Introduktion
På en lav bakke i udkanten af Borremosen, fire kilometer sydøst for Års i Himmerland, ligger Borremosefæstningen fra Yngre Bronzealder. Borremosefæstningen var fra ca. år 400 f.Kr. til år 75 f.Kr. beboet af cimbrere, som skabte en landsby omgivet af en to meter dyb og seks meter bred voldgrav. Adgangen til borgen skete ad en stenbrolagt vej, der strakte gennem borgvolden og ind mellem husene. Bebyggelsen bestod af mindst 32 huse og i landsbyens nordøstlige del lå et gadekær. Fredningen er offentligt tilgængelig og et besøg værd. Da de arkæologiske spor er tydelige i landskabet og grundridsene af de mange langhuse er markeret med lave lyngbegroede volde. Borremosen umiddelbart nord for fæstningen er en artsrig fuglelokalitet.

Sporene fra Borremosefæstningen ses i de lyngklædte volde.
Foto: Torben Gang Rasmussen
Kulturhistorie
Borremosefæstningen lå skjult under tørv i 2000 år indtil arkæologiske undersøgelser udført af Nationalmuseet i 1929-30 blotlagde et stenlag, som viste sig, at være en brolagt vej. Op gennem de næste 20 år og senest i 1980’erne har man fundet spor efter huse, veje og et gadekær. Landsbyen som måler 70 x 130 meter er landets eneste kendte befæstede landsby fra Yngre Bronzealder. Den fungerede formentlig som beskyttelse for egens bønder i ufredstider. Landsbyen blev forladt ret pludseligt omkring år 50-75 før Kristi fødsel, hvor voldene blev udjævnet. Lag af trækul angiver at landsbyen blev brændt ned. Måske blev Borremosefæstningen forladt af nød, som tvang cimbrerne til at bryde op og udvandre til Sydeuropa.
I Borremosen umiddelbart nord for befæstningen har man fundet tre moselig fra år 600 f.Kr. Et mandligt lig bar en lædersnor med to ravperler om halsen. Et andet lig var svøbt i et uldtæppe. Desuden har man fundet sko, dragtdele og våben. Flere fund er udstillet på Museumscenter Års.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Arkæologisk set er Borremosefæstningen (1) et besøg værd, og området har stor oplevelsesværdi. Der er offentlig adgang til Borremosefæstningen fra en P-plads ved Aggersundvej. Her er borde og bænke. Informationstavler og afmærket sti gennem en kreaturgræsset eng viser gæsten vej til den arkæologiske seværdighed. Borremosen (2) er en fin fuglelokalitet.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 46.717', Y: 9° 33.865'
<p> Borremosefæstningen ligger ved Aggersundvej, rute 29, fire kilometer sydøst for Aars. Fra P-plads ved vejsiden (GPS N 56° 46.717' E 9° 33.865') er der adgang til det fredede areal.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047541e678de9fa4306&ll=56.779959,9.574671&spn=0.016458,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047541e678de9fa4306&ll=56.779959,9.574671&spn=0.016458,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Borremose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Borremosefæstningen med de nærmeste omgivelser blev fredet i Overfredningsnævnet den 2. december 1937. Fredningen begrundes arkæologisk og geologisk idet moseundersøgelse kan kaste lys over tidligere tiders planteliv, dyreliv og klima. I kendelsen hedder det, at det fredede areal bør afgræsses og skal være åbent for offentligheden. I alt 7,2 hektar er fredet. Der er udbetalt erstatning til lodsejeren.
Link til fredningskendelse
Borremosen , 1937
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Rebild Kommune
Hobrovej 88
9530 Støvring
Tlf: 99889988