Sjørupgårde Sø og Tandrup Sø

Introduktion
Midt i et opdyrket landskab op til plantagerne Myrhøj og Uhrehøje ligger Sjørup Sø og Tandrup Sø som et par smukke, blå pletter i landskabet. På de frodige enge, især ved Sjørup Sø og på det store vådområde mellem søerne, vokser i tusindvis af vilde orkideer, blandt andet den sjældne priklæbet gøgeurt, men også mosevintergrøn, brøndkarseløg og trævlekrone. I selve søen vokser tvepibet lobelie. På de åbne arealer ved Tandrup Sø kan man om sommeren være heldig at høre natravnens dybde, snurrende lyd.
Udsigt over Tandrup Sø’s sydlige del. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Det kuperede landskab er præget af spredte gårde og landsbyen Sjørup Gårde, og naturligvis af det store plantageområde med Urhøje og Myrhøj, der går over i Trend Skov mod nordvest. Plantagerne blev i sin tid anlagt for at dæmpe sandflugten, som skabte store klitter. Især i Myrhøj Plantage kan man stadig at se resterne af fine parabelklitter.
Hverken Sjørup Sø eller Tandrup Sø har til- og afløb. De menes at være opstået som såkaldte dødishuller, hvilket vil sige, at store isblokke efterladt ved ismassernes tilbagetrækning blev dækket af smeltevandsaflejringer. Her lå isblokkene så nedfrosset i måske flere hundrede år, før temperaturstigningen formåede at smelte dem og en sø opstod.
Sjørup Sø kaldes også Sjørupgård Sø, fordi der ligger en anden Sjørup Sø nord for Trend Ådal. Men søen her ved Sjørup Gårde er en klarvandet, næringsfattig sø, hvis bund består af sand. Tandrup Sø er meget næringsrig og næsten helt tilgroet. Mellem de to søer findes et større, delvis tilgroet vådområde, som tidligere udgjorde Rør Sø.
Tandrup Sø. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På de frodige enge vokser i tusindvis af orkideer, især maj-gøgeurt og den sjældne priklæbet gøgeurt . Sidstnævnte er en underart af maj-gøgeurt, som man dog skal være kender for at identificere. Priklæbet gøgeurt blev opdaget her som det første sted i Danmark, men er siden fundet et par steder i Vestjylland og omkring København.
I Sjørup Sø findes de såkaldte grundskudsplanter tvepibet lobelie og strandbo samt rankegrøde af hår tusindblad og vandranunkel . I søens sydlige ende er der rørskov med tagrør , mens der andre steder langs søen vokser almindelig sumpstrå . Desuden forekommer storblomstret vandranunkel , vandnavle , lyse-siv , kær-ranunkel og sump-fladstjerne . Ved Tandrup Sø findes en del rørskov med tagrør , dunhammer og kogleaks , foruden pilekrat og ellesump.
Dyrelivet
I søerne yngler blandt andet toppet lappedykker , knopsvane , gråand , grønbenet rørhøne og blishøne . I rørskoven høres rørsanger og på engene ses vibe og dobbeltbekkasin . Ved de åbne græsarealer ved Tandrup Sø kan man på lune sommeraftener være heldig at høre natravnen udstøde en dyb, snurrende lyd, der stiger og falder i styrke. På den måde fortæller den uvedkommende, at her bor jeg, så hold jer væk.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er adgang til det fredede område i overensstemmelse med naturfredningslovens regler. Man kan se ud over Sjørup Sø fra den offentlige vej, der løber syd om søen, men Tandrup Sø kan man komme tættere på via skovstier i Urhøje Plantage. Der er udgivet en turfolder til plantagerne, hvilket kan være en hjælp ved et besøg ved Tandrup Sø. Motorkørsel er tilladt på visse skovveje.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Sjørup Sø. I denne klarvandede, næringsfattige sø vokser sjældne vandplanter som tvepibet lobelie og strandbo. Man kan betragte søens fugleliv fra vejen syd om søen.
2. Rør Sø. Denne tidligere sø er i dag et værdifuldt vådområde. På engene vokser der interessante planter, blandt andet sjældne orkideer. Man må kun færdes på engene hvis man har fået tilladelse fra de private lodsejere.
3. Skydebane. Fra en kunstig jordvold i nordenden af Tandrup Sø har man et godt udsyn. Dele af søen er dog ved at gro til i pilekrat.
4. Urhøje Plantage. Der findes flere afmærkede stier i denne spændende plantage, som rummer flere åbne hedearealer.
Vejbeskrivelse

De fredede søer ligger cirka 20 km syd for Løgstør, øst for Strandby. Fra rute 533 (landevejen mellem Løgstør og Skals) kører man i Strandby mod Farsø. Vejen går forbi sydenden af Sjørupgårde Sø. Vil man herefter besøge Tandrup Sø, kører man cirka 600 meter tilbage (mod Strandby) og tager den første vej på højre hånd (Farsøvej). Efter cirka 1,5 km når man til en P-plads, hvor flere skovveje krydser hinanden. Herfra kan man køre (eller gå) sydpå ad en skovsti til søen.

GPS-koordinater
Ovenstående koordinater viser sydenden af Sjørupgårde Sø

Vis  Tandrup og Sjørup Sø  på et større kort

Fredningen og dens pleje
I alt 26 hektar omkring søerne blev fredet i 1988 på Danmarks Naturfredningsforenings initiativ. Fredningens formål er at bevare og ved plejeforanstaltninger sikre de landskabelige, ferskvandsbiologiske og botaniske interesser, der er knyttet til området. Især den tidligere Rør Sø rummer væsentlige botaniske kvaliteter, som naturpleje kan fremme og beskytte.
Link til fredningskendelse
Sjørup Sø og Tandrup Sø , 1988
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Vesthimmerlands Kommune
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
Læs også
Folder: Myrhøj Plantage og Uhrehøje Plantage . Vandretursoversigt
PDF-fil om skilte i Myrhøj Plantage , udgivet af de tidl. Nordjyllands Amt og Farsø Kommune
Folder: Naturkanon – Vesthimmerland