terne og aftenfalk.
Det fremgår desuden af fredningsnævnets afgørelse, at fredningsområdet er potentielt yngleområde for sortterne, brushane og atlingand, der alle kræver græsning og lavvandede arealer. Derudover er krikand, skeand og taffeland alle rastefugle i området.
Der er registreret mange forskellige sommerfuglearter i området, herunder grønåret kålsommerfugl, aurora, citronsommerfugl, admiral, tidselsommerfugl, storplettet perlemorsommerfugl og almindelig blåfugl. Derudover er der registreret hare, egern, ræv, ilder, lækat, brud, rådyr og flere arter af flagermus og snog i området.
Kulturhistorie
I det nordvestlige hjørne af fredningen findes Asserholm Voldsted på en naturlig banke. En udgravning i 1928 viste, at der tidligere har ligget et firesidet bygningsanlæg på arealet. På den østlige side af banken findes resterne af en ertebølle skaldynge.
Nær Asserholmdæmningen i den nordlige del af fredningen findes en sagn-sten, der ifølge sagnet er kastet af en trold. I forbindelse med etableringen af dæmningen blev entreprenøren bedt om at fjerne stenen, så den ikke ville blive dækket af dæmningen, men grundet stenens størrelse og dybe beliggenhed blev dæmningen ført uden om stenen.
I 1937 blev et broprojekt forsøgt gennemført ved Munkholm nord for fredningsområdet. Broprojektet måtte opgives grundet den bløde undergrund. Landindvindingsloven af 1941 muliggjorde etablering af en dæmning, men planlægningen stoppede grundet krigstidens rationering af byggematerialer.
I 1952 blev Munkholmbroen nord for fredningsområdet indviet. Efter broens indvielse blev et nyt landindvindingsprojekt foreslået, og i 1955 godkendte Landbrugsministeriet Landvindingssagen Elverdamså og Tempel-krog, der omfattede et jorddige, et pumpeanlæg, en østre landkanal med sluse, en vestre landkanal og afvandingskanaler. Arbejdet med landindvindingen begyndte i efteråret 1956, og i slutningen af 1958 var projektet i det væsentligste gennemført. I forbindelse med projektet blev 10,95 ha umatrikulerede arealer indvundet.
Ture og seværdigheder
Der er offentlig adgang til fredningsområdet ad en grussti, der løber rundt om søen i kanten af fredningsområdet. I forbindelse med det gennemførte naturgenopretningsprojekt er der tinglyst en fælles kommunal deklaration, der regulerer offentlighedens adgang til stien.
Der er desuden opsat borde og bænke, og fredningen muliggør etableringen af et fugletårn i fredningsområdet.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Fredningen og dens pleje
I 2017 igangsatte Lejre og Holbæk kommuner et naturgenopretningsprojekt i det tidligere drænede område, hvor lodsejerne frivilligt lagde jord til projektet mod en økonomisk kompensation. Pumpen, der tidligere drænede området, blev slukket i 2018, og projektet var færdiggjort i 2019. Det genoprettede område består af et vådområde på ca. 72 ha med en stor sø omgivet af vader, enge og sump.
Naturgenopretningsprojektet blev iværksat for at forbedre tilstanden i Isefjord og mindske tilførslen af kvælstof fra de omkringliggende marker, Der blev i 2019 tinglyst deklarationer om offentlighedens adgang til området, anvendelsen af området og om retten til at udføre vedligehold af projektet. I forbindelse med projektets gennemførelse blev der ikke foretaget regulering af jagten i området, der efter naturgenopretningen har tiltrukket et rigt fugleliv.
Da fredningen blev gennemført besluttede Miljø- og Fødevareklagenævnet at der kun må drives jagt 6 døgn om året. resten af tiden er jagt forbudt til stor gavn for fuglelivet og glæde for de mange, som kommer for at nyde naturen og det rige fugleliv.
Yderligere information
Du kan finde fredningen her:
www2.blst.dk/nfr/08254.00.pdf
