Introduktion
Umiddelbart nord for Mariager by ligger et skønt, rekreativt naturområde, kaldet Stenarmen. Det er en moræneknold, der stikker lidt ud i fjorden, og de flade strandenge og de skovklædte kystskrænter er fredet. I den sydlige del af området løber den lille Maren Mølle Bæk ud. Man kan gå fra Mariager lystbådehavn hen over strandoverdrevet og videre langs kysten. Her er et interessant planteliv, fuglene på fjorden kan studeres herfra, og lystfiskere kan gøre en god fangst ud for kysten. Neden for kystskråningen kan man finde fossiler.

Stenarmen byder på en skøn vandretur langs stranden.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Mariager Fjord er en af de smukkeste af de østjyske fjorde. Den består af en lavvandet ydre del og en indre del, der er smal og helt ned til 30 meter dyb. Kysten langs den indre del af fjorden er stedvis meget stejl, som her ved Stenarmen. Det fredede areal og de nærmeste omgivelser består af agerland, småskove, overdrev og strandenge.

Strandeng ved Stenarmen. Foto: Søren Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er almindelig adgang til det fredede område efter naturbeskyttelseslovens regler. Den lokale naturvejleder (Reiner Merke, tlf. 98 58 31 32) har ture til Stenarmen, undertiden med overnatning i samiske telte.
Turforslag
Fra P-pladsen ved Mariager lystbådehavn kan man går hen over strandengen og strandoverdrevet og ud til kysten langs skoven. Da broen over Maren Mølle Bæk for tiden er i stykker, må man hoppe over åen. Kan være vandfyldt ved forår- og vintertid. Der passeres privat område, så spørg først. Det er muligt at komme til området ad en mindre vej lidt længere mod øst ad vejen mod Assens (fører ned til et par sommerhuse).
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Strandoverdrev. Et dejligt, smukt område med planter som dunet vejbred, knoldet mjødurt og engelskgræs.
2. Kystskov. En skøn løvskov med en både hvide og blå anemoner om foråret.
3. Fiskevand. Lystfiskere med hang til waders får undertiden en god havørred på krogen her.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 39.251', Y: 009º 59.106'

Det fredede område ligger nordvest for rute 555, landevejen mellem Hadsund Syd og Hobro.

Offentlig transport
Busrute 234, der kører mellem Hobro Busterminal og Hadsund Busterminal, standser på Mariager Rutebilstation, hvorfra man kan gå ud til området.

GPS-koordinater
Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Mariager lystbådehavn.

Fredningen og dens pleje
For at bevare det åbne strandoverdrev og løvskoven langs kysten blev det fredet i 1956. Skoven må dog gerne udtyndes efter skovlovens regler for fredskov.
Link til fredningskendelse
Stenarmen , 1956
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97113000