Introduktion
Skovfogedhuset ved Højbygård er for mange indbegrebet af idyl – et lille stråtækt bindingsværkshus i skovbrynet.

Højbygårds Skovfogedhus. Foto: Jens Asserbo
Landskabet
Skovfogedhuset ved Højbygård ligger i frodigt mosaiklandskab af opdyrkede herregårdsmarker og småskove.

Den gamle lade ved Højbygård. Foto: Jens Asserbo
Kulturhistorie
Skovfogedhuset ved Højbygård er en del af et herregårdsmiljø. Højbygård har kendte rødder tilbage til 1400-tallet. Stuehuset blev påbegyndt i 1600-tallet og siden udvidet i flere omgange. Men det, der fanger øjet, er det store toetages kornmagasin i bindingsværk, som blev bygget i slutningen af 1600-tallet. Der er ikke adgang til herregårdsanlægget, men det kan ses fra den offentlige vej. Gården har siden 1725 været i slægten Bertouch-Lehns eje.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 41.410', Y: 011º 26.719'
<p> Ved Holeby drejes fra rute 297 mellem Rødbyhavn (11 km) og Nykøbing F (32 km), og man fortsætter 1,9 km frem ad Højbygårdvej i retning mod Tågerup. Skovfogedhuset ligger i skovkanten kort tid efter, at man har passeret Højbygård. Der er ikke adgang til skovfogedhusets omgivelser, men miljøet kan ses fra den offentlige vej.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.69095&longitude=11.4496&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Skovfogedhuset og dets omgivelser ved Højbygård blev på initiativ af ejeren fredet i 1943 for at bevare det idylliske miljø. Fredningen bestemmer, at ejeren har pligt til at vedligeholde skovfogedhuset samt den klippede hæk, der omgiver haven og alléen, der fører fra den offentlige vej til huset.
Hækken har dog ikke været klippet i mange år, og der står kun få træer tilbage i alléen.
Link til fredningskendelse
Højbygård, skovfogedhus , 1943
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf: 54676767